Gisselfeld

• Sydsjælland, Haslev Kommune, 16 km nordøst for Næstved

— Adresse: 4690 Haslev. Telefon: 56 32 60 32. www.gisselfeld-kloster.dk

• Offentlig adgang til park med væksthus og ud· stillingsbygning. Adgang til hovedbygning for selskaber ved forudgående aftale

• Gisselfeld Kloster (direktør grev Erik Danneskiold-Samsøe)

— Gisselfeld er et af Danmarks største godser med et areal på 3.850 hektar med Hesede, Edelesminde,  Brødebæk og Gødstrupgård, hvoraf 2.400 hektar er skov

— Opført 1546-75. Ændringer 1869-74. Restaureret 1915

VIGTIGE ÅRSTAL

1381 Adelsslægten Falk skriver sig til Gisselfeld.

1545 Peder Oxe begynder opførelsen af den nuværende hovedbygning.

1699 Chr. 5.'s uægte søn Christian Gyldenløve overtager Gisselfeld.

1755 Sønnesønnen Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe opretter et adeligt jomfrukloster i henhold til bedstefaderens testamente.

1778 Klostrets overdirektør Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe dør fra et forarmet gods.

1850 Godset bringes atter på fode som landbrugsejendom og kloster af navn mere end af gavn.

Gisselfeld tilhører rækken af danske herregårde, der blev opført i årene efter Danmarks sidste borgerkrig, grevens fejde, som afsluttedes med reformationen 1536. Bygherren var den senere rigshofmester Peder Oxe, der lagde grundstenen i 1547. Anlægget er præget af overgangstiden mellem middelalderens gotisk udsmykkede borg og renæssancens pragtsøgende herremandsbolig.

• Bygningen

Gisselfelds hovedbygning er opført på en holm i den såkaldte Gårdsø. Det tre etager høje anlæg er opført i røde munkesten under et rødt tegltag og består af tre fløje med et fremskudt portparti mod nord, trappetårn på gårdspladsen ved vestfløjen og en spærremur mod syd. Nordfløjen med port er ældst og opført som Gisselfelds hovedbygning. Siden blev de to sidefløje. øst- og vestfløjen, tilføjet, og de stod færdige før bygherrens død i 1575.

Gisselfeld har mange ligheder med de samtidige fynske herregårde: Hesselagergård, Ørbæklunde, Nakkebølle og Egeskov. Gisselfelds forsvarsindretninger ligner de tre førstnævntes med udkraget, konsol bårne vægtergange med skoldehuller og skydeskår på side- og hovedfløj, dertil en dekorativ buefrise under taget. De gotiske blændinger svarer til Egeskovs, og de kamtakkede gavle genfindes ved en lang række danske herregårde i gotisk renæssance fra Kokkedal og Østergård i Nordjylland til Krenkerup på Lolland.

Peder Oxe lod anlægget omgive med en ydre mur mod nordvest med tre tårne, hvoraf endnu de to tårne, dele af murværket og Peder Oxes store ladebygning mod vejen er bevaret På selve borgholmen opførtes en lav udløberfløj mod øst i slutningen af 1600-tallet.

Gisselfeld blev restaureret ved ID. Herholdt i 1869·74, der heldigvis indskrænkede sig til at fjerne baroktidens tilføjelser, herunder pudsen fra 1700·tallet Ved endnu en istandsættelse under ledelse af Martin Borch i 1915 lykkedes det at fremdrage Peder Oxes Gisselfeld ved anvendelse af moderne restaureringsprincipper og med respekt for det oprindelige byggemateriale, først og fremmest de brændte munkesten.

• Interiør

Gisselfelds tre fløje indeholder en række trestjernede kulturhistoriske klenodier hovedsageligt knyttet til Danneskiold-Samsøe-slægten, der siden 1699 har resideret på Gisselfeld. Først og fremmest er porcelænssamlingen bemærkelsesværdig. Det er formentlig landets største samling grundlagt af C.C.S. Danneskiold-Samsøe i slutningen af 1700-tallet: I vest- og nordfløjen finder man en fabelagtig samling dansk, tysk og kinesisk porcelæn. Alene Flora Danica fylder et helt rum. Dette er det første stel af bemalede fade, terriner og tallerkener fra Den kongelige Porcelænsfabrik, hvor Danneskiold-Samsøe sad i bestyrelsen i de vanskelige år efter grundlæggelsen 1775. Kinesisk og ostindisk porcelæn og fajance importeret i den florissante handelsperiode i 1700-tallets anden halvdel dominerer nordfløjens såkaldte »porcelænsgang«, og Louis XV og Meissen-porcelæn fuldender Gisselfelds overdådige porcelænssamling, der spreder sig over adskillige rum og gangarealer.

Når betagelsen over porcelænet har lagt sig, må man også glæde sig over bygningens stilfulde møblement fra den gustavianske spisestue og diskret anbragte barokstole og til enkle moderne møbler i Gisselfelds mange rum. Det hele sat i scene med elegant vægbemaling og lofternes stukkatur. Malerisamlingen, der måske især i spisestuen i østfløjen og festsalen i vestfløjen udviser fremragende eksempler på portrætter af slægten Danneskiold-Samsøe og dens nære tilknytning til kongehuset, er udført af tidens bedste kunstnere.

Gisselfelds hovedbygning er prydet med sandstensfigurer Her en fontæne på gårdspladsen ved østfløjens mur

I Gisselfeids smukt formede væksthuse i den offentligt tilgængelige park fremelskes eksotiske planter.

• Omgivelser

Omkring Gisselfeld breder en af vore smukkeste herregårdshaver sig begunstiget af det indtagende kuperede sølandskab. Parken blev grundlagt allerede på Peder Oxes tid, hvor småsøerne øst for hovedbygningen blev omdannet til karpedamme. Den landskabelige have er på 444 ha og blev anlagt i 1890'erne af den engelske havearkitekt Milnet; der kendes fra sit virke på Knuthenborg på Lolland og Tranekær på Langeland. Springvand og mindestøtter, lysthuse og vandfald danner baggrunden for parkens blomsteranlæg, sjældne træer og buske. Det iøjnefaldende væksthus med udbygninger ligger nær indgangen. Her fremelskes eksotiske planter, hvoraf et udvalg sælges.

Gisselfeld malet af C.V.M. Jensen i 1839.

Gisselfeld omkring 1870

• Historie

Et par km nord for den nuværende hovedbygning spores endnu resterne af middelalderens Gisselfeld. Den beskedne hovedgård, der kendes fra 1370, lå på et mindre voldsted ved Søtorup Sø.

Den fremgangsrige lensmand Peder Oxe vandt Gisselfeld efter en langvarig proces mod den ellers så magtfulde Gøjeslægt i 1541. Gøjerne havde ejet gården siden begyndelsen af 1400-tallet, men i forbindelse med borgerkrigen omkring reformationen førte nogle uheldige lånetransaktioner til striden mellem de to beslægtede familier. Peder Oxes modstander var ingen mindre end rigshofmesteren Mogens Gøje, der stod i spidsen for adelspartiet ved reformationen 1536. Rigshofmesterens bror havde i pengenød afhændet slægtsgården til Peder Oxes far, men da denne var død midt under borgerkrigen i 1534, mente Mogens Gøje at have forkøbsret til Gisselfeld. Sagen endte med et forlig, hvor den aldrende Mogens Gøje fik ret til dele af Gisselfeld i sin livstid, men derefter skulle gården tilhøre Peder Oxe.

Gøje døde i 1544, og den unge eneejer nedbrød straks middelalderborgen og begyndte i 1546-47 opførelsen af den nuværende hovedbygning.

Gisselfeld passerede via Peder Oxes søsterdatter til slægten Lykke. Den berygtede Kaj Lykke, der i 1661 ragede uklar med den nysudråbte enevoldskonge Fr. 3. og dronning Sophie Amalie, måtte se Gisselfeld inddraget under kronen samme år. Senere kom godset atter i privateje, men i 1699 købte Chr. 5.'s søn med Sophie Amalie Moth, grev Christian Gyldenløve til Samsø, Gisselfeld. Denne stamfader til Danneskiold-Samsøe slægten bestemte i sit testamente, at Gisselfeld efter hans tre børn skulle overgå til et adeligt jomfrukloster. Denne pietismens mode, der også ramte de sydøstsjællandske godser Vemmetofte og Vallø, blev dog af økonomiske og slægtsmæssige grunde aldrig rigtigt gennemført, skønt Gisselfeld i dag præsenterer sig som Gisselfeld Kloster.

Meget kloster er der dog ikke over den skønt beliggende herregård, hvis arkitektur fremstår som indbegrebet af den særegne danske gotiske renæssance.

Ejere af Gisselfeld

(1381-1411) Bo Falk

(1411-1431) Peder Falk

(1431-1450) Eskild Falk

(1450-1450) Ida Falk, gift Gjøe (Gøye)

(1450-1506) Eskild Gjøe (Gøye)

(1506-1526) Henrik Gjøe (Gøye)

(1526-1537) Johan Oxe

(1537-1545) Torben Oxe

(1545-1575) Peder Oxe

(1575-1588) Mette Rosenkrantz, gift Oxe

(1588-1588) Karen Banner, gift Lykke

(1588-1619) Christian Lykke

(1619-1655) Frands Lykke

(1655-1661) Kay Lykke

(1661-1670) Kronen

(1670-1670) Hans Schack

(1670-1670) Ditlev von Rumohr

(1670-1682) Hans lensgreve Schack

(1682-1688) Otto Diderik lensgreve Schack

(1688-1689) Sophie Dorothea Marschall, gift Schack

(1689-1699) Adam Levin greve Knuth

(1699-1703) Christian Gyldenløve, greve af Samsøe

(1703-1754) Dorothea Krag gift (1) Juel (2) Gyldenløve (3) von Ahlefeldt

(1754-1755) Dorothea Krags dødsbo

(1755-20xx) Gisselfeld Adelige Jomfrukloster i Sjælland

RIGSHOFMESTER PEDER OXE

Peder Oxe (1520-1575) var en af renæssancens betydeligste danske politikere. Allerede som 12-årig drog han ud på den europæiske dannelsesrejse ledsaget af humanisten Christian Morsing. Han vendte først hjem seks år senere i 1538 for at deltage i læremesteren Christian Morsings reorganisering af Københavns Universitet efter reformationen.

I 1552 blev Peder Oxe medlem af rigsrådet under Chr. 3. Han blev imidlertid af delvis uopklarede årsager styrtet fra sin position i 1558 og måtte efter en konflikt med sine adelskollegaer i rådet gå i landflygtighed. Fra udlandet indledte han snart en konspiration mod Danmarks konge, der fra 1559 hed Fr. 2. I Danmark blev Oxes godser, inklusive Gisselfeld, konfiskeret, men allerede i 1566 blev han kaldt hjem for at hjælpe rigsrådet og måske især kongen ud af den ulykkelige syvårskrig med Sverige. Danmark kom ud af konflikten nogenlunde uskadt, for sidste gang hvad svenskekrigene angår. Peder Oxe blev udnævnt til rigshofmester og statholder i København og fik sine godser tilbage. Han kunne herefter fuldende byggeriet på Gisselfeld, hvis tre fløje stod færdige ved hans død i 1575. Peder Oxe, der også ejede og opførte Løgismose på Vestfyn, døde barnløs.