Hagenskov (Frederiksgave)

• Region Syddanmark, Vestfyn, Assens Kommune, 7 km sydøst for Assens

• Adresse: Slots Alle 1, 5631 Ebberup. Telefon: 64 74 19 47

• Ingen offentlig adgang. Ses fra offentlig vej gennem avlsgården. Adgang til voldstedet Hagenskov 1 km syd for nuværende hovedbygning

• Godsejer Jacob Caroc Claus Schall Holberg

• 240 ha

• Opført 1774-78

Den nuværende hovedbygning er opført i midten af 1770'erne for købmanden Niels Ryberg. Hagenskov hører med sin enkle, helstøbte formgivning til blandt periodens bedste klassicistiske bygningsværker. Arkitekten er sønderjyden G.E. Rosenberg, en elev af franskmanden N.H. Jardin. Herregården hed oprindelig Frederiksgave. Navnet blev i 1962 ændret til Hagenskov efter det nærliggende voldsted.

• Bygningen

Den 11 vinduesfag lange, hvidkalkede, to etager høje hovedbygning fremtræder med et let fremspringende midterparti en tre fag lang risalit, der afsluttes af en trekantfronton mod vejen og en balustrade mod haven. Det valmede tag er dækket af blålige teglsten. De profilerede bygningsdele: vinduesindfatningerne, det vandrette gesimsbånd mellem stueetagen og første sal og mursoklen, er fremhævet med gul opkalkning.

• Interiør

Husets indre er præget af klassicismens rumindretning med høje paneler, klassiske dørindfatninger og enkelte rum med bevaret stukkatur. Bygningen er indrettet til beboelse efter nutidens krav.

• Omgivelser

Hagenskovs store park folder sig ud sydøst for hovedbygningen som en veritabel landskabshave. Parken blev oprindelig anlagt som en fransk inspireret rokokohave af Niels Ryberg omkring 1775. Den nuværende landskabshave er et stykke arrangeret natur anlagt af den lidet kendte tyske havearkitekt Schaumberg i begyndelsen af 1800-tallet. Set fra hovedbygningen mod øst folder parken sig ud som et landskabsmaleri med svundne tiders uopdyrkede enge og overdrev og enkeltstående, gamle krogede træer.

Det »oprindelige« Hagenskov markerer sig som et mægtigt voldsted i det åbne landskab sydøst for hovedbygningen. Af borgen er der stort set intet tilbage. Snarere fremtræder voldstedet som et romantisk 1700tals anlæg med terrasser og tre afsatser med store regelmæssigt plantede lindetræer.

Hagenskov slot, der i sin storhedstid i senmiddelalderen og endnu i 1600-tallet var et stærkt firfløjet borganlæg, nedbrændte i 1748. Borgen blev ikke genopført, og de sidste bygningslevn blev fjernet i 1770' erne. På voldstedet ses rester af en kampestenssat kældernedgang med enkelte munkesten. Kælderen sættes i forbindelse med borgens tid som statsfængsel i 1200-tallet, men der er snarere tale om rester af en langt senere anlagt iskælder.

Hagenskov (Frederiksgave)

Hagenskov var oprindeligt en dansk middelalderborg og er nævnt som krongods i 1251. Hagenskov var et kongeligt len. Den ligger i Sønderby Sogn, Assens Kommune, Båg Herred, Odense Amt.

VIGTIGE ÅRSTAL

1251 Hagenskov optræder første gang som kongsborg, idet kong Abel her udsteder et privilegiebrev til Fåborg By.

1259 »Statsfængsel«: Ærkebispen Jacob Erlandsen fængsles på Hagenskov.

1549 Chr 3. mødes med sin fætter, den tidligere kong Chr 2., på Hagenskov.

1667 Fr 3. overdrager Hagenskov til sin lensmand, der omdøber borgen til Frederiksgave.

1774 Købmand Niels Ryberg indleder opførelsen af nuværende bygning.

1841 Kronprins Fr (7) overtager Frederiksgave.

1962 Frederiksgave opkaldes efter middelalderborgen Hagenskov.

Hagenskov (Frederiksgave)

Hagenskov omkring 1680

• Historie

Hagenskov var i middelalderen en af Fyns betydeligste borge. Borgen spillede en vigtig rolle under konflikten mellem Valdemar Sejrs tre sønner i midten af 1200-tallet I 1259 spærrede Christoffer 1. ærkebispen Jacob Erlandsen inde i fængslet på Hagenskov. Det sydfynske krongods blev op igennem middelalderen administreret af kongelige lensmænd på Hagenskov.

Middelalderen sluttede med grevens fejde og reformationen i 1536. I marts 1535 landede Chr. 3.'s hærfører Johan Rantzau med sine tropper på Helnæs, og i juni samme år slagtede han en fynsk bondehær og grev Christoffers lObske lejetropper ved Øksnebjerg få km nord for Hagenskov.

I 1549 fandt et dramatisk møde sted på Hagenskov. Den regerende Chr. 3. mødte

her for første og eneste gang siden 1523 sin for længst besejrede fætter, den forhenværende konge, Chr 2. Efter 17 års fangenskab på Sønderborg fraskrev sidstnævnte sig ethvert krav på den danske trone mod at blive overført til mere lempelige forhold på Kalundborg Slot

Efter svenskekrigene blev Hagenskov i 1667 foræret til Niels Banner Overdragelsen gengældte den tidligere kongelige lensmand ved at omdøbe borgen til Frederiksgave efter Fr. 3.

Præcis 100 år senere erhvervedes Frederiksgave af den driftige købmand Niels Ryberg (1725-1804) som led i denne bondesøns investeringer i jordegods. I midten af 1770'erne lod Ryberg bindingsværksanlægget, der havde erstattet den nedbrændte borg, nedrive og opførte med Georg Erd

mann Rosenberg som arkitekt det nuværende hus, hvis klassiske formsprog gør Frederiksgave til en af Fyns smukkeste 1700-tals herregårde.

Maleren Jens Juel malede i 1797 et berømt portræt af Ryberg med søn og svigerdatter med Frederiksgave i det fjerne (Statens Museum). Maleriet blev formentlig udført i forbindelse med »gamle« Rybergs overdragelse af herlighederne til sønnen Johan Chr. Ryberg. Denne fulgte i faderens fodspor, men den florissante handelsperiode, der i 1700-tallets sidste trediedel bragte købmandsstanden til velstand, magt og jordbesiddeise, endte brat med englændernes angreb og ran af vor flåde i 1807. 11813 gik staten bankerot, og snart kom turen til de store handelshuse, således også Rybergs i 1820. Han måtte afstå Frederiksgave til staten, men fik dog tilladelse til at blive boende på den fædrende gård, hvor han døde i 1832.

I 1841 blev Frederiksgave indrettet til sommerresidens for kronprinsen Fr (7.). Han var måske tiltrukket af herregårdens navn, men nok mest af mulighederne for at pleje sine arkæologiske interesser i det sydfynske. Allerede i 1854 afhændede kongen atter stedet til private fynske godsejerinteresser

100 år senere, i 1954, blev det store godskompleks solgt til Preben Schall Holberg, hvis datter Britta ejede gården indtil 2009. I 1962 udstedtes kongelig bevilling til at kalde herregården Hagenskov, skønt det historiske navn alene knytter sig til borgen og voldstedet sydøst for den klassicistiske herregård.

Hagenskov (Frederiksgave)

Hagenskov var oprindeligt en dansk middelalderborg og er nævnt som krongods i 1251. Senere har godset flere gange været ejet af kronen eller staten. Især tilbragte kronprins Frederik (VII) en del af sin ungdom her, mens han var guvernør over Fyn. Godset ligger i Sønderby Sogn, Båg Herred, Assens Kommune.

Hagenskov var et kongeligt len. I 1662 blev Hagenskov Len omdannet til Assens Amt.

I 1259 var der strid mellem konge og kirke, og kong Christoffer 1. tog den opsætsige ærkebiskop Jakob Erlandsen til fange og førte ham til Hagenskov iført narrehue og siddende baglæns på hesten. Jakob Erlandsen blev anbragt i fangehullet på Hagenskov, som er det eneste bevarede af den oprindelige middelalderborg, men han sad her kun i få måneder, indtil kong Christoffer I døde, hvorefter Jakob Erlandsen blev sluppet fri.

Det gamle slot, der brændte i 1741 lå på et voldsted nær det nuværende slot, som er opført 1774-76 i nyklassicistisk stil.

Fra 1667 til 1962 hed gården Frederiksgave.

Hagenskov ejes af slægten Schall Holberg.

Hagenskov Gods er på 290 hektar med Vintergården og Aagaarden

Ejere af Hagenskov

(1251-1263) Kronen

(1263-1278) Albrecht af Brunsvig

(1278-1300) Kronen

(1300-1336) Greve Gert

(1336-1350) Ditlev af Wensin

(1350-1360) Ditlev af Wensin / Otto af Wensin

(1360-1396) Benedict von Ahlefeldt