Høvdingsgaard blev frem til begyndelsen af 1800-tallet også
kaldet Høvdingshus. I 1700-tallet fungerede gården som en del af Kronens
ryttergods for det nationale rytteri.
Høvdingsgaards hovedbygning er præget af senklassicismens
symmetriske byggestil, som er forsøgt bevaret trods ombygning.
Hovedbygningen er et hvidkalket, toetagers hus med
gennemgående frontspids og sort tegltag.
Høvdingsgaard
Kalvehavevej 29
4735 Mern
Region Sjælland - Vordingborg kommune
Offentlig adgang: Kan ses fra vej
Ejer: Anita Halbye / Torben Halbye
Telefon: 55 99 70 14
Godsets størrelse: 792 ha + 37 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Hovedbygning
Ved Kronens landsbrugstælling i 1719 blev bygningerne på
Høvdingsgaard sammentalt til 50 fag i alt. Ved en synsforretning 20 år senere
er dette tal ikke væsentligt forandret, men det konstateres, at gårdens
tilstand er blevet forringet, hvilket bl.a. skyldtes kvægsygdomme, som havde
hærget gården.
I 1852 lod Ernst Frederik Andreas Bilsted en ny hovedbygning
opføre ved den senere kongelige bygningsinspektør V. Th. Walther.
Hovedbygningens stil er senklassicistisk og bestod oprindeligt af en kort,
hvidkalket hovedfløj med et fremspringende midtkvistparti samt en gennemgående
frontspids. Hovedfløjen, som stadig eksisterer i 2013, har høj kælder, er to
etager høj og har en udnyttet tagetage. Tilknyttet denne bygning var en højere,
kort tværfløj, om hvis længdeakse hele bygningen var symmetrisk.
Taget er belagt med sorte, glaserede tagsten. Et lille
midttårn med spir blev opført under en større ombygning i 1901, hvor
hovedfløjen også blev forlænget til begge sider. På bygningens midte findes en
stor veranda på havesiden, mens der på den anden side mod avlsgården findes et
stort indgangsparti, hvilket skaber symmetri om hovedfløjens længdeakse.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Høvdingsgaards avlsgård er anlagt i grundmur og har
forskellige tagmaterialer. I alt hører 13 huse til gården.
Ved den brede indkørsel til gården er opstillet to
vildtbanepæle af granit med Frederik V's (1723-1766) navnetræk.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Til Høvdingsgaard hører en smuk landskabelig park på tre
tønder land, som blev anlagt i 1852 samtidig med, at hovedbygningen blev
opført.
Ejerhistorie
Høvdingsgaard har sit navn efter en ældre hovedgård ved navn
Høvdingshus, som var beliggende sydøst for herregårdens nuværende beliggenhed.
Høvdingsgaard, som både blev kaldt Høvdingshus og Høvdingsgaard frem til
starten af 1800-tallet, er af ukendt alder og ældre historie.
Gården optræder første gang i kilderne i begyndelsen af 1600-tallet
og igen i 1688 under Christian V's (1646-1699) matrikel, hvor alle
jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag. Høvdingsgaards
værdi blevet da sat til 8 tønder hartkorn, og herregården var dengang af meget
beskeden størrelse. En gennemsnitlig dansk herregård havde på dette tidspunkt
en størrelse på 42 tønder hartkorn.
I forbindelse med Vordingborg ryttergods' oprettelse, blev
der i 1719 opgjort en landbrugstælling af distriktets ryttergårde, der alle var
ejet af Kronen. Høvdingsgaard var den største af de i alt 77 ryttergårde
beliggende i Mern sogn, som var indrettet til underhold for det nationale
rytteri. Som ryttergods rummede Høvdingsgaard skovfogeden eller amtets
skovridere frem til 1774, hvor det vordingborgske ryttergods blev opdelt i 12
hovedgårdsparter og sat på auktion. På denne auktion var gårdens
hovedgårdstakst opgjort til 53 tønder hartkorn, idet nærliggende gårde var
blevet nedlagt og derefter lagt under Høvdingsgaard. Gårdens størrelse var
altså blevet mere end seksdoblet på under 100 år. Fæstegårdene, der hørte til
herregården, udgjorde 246 tønder hartkorn samt Mern sogns kirketiende.
Hans Gustav Lillienskiold, som også ejede den nærliggende
herregård Lilliendal, købte Høvdingsgaard ved auktionen i 1774. I 1785 solgte
han begge herregårde til Niels Lunde Reiersen, der var blandt Sydsjællands
største jordejere og viste stor opbakning til den blomstrende danske industri.
Begge herregårde blev igen solgt samlet til Peter Uldall i 1795.
Peter Uldall statslige embeder som generalfiskal og
justitsråd. Han blev kendt som forsvarer for dronning Caroline Mathilde og
Johann Friedrich Struensee, der trods sin affære med dronningen fik stor
politisk indflydelse i den sindssyge kong Christian VII's (1749-1808)
regeringstid. Peter Uldall døde blot to år efter købet af Høvdingsgaard,
hvorefter enken, Anthonette Hansen, beholdt gårdene et år og efterfølgende
solgte dem hver for sig.
Lars Terpager Hagen købte da Høvdingsgaard, som efter hans
død i 1833 overgik til sønnen Peter Hagen. Peter Hagen døde som sindssyg i
1848, hvorefter hans søster, Maren Regine Hagen, og hendes mand, Ernst Frederik
Andreas Bilsted, overtog Høvdingsgaard.
Ernst Frederik Andreas Bilsted opførte en ny hovedbygning
ved Høvdingsgaard, som han ejede frem til sin død i 1871. Herefter drev enken,
Maren Regine Hagen, gården frem til 1873. Parrets svigersønner, F.P.A. Uldall
og Bredo O. Obelitz, overtog da godset, som de drev frem til 1901. Begge havde
bopæl i København og havde høje stillinger i flåden og højesteret som
henholdsvis viceadmiral og dommer.
I 1901 overgik gården til A.F.J.C. Lassen, og i 1917 overtog
sønnen, Emil Victor Schou Lassen, gården. Han var gift med Suzanne Marie
Raben-Levetzau, og parret fik i 1920 sønnen Anders Lassen, der som den eneste
dansker opnåede at få tildelt den højeste engelske militære udmærkelse,
Victoriakorset, for sin indsats under 2. verdenskrig. Anders Lassen er så højt
æret af det engelske Special Air Service Regiment, at regimentet besøger
Høvdingsgaard og lægger en krans, hver gang det er i Danmark.
I 1938 erhvervede grosserer Hans Lystrup Høvdingsgaard. Han
døde i 1963 og overlod gården til sin datter, Karen Marie Hansdatter Lystrup,
der havde giftet sig med godsejeren Anders Dinesen.
I 2013 ejes Høvdingsgaard, der er 792 hektar stort, af Anita
Halbye.
Anita Halbye
Ejerrække
(1688-1774) Kronen
(1774-1785) Hans Gustav Lillienskiold
(1785-1795) Niels Lunde Reiersen
(1795-1798) Peter Uldall
(1798-1799) Anthonette Hansen, gift Uldall
(1799-1833) Lars Terpager Hagen
(1833-1848) Peter Larsen Hagen
(1848-1871) Ernst Frederik Andreas Bilsted
(1871-1873) Maren Regine Hagen, gift Bilsted
(1873-1901)
F.P.A. Uldall
(1873-1901)
Bredo O.E. Obelitz
(1901-1917) Axel Frederik Julius Christian Lassen
(1917-1929) Emil Victor Schau Lassen
(1929-1938) E.A. Hagstrøm
(1938-1963) Hans Lystrup
(1963-1987) Karen Marie Lystrup, gift Dinesen
(1987- ) Anita Dinesen, gift Halbye /Torben Halbye
Anita Halbye opdagede ved en tilfældighed, at Miljøstyrelsen
havde plan om at genåbne et rørlagt vandløb.
Læs artikel fra Landbrugsavisen fra 30. marts 2017