Nordsjælland,
Søllerød Kommune, 17 km nord for København
Frydenlunds
Allé, 2950 Vedbæk
Ingen offentlig
adgang. Kan ses fra vej
Opført 1722-29.
Ombygget 1792-95 Restaureret 1907 og 1930
Det lille indtagende slot, Frydenlund, nær Øresundskysten
ved Vedbæk tilhørte en kort periode omkring 1770 dronning Caroline Mathilde.
Hun tog stedets navn bogstaveligt og holdt her sine hyrdetimer med landets
statsminister Struensee. Efter afsløringen af parret forfaldt slottet, der er
helt præget af en ombygning i klassicistisk stil i 1790'erne.
I 1683 erhvervede Chr. 5. den beskedne kobbermølle
»Freudenlund« og lod stedet indrette til et jagthus umiddelbart nord for hans
nyanlagte Dyrehave. Frydenlund blev bortforpagtet til storkansleren Conrad
Reventlow. Kongen besøgte ofte landstedet, senest 3 uger før sin død i 1699.
På fundamenterne af Chr. 5.'s jagthus opførtes det lille
ottekantede lystslot Frydenlund i 1722-29 for Fr. 4. og hans dronning Anna
Sophie Reventlow. Arkitekten var J.C. Krieger, der på samme tid forestod
opførelsen af et af vore fornemste bygningsværker, Fredensborg Slot. Efter
dronning Caroline Mathildes eskapader på Frydenlund omkring 1770, lod
kongehuset lystslottet forfalde, og i 1793 blev ejendommen solgt til den
svenske eventyrer Carl Boheman. Han lod hovedbygningen ombygge i en
ubestemmelig blanding af barok og klassicisme ved arkitekten, Københavns
stadskonduktør J.H. Rawert. Kriegers porthuse blev dog bevaret og står endnu,
som de blev opført i 1725.
Frydenlund
fra havesiden
Rawerts charmerende gulkalkede tempellignende bygning er
blevet restaureret gentagne gange, bl.a. i 1907 ved Carl Brummer. Men huset
fremstår stadigt som et smukt centrum i en barokhave omgivet af en stor
æbleplantage.
I 1950'erne ejede pianisten Victor Borge Frydenlund i en
kort periode, før den nuværende ejer, Haldor Topsøe, i 1960 købte landstedet.
Som nabo til Frydenlund ligger det diskrete industrihovedkvarter Superfos.
Frydenlund (Slot) er en tidligere kongelig lystejendom i Vedbæk
Sogn opført i 1669 og udvidet i 1722-1723 med en karakteristisk ottekantet
centralbygning tegnet af arkitekten J.C. Krieger. Carl Christian Erdmann af
Württemberg-Oels boede fra 1740 til 1760 på slottet med sin hustru.
Slottet blev restaureret og overdraget af kong Frederik V
til kronprins Christian (VII) i 1760. 1770 blev et nyt palæ af træ opført i
Lille Dyrehave ved C.F. Harsdorff. Harsdorffs palæ nedbrændte dog 1793, og
samme år blev Kriegers hus restaureret ved J.H. Rawert. En restaurering fulgte
i 1840, og anlægget blev restaureret og ombygget af Carl Brummer og V.J.
Mørk-Hansen i 1907-1908 og i 1930 ved Ole Falkentorp.
Slottet er gengivet i Laurids de Thurahs Den Danske
Vitruvius.
Blandt de kendte ejere har været Victor Borge. Slottet ejes
i dag af boet efter erhvervsmanden Haldor Topsøe.
På Struensees tid blev der anlagt en vej fra Frydenlund Slot
til Hirschholm Slot (også kaldet Hørsholm Slot). Vejen blev brugt af Caroline
Mathilde. Den bliver i dag kaldt Caroline Mathildestien. Vejen blev nedlagt i 1772
efter Struensees fald.
Ejerliste
-1669: H. Ehm
(kobbermølle)
1670-1683: M. Friis
17xx-17xx: Conrad
Reventlow
17xx-17xx: Anna
Sophie Reventlow
17xx-1793: Kronen
1793-1803: Carl
Adolf Boheman
1803-1813: Wilhelm
Bernhard von Linstow
1813-1840: Cecilie M.E. Schouw
1840-1843: H. Outzen Bjørn
1843-1846: J.L. Gottlieb
1846-1875: Gertrudine Rieffestahl
1875-1905: Ludvig Castenskiold
1905-1907: Boet efter Ludvig Castenskiold
1907-1929: C.B. Thøgersen, grosserer
1929-1952: Geo. K. Schiørring
1952-1957: Boet efter Geo. K. Schiørring
1957-1960: Victor Borge
1960-2013: Haldor Topsøe
2013-20xx: Boet efter Haldor Topsøe
CAROLINE MATHILDE OG STRUENSEE PÅ FRYDENLUND
Frydenlund blev skabt
til Fr. 4.'s anden dronning, den unge frøken Reventlow fra Clausholm, og var
parrets »Skjulested og Fryd«. Som erotisk skjulested oplevede Frydenlund dog
først sin virkelige storhedstid 1770-71, da Caroline Mathilde, den sindssyge
Chr. 7.'s dronning, og regeringslederen
Struensee benyttede
Frydenlund som deres foretrukne elskovsrede.
Struensee lod i 1670
anlægge den endnu eksisterende forbindelsesvej (i dag Caroline Mathildestien)
mellem Hørsholm Slot og Iystslottet Frydenlund. Officielt havde vejen status
som jagt- og militærvej og måtte derfor ikke benyttes af lokalbefolkningen.
Vejens primære funktion var dog at lette samspillet mellem Caroline Mathilde og
Struensees officielle gøremål på slottet i Hørsholm og de mere lystbetonede
adspredelser på Frydenlund. Princippet om privatlivets fred hyldede den
engelskfødte dronning naturligt nok; men i januar 1772 faldt Struensees og
dronningens korthus sammen. Caroline Mathilde blev landsforvist til Celle i
Nordtyskland, der var hendes bror, den engelske konges, arveland. Struensee
blev henrettet på Fælleden den 28. april 1772.
