● Region Midtjylland - Skive Kommune
● Adresse: Klostervej 33, 7870 Roslev
● Ejer: Harald Kirketerp-Møller, Kaj Kirketerp-Møller
● 152 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført 1886-87
Grinderslev kloster var Sallings eneste kloster.
Det var et ganske lille kloster; det ejede ikke engang hele
Grinderslev By, der kun bestod af syv gårde.
Grinderslev kloster er opført af gule mursten i 1886-1887 på
de gamle fundamenter af en lang bygning.
Hovedbygningen blev da genopbygget i én etage med et
fremspringende midterparti og to korte sidefløje, alle med kamgavle.
Hovedbygning
I dag står der intet tilbage af de originale
klosterbygninger, men i 1581 berettede en skriftlig kilde, at der lå en
bindingsværksfløj mod nord, et stuehus med bryggers og bagers, dvs. stedet hvor
husets brød blev bagt, okse- og kostalde, samt en avlsbygning, endnu en stald
og et hus. Alle husene var af bindingsværk med stråtag og slaget ler.
Mærkværdigt nok var der ikke et eneste stenhus, hvad der ellers var typisk for
klostre.
Den nuværende hovedbygning blev opført mellem 1886 og 1887.
Den grundmurede bygning består af et trefløjet anlæg i én etage. Hovedfløjen
karakteriseres af en gennemgående frontspids. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Det tidligere trefløjede avlsanlæg, der var opført i 1886,
lå umiddelbart syd for hovedbygningen og lukkede sig sammen med denne om en
stor gårdsplads.
Dette anlæg er i dag jævnet med jorden, og et nyere anlæg
bestående af to parallelle enkeltstående bygninger blev i 1974 opført på den
anden siden af vejen. Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Lige bag klostret ligger Grinderslev kirke, og mod øst
skråner landskabet ned mod Skive fjord.
Historie
Grinderslev kloster blev grundlagt omkring 1175 og var
Sallings eneste kloster. Måske stod den store granitkirke der allerede og var
en medvirkende årsag til, at de tilrejsende augustinermunke slog sig ned netop
her. Klostret fik tilsyneladende stor betydning for klosterordenen. Hele tre
gange i 1200-tallet blev der holdt vigtige augustinerforsamlinger her. En
samtidig og vigtig kilde, "Grinderslev-håndskriftet" fra slutningen
af 1400-tallet, fortæller om det lærde og fromme liv, der foregik her.
Klostret overgik før Reformationen til Viborg-bispen, der
lod Grinderslev drive af en lensmand. I 1531 udpegede biskoppen Hans Pogwisch
til lensmand på gården. I 1532 blev klosteret overdraget til Kronen, men
tilsyneladende fortsatte Pogwisch som kongens lensmand. Christian III
(1503-1559) pantsatte godset op til flere gange, fordi han havde brug for
penge, og i 1581 overdrog Frederik II (1534-1588) godset til Christopher Lykke.
Lykke-slægten var store godsejere, og både Iver og Valdemar
Lykke, der ejede Grinderslev i midten af 1600-tallet, havde studeret i
udlandet: I løbet af 1500-tallet blev kravene til adelsmændenes uddannelse
nemlig skærpet, da de i stigende grad skulle kunne administrere godser,
kongelige len eller embeder ved hoffet. Da Valdemar Lykke kom hjem fra sin
udlandsrejse gjorde han da også karriere både ved hoffet og i hæren, men han
døde allerede i 1657 i krigen mod Sverige, der bl.a. kostede Danmark Skåne,
Halland og Blekinge.
Valdemar Lykkes enke Sophie Reedtz overtog gården efter
ægtemandens død og bosatte sig der med parrets tre ugifte døtre. De fik flere
gange eftergivet skattegæld med henvisning til deres fars indsats for
fædrelandet. Det ser også ud til, at de havde venner ved hoffet, der greb ind i
deres elendighed, for i 1696 blev der lavet en meget fordelagtigt aftale om et
jordkøb, der forbedrede søstrenes økonomi meget.
I 1750 købte Mathias Brunow Grinderslev Kloster. Brunow, der
var købmand, overtog gården i en periode med dårlige landbrugskonjunkturer, og
da han solgte gården 11 år senere, fordoblede han prisen. De følgende år kom
Grinderslevkloster på forskellige hænder, og i løbet af den tid blev store dele
af jorden formentligt udskiftet og frasolgt.
Grinderslev klosters historie var i 1700- og 1800-tallet
generelt præget af skiftende ejere. I 1851 købte R.J. Kirketerp imidlertid
gården, der siden har tilhørt hans efterkommere. I 2013 tilhørte gården således
Harald Kirketerp-Møller og Kaj Kirketerp-Møller.
Ejere af Grinderslev kloster
(1175- ) Augustinerordenen
( -1532) Viborg Bispestol
(1532-1581) Kronen
(1581-1609) Christopher Lykke
(1609-1611) Iver Lykke
(1611-1623) Dorthea Krabbe, gift Lykke
(1623-1638) Iver Lykke
(1638-1657) Valdemar Lykke
(1657-1690) Sophie Reedtz, gift Lykke
(1690-
) Kirsten Lykke
(1690- ) Dorete Helene Lykke
(1690-1722) Anne Lykke
(1724-1750) Birgitte Marie Arenfeldt
((1750-1761) Mathias Brunow
(1761-1763) Thomas Lund
(1763-1788) Mads Bjørn
(1788) Birgitte Nordkjær,
gift Bjørn
(1788-1791) Peter og Mikkel Kieldsen
(1791-1796) O. Fr. Obel
(1796-1804) E. C. C. Stiernholm
(1804-1840) Jakob H. Bjørn
(1840-1845) M. V. Bjørn
(1845-1851) P. M. Qvist
(1851-1866) R. J. Kierketerp
(1866-1876) Enkefru Kirketerp
(1876-1913) Henrik Thorsen Møller
(1913-1936) Margrethe Kirketerp, gift Møller
(1936-
) H. Kirketerp-Møller
(
- )
Harald Kirketerp-Møller, Kaj Kirketerp-Møller
Grinderslev Kloster - 1961
Grinderslev Kloster, var et kloster for regelbundne kanniker
af Augustinerordenen, lå på halvøen Salling i Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Skive
Kommune, 14 km nord for Skive.
Stiftelsesåret kendes ikke, men efter bygningsstilen i den
endnu bevarede klosterkirke at dømme synes Grinderslev Kloster at være
grundlagt i midten af det 12. århundrede. I alt fald eksisterede det i 1176,
thi da indgik det »broderskab« med Vor Frue Kloster (domkapitlet) i Viborg og
forpligtede sig til at vise dette lydighed; Kannikerne skulle herefter have ret
til at vælge deres prior, men valget skulle stadfæstes af domkapitelet. Senere,
da dettes medlemmer opgav Sankt Augustin's Regel, har Viborg-bisperne
formentlig tiltaget sig overhøjhed over klosteret.
Om Grinderslev Kloster vides i øvrigt ikke meget, og kun få
af priorerne kendes ved navn. 1234, 1275 og 1284 holdtes kapitel i Grinderslev,
hvor der fastsloges forskellige ordensvedtægter. Om det åndelige liv i
klosteret vidner det såkaldte »Grinderslev-Håndskrift« (fra slutningen af
1400-tallet), der har hørt til klosterets bibliotek, og i hvilket mystiske
skrifter af Susa, Bonaventura og Thomas a Kempis udgør hovedparten.
Med reformationens indførelse kom Grinderslev Kloster i kronens
eje og var nu verdslig forlening, indtil Frederik 2. i 1581 mageskiftede det
der da var en herregård, til Christoffer Lykke, i hvis families eje det forblev
til slutningen af 1600-tallet. I løbet af dette tidsrum blev klosterbygningen
nedrevet, og en ny gård blev opbygget på den gamles fundament. Den til Sankt
Peter indviede klosterkirke forblev derimod urørt og tjener nu som sognekirke, Grinderslev
Kirke.