Frydenlund Slot

— Nordsjælland, Søllerød Kommune, 17 km nord for København

— Frydenlunds Allé, 2950 Vedbæk

— Ingen offentlig adgang. Kan ses fra vej

— Opført 1722-29. Ombygget 1792-95 Restaureret 1907 og 1930

Det lille indtagende slot, Frydenlund, nær Øresundskysten ved Vedbæk tilhørte en kort periode omkring 1770 dronning Caroline Mathilde. Hun tog stedets navn bogstaveligt og holdt her sine hyrdetimer med landets statsminister Struensee. Efter afsløringen af parret forfaldt slottet, der er helt præget af en ombygning i klassicistisk stil i 1790'erne.

I 1683 erhvervede Chr. 5. den beskedne kobbermølle »Freudenlund« og lod stedet indrette til et jagthus umiddelbart nord for hans nyanlagte Dyrehave. Frydenlund blev bortforpagtet til storkansleren Conrad Reventlow. Kongen besøgte ofte landstedet, senest 3 uger før sin død i 1699.

På fundamenterne af Chr. 5.'s jagthus opførtes det lille ottekantede lystslot Frydenlund i 1722-29 for Fr. 4. og hans dronning Anna Sophie Reventlow. Arkitekten var J.C. Krieger, der på samme tid forestod opførelsen af et af vore fornemste bygningsværker, Fredensborg Slot. Efter dronning Caroline Mathildes eskapader på Frydenlund omkring 1770, lod kongehuset lystslottet forfalde, og i 1793 blev ejendommen solgt til den svenske eventyrer Carl Boheman. Han lod hovedbygningen ombygge i en ubestemmelig blanding af barok og klassicisme ved arkitekten, Københavns stadskonduktør J.H. Rawert. Kriegers porthuse blev dog bevaret og står endnu, som de blev opført i 1725.

Frydenlund fra havesiden

Rawerts charmerende gulkalkede tempellignende bygning er blevet restaureret gentagne gange, bl.a. i 1907 ved Carl Brummer. Men huset fremstår stadigt som et smukt centrum i en barokhave omgivet af en stor æbleplantage.

I 1950'erne ejede pianisten Victor Borge Frydenlund i en kort periode, før den nuværende ejer, Haldor Topsøe, i 1960 købte landstedet. Som nabo til Frydenlund ligger det diskrete industrihovedkvarter Superfos.

Frydenlund (Slot) er en tidligere kongelig lystejendom i Vedbæk Sogn opført i 1669 og udvidet i 1722-1723 med en karakteristisk ottekantet centralbygning tegnet af arkitekten J.C. Krieger. Carl Christian Erdmann af Württemberg-Oels boede fra 1740 til 1760 på slottet med sin hustru.

Slottet blev restaureret og overdraget af kong Frederik V til kronprins Christian (VII) i 1760. 1770 blev et nyt palæ af træ opført i Lille Dyrehave ved C.F. Harsdorff. Harsdorffs palæ nedbrændte dog 1793, og samme år blev Kriegers hus restaureret ved J.H. Rawert. En restaurering fulgte i 1840, og anlægget blev restaureret og ombygget af Carl Brummer og V.J. Mørk-Hansen i 1907-1908 og i 1930 ved Ole Falkentorp.

Slottet er gengivet i Laurids de Thurahs Den Danske Vitruvius.

Blandt de kendte ejere har været Victor Borge. Slottet ejes i dag af boet efter erhvervsmanden Haldor Topsøe.

På Struensees tid blev der anlagt en vej fra Frydenlund Slot til Hirschholm Slot (også kaldet Hørsholm Slot). Vejen blev brugt af Caroline Mathilde. Den bliver i dag kaldt Caroline Mathildestien. Vejen blev nedlagt i 1772 efter Struensees fald.

Ejerliste

       -1669: H. Ehm (kobbermølle)

1670-1683: M. Friis

17xx-17xx: Conrad Reventlow

17xx-17xx: Anna Sophie Reventlow

17xx-1793: Kronen

1793-1803: Carl Adolf Boheman

1803-1813: Wilhelm Bernhard von Linstow

1813-1840: Cecilie M.E. Schouw

1840-1843: H. Outzen Bjørn

1843-1846: J.L. Gottlieb

1846-1875: Gertrudine Rieffestahl

1875-1905: Ludvig Castenskiold

1905-1907: Boet efter Ludvig Castenskiold

1907-1929: C.B. Thøgersen, grosserer

1929-1952: Geo. K. Schiørring

1952-1957: Boet efter Geo. K. Schiørring

1957-1960: Victor Borge

1960-2013: Haldor Topsøe

2013-20xx: Boet efter Haldor Topsøe

CAROLINE MATHILDE OG STRUENSEE PÅ FRYDENLUND

Frydenlund blev skabt til Fr. 4.'s anden dronning, den unge frøken Reventlow fra Clausholm, og var parrets »Skjulested og Fryd«. Som erotisk skjulested oplevede Frydenlund dog først sin virkelige storhedstid 1770-71, da Caroline Mathilde, den sindssyge Chr. 7.'s dronning, og regeringslederen

Struensee benyttede Frydenlund som deres foretrukne elskovsrede.

Struensee lod i 1670 anlægge den endnu eksisterende forbindelsesvej (i dag Caroline Mathildestien) mellem Hørsholm Slot og Iystslottet Frydenlund. Officielt havde vejen status som jagt- og militærvej og måtte derfor ikke benyttes af lokalbefolkningen. Vejens primære funktion var dog at lette samspillet mellem Caroline Mathilde og Struensees officielle gøremål på slottet i Hørsholm og de mere lystbetonede adspredelser på Frydenlund. Princippet om privatlivets fred hyldede den engelskfødte dronning naturligt nok; men i januar 1772 faldt Struensees og dronningens korthus sammen. Caroline Mathilde blev landsforvist til Celle i Nordtyskland, der var hendes bror, den engelske konges, arveland. Struensee blev henrettet på Fælleden den 28. april 1772.