• Region Midtjylland, Djursland, Norddjurs Kommune, 19 km
øst for Randers
• Adresse: Randersvej 2, 8963 Auning. Telefon: 86 48 30 01. gammelestrup.dk
• Herregårdsmuseum i hovedbygning, landbrugsmuseum i
avlsbygninger Park med orangeri.
Restaurant og cafe.
Åbent året rundt
• Den selvejende institution Jyllands Herregårdsmuseum. Landbrugsmuseet
under Landbrugsministeriet
• 64 ha
• Opført omkring 1590. Ombygget og udvidet i begyndelsen af
1600-tallet. Ombygninger omkring 1750
Gl. Estrup fremtræder i den særegne stil, der betegnes som
gotisk renæssance. Borgen er opført i slutningen af 1400-tallet af Lave Brok.
Broks stenhus blev ombygget til den nuværende skikkelse omkring 1617 af
Brokslægtens sidste mand rigsråd Esge Brok. Svigersønnen Jørgen Skeel overtog Gl.
Estrup i 1625, og godset tilhørte indtil 1926 Skeel/Scheelslægten.
Herregårdsmuseet på Gl. Estrup blev oprettet i 1930. I dag huser det statelige
bygningsværk Jyllands Herregårdsmuseum.
• Bygningen
Gl. Estrups røde mure rejser sig i tre etager på et snævert
voldsted omgivet af vand på alle sider. Det trefløjede anlæg er opført af
munkesten. De op til tre meter tykke mure er dækket af et rødt teglhængt
sadeltag, der afsluttes med kamtakkede gavle. Hovedfløjen er den vestvendte
portfløj med fremspringende porttårn kronet med en blændingsprydet gavl.
Vestfløjen flankeres af ottekantede hjørnetårne, hvis flade tag krones af en
balustrade. To trappetårne med kobbertag og lanternespir rejser sig fra den
lukkede gårdsplads, som mod øst afgrænses af en lav mur.
Borggården. På vestfløjen ses tydelige spor
efter de gotiske spidsbuede vinduer.
Gl. Estrups ældste murværk findes i den nuværende portfløj. Vestfløjen,
hvis to nederste etager rummer resterne af ridderen Lave Broks »stenhus«,
opført i slutningen af 1400-tallet. De svære ydermure er op mod tre meter tykke
og står over et fundament med kælder formet af granitkvadre. Mod gårdspladsen
ses i murværket en tilmuret dør og flere tætsiddende, tilmurede gotiske
vinduer. Lave Broks stenhus har som tidens adelsborge været afsluttet med en
udkraget vægtergang med skydeskår og skoldehuller under tagskægget.
Da Esge Brok, bygherrens oldebarn, i begyndelsen af 1580'
erne overtog det middelalderlige gods, var borgen i forfald. Kort efter år 1600
begyndte den nyudnævte rigsråd ombygningen af den fædrende gård. I hans
bevarede dagbog kan byggeriet på Gl. Estrup følges: Som arkitekt valgtes en
lokal, Mathias Bygmester fra Randers, der imellem 1604 og 1617 arbejdede for
Esge Brok på Gl. Estrup. Sammenlignet med ældre og samtidige byggerier
repræsenterer Mathias Bygmester en konservativ tradition, hvor gotikkens
kamtakker og blændinger og den begrænsede brug af sandstensornamentik peger
bagud mod senmiddelalderen snarere end mod Chr. 4.'s pragtlystne renæssance.
Mathias Bygmesters værk omfatter opførelsen af sydfløjen med
anvendelse af den ældre bygnings mursten, samt hovedfløjen, hvor der i nogen
grad er tale om en ombygning af Lave Broks vandborg med tilføjelse af portpartiet
og den øverste etage som erstatning for det gamle skytteloft med vægtergang.
Nordfløjen, som tidligere havde haft portgennemkørsel med tilhørende pælesat
vindebro over voldgraven, blev nedrevet. Formentlig påbegyndte bygmesteren
opførelsen af en nordfløj, men anlægget var ikke afsluttet ved Esge Broks død i
1625. En række bygningsdetaljer, som f.eks. de fornemme spindeltrapper, minder
om tilsvarende på Sostrup, hvor Mathias Bygmester også må have virket i de
første år af 1600-tallet.
Og det blev netop Sostrups ejer, svigersønnen, rigsmarsk
Jørgen Skeel, der afsluttede byggeriet efter Esge Broks død med opførelsen af
vestfløjens to markante hjørnetårne henimod 1630. Skeel døde i 1631. Det
nordvestre tårn blev sammen med nordfløjen fornyet i midten af 1700-tallet ved
N.H. Rieman. Fornyelsen er ret godt afstemt med Mathias Bygmesters hovedværk.
Det blå tårnværelse med kalkmalede draperier udmærker sig
blandt Gl. Estrups mange attraktioner.
• Interiør
Ved fundats af 1930 oprettedes Jyllands Herregårdsmuseum i Gl.
Estrups hovedbygning. Efter Christen Scheels død i 1926 havde arvingerne ved en
række auktioner afhændet næsten alt indbo. Museet begyndte således på bar bund,
men i årenes løb er det lykkedes at generhverve meget betydelige dele af det
originale inventar og malerier. Det velbevarede indre, der er præget af
ombygninger i 1700-tallet, er siden 1950'erne blevet grundigt restaureret.
Under vestfløjen ses stadig de senmiddelalderlige tøndehvælvede kældre.
Sydfløjens hvælvede kælder båret af runde piller stammer
formentlig fra Mathias Bygmesters tid i begyndelsen af 1600-tallet. Over kældrene
finder man bl.a. kapellet indrettet i midten af 1600-tallet. Spindeltrapperne
leder op til de øvre etager, hvor sale og rum fremtræder under svære
bjælkelofter med malede paneler. Fremhæves skal riddersalen med flamske
1600-tals gobeliner med fremstillinger af Skeel-slægtens herregårde og det blå
tårnværelse i sydtårnet med væggene malet med draperiefterligninger. I
herregårdens egen kulisse kan man vandre gennem stilarternes historie og
herregårdslivets forskellige aspekter.
• Omgivelser
Vest for hovedbygningen umiddelbart uden for voldstedet
breder det vældige avlsgårdskompleks sig. Staldbygningerne og agerumsladen
stammer fra begyndelsen af 1600-tallet. Komplekset indgår nu i Dansk
Landbrugsmuseum, der i 1969 blev flyttet til Gl. Estrup. I avlslængerne er
opmagasineret over 25.000 landbrugsredskaber, hvortil føjer sig et i 1996 åbnet
»besøgsmagasin«. Udstillingsarealet er blevet udvidet betydeligt i 1978 og
1988. Foruden den faste udstilling »Landboliv i 200 år« viser Landbrugsmuseet
skiftende instruktive særudstillinger med udgangspunkt i vort hovederhverv.
Orangerier i parken nord for hovedbygningen.
Gl. Estrups 5 ha store park på nordsiden af voldgraven er
også et besøg værd. Haven rummer rester af det oprindelige barokanlæg med en
langstrakt parterrehave omkranset af hække. I centrum af en buksbomkantet
korsgang står et springvand. Mod nord afgrænses parterreanlægget af to små
orangeribygninger opført omkring 1722. I plænerne ses bede med historiske roser
m.v. Parterrehavens akse fortsætter nord for orangeriet med en lindealle.
VIGTIGE ÅRSTAL
1340 Borgen indgår i forhandlingerne mellem Valdemar
(Atterdag) og de holstenske grever om genetableringen af det danske kongerige.
1359 Valdemar Atterdag angriber og erobrer de private
borganlæg herunder Estrup på Djursland.
1441 Lave Brok overtager Estrup og opfører en sengotisk
vandborg.
ca. 1590 Nuværende anlæg kaldet Gl. Estrup opføres på
fundamenterne af Lave Broks borg.
1625 Rigsråd Jørgen Skeel overtager Gl. Estrup.
1926 Grev Christen Scheel dør, og gården med indbo sælges
efter 300 år i familiens eje.
1930 Godsejer Valdemar Uttental opretter Jyllands
Herregårdsmuseum på Gl. Estrup.
1972 Dansk Landbrugsmuseum åbner i Gl. Estrups
avlsbygninger.
• Historie
(Gl.) Estrup dukker frem af historiens mørke i 1340 i
forbindelse med Valdemar Atterdags forlig med den myrdede grev Gerts sønner. En
af forligets detaljer var, at Estrup skulle tilbagegives til Anders Jensen
(Brok). Valdemar Atterdag gik herefter i gang med genrejsningen af riget. Det
gik ikke helt så let, som han havde ønsket sig. Især var de jyske herremænd,
der ikke ønskede en alt for stærk kongemagt, genstridige. Og i 1359 måtte
Valdemar så under et af de jyske stormandsopgør ødelægge den borg, han selv 20
år tidligere havde udvirket tilbagegivet til slægten. Det hjalp åbenbart, for
de næste generationer Brok var kongetro mænd, uden at deres skæbne blev
fredfyldt af den grund. Som kongelig lensmand i Vendsyssel blev Esge Jensen
Brok således nedslagtet af de pr. tradition oprørske vendelboer i 1441.
De vrede bønder splittede hans lig i syv dele, et for hvert
herred i Vendsyssel. Siden blev bondehæren massakreret af den krigsvante
nyudnævnte konge, Christoffer af Bayern.
100 år senere var det Niels Brok til Estrup, der i Danmarks
sidste borgerkrig måtte lade livet den 16. oktober 1534, da Skipper Clements
bondehær bankede det adelige rytterkorps på plads i de sumpede arealer ved
Svenstrup Å syd for Ålborg.
Sønnen Lave Nielsen Brok faldt 20 år senere i 1565 i Den
Nordiske Syvårskrigs største landslag ved Svartea i Skåne. Det er egentlig ikke
så underligt, at Esge Brok byggede sin borg som en veritabel fæstning, da han
efter sin europæiske dannelsesrejse vendte hjem til det fædrende gods omkring
1580. Men Brokslægtens mandslinie uddøde med ham i 1625.
Gl. Estrup kom derefter i Skeelslægtens eje gennem datteren
Jytte Broks giftermål med Jørgen Skeel. Med Gl. Estrup og Sostrup som de
vigtigste besiddelser oprettede oldebarnet kammerherre Christer, Skeel
grevskabet Scheel i begyndelsen af 1700-tallet. Godset arvedes i lige linie
frem til lensafløsningens tid. Skeelslægtens gravkapel med et overdådigt
mausoleum over Jørgen Skeel d.y findes i Auning Kirke øst for Gl. Estrup.
Ved hofjægermester Christen Scheels død 1926 opgav
arvingerne at føre godset videre. Hovedbygningen blev i 1928 købt af grosserer
Valdemar Uttental til Løvenholm, Christen Scheels svigersøn, og i 1930 skænket
til det ved fundats oprettede herregårdsmuseum.
Udsigt gennem Gl. Estrups portfløj mod vest mod det store
avlsgårdsanlæg fra 1600-tallet og det bagvedliggende bakkelandskab med det 80 m
høje Helligbjerg.
Ejere af Gammel
Estrup
(1340-1355) Anders Jensen
(1355-1372) Johanne Brock gift Jensen (enke)
(1372-1408) Jens Andersen Brock (søn)
(1408-1441) Eske Jensen Brock (søn)
(1441-1505) Lave Eskesen Brock (søn)
(1505-1529) Kirsten Pedersdatter Høg gift (1) Brock (2)
Lykke (enke)
(1529-1534) Niels Lavesen Brock (søn)
(1534-1544) Jytte Podebusk gift (1) Brock (2) Gyldenstierne
(enke)
(1544-1565) Lave Nielsen Brock (søn)
(1565-1580) Margrethe Eskesdatter Bille gift Brock (enke)
(1580-1625) Eske Brock (søn)
(1625) Jytte Eskesdatter Brock gift Skeel (datter)
(1625-1631) Jørgen Skeel (ægtemand)
(1631-1688) Christen (Jørgensen) Skeel "den rige"
(søn)
(1688-1695) Jørgen (Christensen) Skeel (søn)
(1695-1731) Christen (Jørgensen) Skeel (søn)
(1731-1786) Jørgen (Christensen) greve Scheel (søn)
(1786-1825) Jørgen Christensen greve Scheel (sønnesøn)
(1825-1844) Christen (Jørgensen) greve Scheel (søn)
(1844-1855) Christiane Pind gift Scheel (enke)
(1855-1889) Jørgen (Christensen) greve Scheel (søn)
(1889-1918) Christiane Munck gift Scheel (enke)
(1918-1926) Christen (Jørgensen) greve Scheel (søn)
(1926-1928) Frederik Legarth (slottet + vestre skov del)
(1926-1927) Christen (Jørgensen) greve Scheels dødsbo (østre
skov del)
(1927-1928) Valdemar Uttental (østre skov del)
(1928-1930) Valdemar Uttental (slottet + alt skoven)
(1930-20xx) D.S.I. Jyllands Herregårdsmuseum (slottet)
(1930-1937) Frederik Legarth (avlsgården)
(1937-1942) Iskov (avlsgården)
(1942-1946) J.L. Meulengracht (avlsgården)
(1946-1950) Einar Hansen (avlsgården)
(1950) Hansen / Andersen (avlsgården)
(1950-1957) Th. Nielsen (avlsgården)
(1957-1970) E. Holck Gregersen (avlsgården)
(1970-1985) Sønderhald Kommune (avlsgården)
(1985-1995) Karien Dinesen (avlsgården)
(1995-) Jørgen Mahler (avlsgården)
Våbentavle fra 1859 på trappetårn i borggården med
våbenskjoldet for greve Jørgen Scheel.
Gammel Estrup set fra parken mod nord.
Gammel Estrup set fra sydøst.
Herregårdsmuseet Gammel Estrup på Djursland skal have tømt
voldgravene for 3600 kubikmeter slam for redde bygningen. Det er 50 år siden,
voldgravene rundt om Gammel Estrup Herregårdsmuseum sidst blev tømt. Museet
besøges hvert år af knap 100.000 turister.
Der er for lidt vand i voldgravene rundt om herregårdsmuseet
Gammel Estrup på Djursland.
Derfor skal gravemaskiner og amfibiekøretøjer nu hjælpe med
at bevare det 700 år gamle museum.
Den lave vandstand er nemlig et problem, fordi herregården
er bygget på pæle.
- Hele bygningen er påvirkelig af vandspejlet, så hvis det
forsvinder, så vil bygningen over en årrække sætte sig, som det hedder.
I den indre voldgrav, hvor det står værst til, kan der kun
tømmes 30 centimeter ad gangen, da det kan medføre permanent skade på
herregården, hvis alt vandet fjernes i et hug. Pælene, bygningen står på, skal
nemlig hele tiden have en vandoverflade at støtte sig på.
- Hvis ikke slammet blive fjernet, så vil manglen på vand
over tid give sådan nogle store stød op igennem hele bygningen, der højst
sandsynligt vil slå nogle store revner i alt murværket: Hvis det bliver rigtig slemt et sted, så kan
vi risikere, at bygningen vil falde sammen.
Den omfattende oprensning af voldgravener forventes
afsluttet i marts måned 2017, og når den er færdig, vil der efter planen være i alt
3,6 millioner liter rent vand rundt om Gammel Estrup.
