● Region Nordjylland - Brønderslev Kommune
● Adresse: Hammelmosevej 21, 9700 Brønderslev
● Ejer: Jette Pennerup Gantzhorn
● Gammel Hammelmose hed oprindeligt blot Hammelmose, men fik
sit nuværende navn, da der i 1840'erne blev udskilt en selvstændig ejendom fra
hovedgårdens jorder med navnet Ny Hammelmose
● 582 m2 bolig og 7,3777 ha jord
● Hovedbygningens østfløj er opført 1883
● Til salg for 13.500.000 kr.
Gammel Hammelmose har været en herregård siden
middelalderen.
Gården fik tilnavnet "Gammel", da der i 1840'erne
blev udstykket en ny gård af herregårdens jord. Indtil da hed gården blot
Hammelmose. Den nye gård fik navnet Ny Hammelmose.
Gammel Hammelmose var næsten en ruin i midten af det 20.
århundrede. Takket være en gennemgribende restaurering lykkedes det dog at
bevare de gamle bygninger.
Dele af østfløjen stammer fra højmiddelalderen.
Hovedbygning
Gammel Hammelmoses hovedbygning er et tofløjet anlæg
bestående af en nordfløj og en østlig sidefløj. Begge fløje er i én etage, og i
2013 er bygningen hvidkalket og belagt med rødt tegltag.
Den østlige fløj rummer spor fra en tidligere hovedbygning,
idet der i bygningen indgår elementer fra en tidligere middelalderlig bygning
dateret til 1277.
Østfløjen er dog i hovedtræk opført i 1600-tallet af Albret
Skeel eller Peter Munk. Fløjen indgik dengang i et trefløjet anlæg. Østfløjen
var også dengang opført i grundmur og stod i to etager, mens de to øvrige fløje
var i én etage. Dårligt vedligehold har bevirket, at den øverste etage på
østfløjen er revet ned.
I begyndelsen af 1800-tallet blev nordfløjen nyopført i
grundmur. Fløjen fik mod gården tilføjet en meget bred frontspids i to etager.
Da Gammel Hammelmose blev genopbygget og restaureret i
midten af det 20. århundrede, lykkedes det at reetablere den hvælvede kælder
under østfløjen. Østfløjen er fredet.
Andre bygninger
Avlsanlægget blev udskilt i 1952 og ligger i dag vest for
hovedbygningen.
I 1975 er der opført et udhus i mursten belagt med tegltag.
Bygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Gammel Hammelmose er i dag fuldstændigt udstykket. I
1950'erne bestod hovedparcellen blot af hovedbygning og park.
Der er rester af de gamle grave omkring herregården, som der
i slutningen af 2013 blev indhentet dispensation til at udgrave på ny. I dag
omgives hovedbygningen af voldgrave mod nord, øst og syd.
Historie
I 1336 blev Gammel Hammelmose ejet af adelsmanden Sakse
Pedersen, der tilhørte adelsslægten Hvide. Hvide-slægten var efterkommere af
Skjalm Hvide, og den var en af Danmarks mest magtfulde slægter i 1100- og
1200-tallet. Slægten ejede gården frem til 1408, hvor den - og den tilhørende
mølle - blev solgt til Børglum Kloster.
I 1408 købte Børglum Kloster Hammelmose. Gården tilhørte
klostret, indtil den blev overtaget af Kronen i forbindelse med Reformationen i
1536. Kong Christian III (1503-1559) mageskiftede allerede i 1541 gården til
rigsrådsmedlem Albert Andersen Skeel fra Fussingø. Hammelmose gik herefter i
arv blandt Skeels efterkommere i mange generationer, og bl.a. Albert Skeels
datter, Karen Skeel og hendes ægtemand, rigsrådsmedlemmet Peder Munk Lange,
boede i en årrække på gården.
I 1670 døde Christen Ottesen Skeel ugift, og
Hammelmose blev herefter delt mellem hans to søstre Magrethe og Ide Skeel.
Bodelingen omfattede ikke blot godset og gården, men også selve bygningerne,
der blev delt mellem de to søstre - og senere deres arvinger.
Ide Skeel boede i en periode på gården, hvor også Jørgen
Arenfeldt fra Rugaard, der havde købt Margrethe Skeels arvelod, flyttede ind i
en periode. De komplicerede ejerforhold resulterede i en række stridigheder
mellem især Ide Skeel og Jørgen Arenfeldt.
Hammelmose forblev delt mellem flere ejere indtil 1794. I
1691 havde Otte Skeel fra Birkelse købt Margrethe Skeels arvelod, som i 1696
indgik i det nyoprettede stamhus Birkelse. Ide Skeels anpart gik imidlertid til
hendes søn og sønnesøn, som i 1756 lod det indgå i Det grevelig Rantzauske
forlods. I 1794 købte Frederik Christian Skeel fra Birkelse Ide Skeels gamle
arvelod i Hammelmose, og derved samledes ejerskabet af Hammelmose atter på én mands
hænder.
I 1840'erne blev herregården udstykket. Mosen og overdrevet
blev opdyrket og blev udskilt som en selvstændig ejendom "Ny
Hammelmose", mens hovedparcellen nu blev kaldt "Gammel
Hammelmose". Begge gårde forblev i Skeel-slægtens eje frem til 1921, hvor
lensafløsningslovens bestemmelser blev gennemført på Birkelse.
Lensafløsningslovene af 1919 betød bl.a., at familien Skeel
skulle overdrage 1/3 af deres jord til staten. Familien valgte at
"ofre" Gammel Hammelmose, og der blev bl.a. udstykket 21 store
husmandsbrug af gårdens jord. Hovedparcellen blev solgt til Ole P. Olesen, der
før lensafsløsningen havde været forpagter på gården. Efter Olesens død solgte
hans enke i 1943 gården til Anders Andersen og Jacob Jensen, der udstykkede
jorden helt.
I 1952 solgte Anders Andersen og Jacob Jensen den gamle
hovedbygning, der på daværende tidspunkt var forfalden. Den nye ejer, Poul
Aarup, der ejede gården frem til 1989, restaurerede bygningerne gennemgribende.
I år 2012 er Gammel Hammelmose ejet af Jette Pennerup
Gantzhorn.
Ejere af Gammel
Hammelmose:
1336-1360 Væbner og 1355 ridder Saxe Pedersen Galen
(ca.1310-før1377) (Slægten Uldsax) til Skullerupholm gift med Cathrine Bugge
til Rolstrup.
1360-1408 Niels Iversen Rosenkrantz
1408-1536 Børglum Kloster
1536-1541 Kronen
1541-1568 Albert Skeel
1568-1570 Christen Skeel / Peder Munk Lange
1570-1609 Christen Skeel
1609-1634 Otte Skeel
1634-1670 Christen Ottesen Skeel
1670-1674 Ida Skeel / Margrethe Skeel
1674-1684 Ida Skeel / Jørgen Arenfeldt
1684-1696 Jørgen Arenfeldt / Torben Nielsen / Otto Skeel /
Albert Bille / Otto Rantzau
1696-1719 Otto Rantzau
1719-1771 Christian Rantzau
1771-1793 Carl Adolph Rantzau
1793-1794 Søren Hillerup
1794-1798 Frederik Christian Skeel
1798-1815 Cathrine Elisabeth Cicignon gift Skeel
1815-1826 Sophus Peter Frederik Skeel
1826-1833 Amalie Hedevig Trampe gift Skeel
1833-1849 Jørgen Erik Frederik Skeel
1849-1859 Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvig gift Skeel
1859-1897 Sophus Frederik Erik Otto Skeel
1897-1918 Jørgen Erik Frederik Skeel
1918-1922 Fanny Elisabeth Gyldenkrone gift Skeel
1922-1943 Ole P. Olesen
1943-1952 A. Andersen / Jac. Jensen
1952-1989 Poul Aarup
1989-2011 Jette & Per Gantzhorn
2011-20xx Jette Gantzhorn
Hammelmose eller Gammel Hammelmose er en gammel nordjysk hovedgård,
beliggende Hammelmosevej 19-21, syd for landsbyen Manna 9 km vest for Brønderslev,
i Tise Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt i Brønderslev Kommune.
Gammel Hammelmose var allerede i middelalderen en adelig sædegård.
Den ældste af hovedbygningerne rummer middelalderlige dele. Gammel Hammelmose
består i dag (2013) af 3 bygninger omkring en gammel pigstensbelagt gårdsplads,
omgivet af voldanlæg. Desuden består ejendommen i dag af en gammel stor
hestestald (1910) nyere maskinhus og fårehus.
Hovedbygningens østre hus er opført i år 1540 – 1550 og fredet.
Oprindeligt i 2 stokværk over en kælder med en midtersøjle og krydshvælvede
lofter. Bygget af munkesten på endnu ældre kampestenssokler, murtykkelsen 92 –
98 cm. Desuden havde bygningen oprindeligt et trappetårn. Det øverste
stokværk og trappetårnet er senere nedbrudt. Hovedbygningens nordre hus er
opført ca. år 1792 i grundmur på ældre kampestenssokkel. Tidligere bygning på
samme sted var af bindingsværk. I 1800- tallet fik bygningen en bred
frontispices. Bygningen er i dag klassificeret som bevaringsværdig med
SAVE-værdien 2. Voldgraven er fredet. Træpæle fra den gamle vindebro er dateret
af Vendsyssel Historiske Museum til år 1310. På gårdspladsen en meget gammel
dyb kampestensbrønd.
Historie
Gammel Hammelmose Hovedgaard blev anlagt som en borggård på
randen af Store Vildmose ved Ryå's nordlige knæ og var i middelalderen en af
landets største græsningsgårde. Ejere af hovedgården kendes tilbage til år 1336
hvor det var Væbner og Ridder Saxe Pedersens domicil.
Ved Reformationen i 1536 overgik gården til Kronen. De mageskiftede
med Peder Munk i år 1574. Han solgte en gård og 2 boder i København og købte
Gammel Hammelmose Hovedgaard med møllen, desuden Store Vildmose, Pajhede Skov
og alt den jord der tilhørte gården. Senere tilkøbte han en række herresæder: Estvadgård,
Sæbygaard, Sødringholm, Demstrup og Vrejlev Kloster.
Peder Munk var gift med Karen Skeel. Han var Rigsråd senere Rigsmarsk
og Rigsadmiral. Desuden var han en af datidens mest højtættede danske mænd og
blev en af de 4 personer der regerede Danmark under Christian 4s mindreårighed.
Ægteparret skænkede lektorieprædikestolen og malmstagerne til Thise Kirke.(Der
findes kun 2 lektorieprædikestole i de danske kirker). Karen Skeel og Peder
Munk fik ingen børn.
I middelalderen var Gammel Hammelmose Hovedgaard primært en
meget stor græsningsgård med studedrift. De levende stude blev opfedet og af
studedrivere drevet ned gennem Jylland til byen Wedel lidt nord for Hamburg.
Det var datidens storslagteri. Her mødtes købmænd fra hele Europa for at købe,
slagte og salte studene og fragte kødet videre.
I 1842 opførtes en gård ca. 2 km. syd for Gammel
Hammelmose Hovedgaard. Den blev bygget som led i effektiviseringen af
landbruget og til beboelse til karle og pigerne, så der ikke var så langt ud i
markerne. Gården fik navnet Ny Hammelmose. Derfor fik Hammelmose Hovedgaard nu
navnet Gammel Hammelmose Hovedgaard.