• Region Sjælland, Lollands Kommune, 12 km nordvest for Nakskov
• Frederiksdalsvej 30, 4912 Harpelunde. www.frederiksdal.com
info@frederiksdal.com Telefon 22 58 16 92
• Offentlig adgang til Naturcenter Frederiksdal med
udstillingsbygning
• Harald Oluf Jonsen Krabbe
• Frederiksdal Gods er på 538 hektar med Skovbøllegård og
Ellemosegård
• Opført 1756. Hovedbygning udvidet 1914.Den kinesiske lysthus fra 1914 er fredet.
Hovedbygning
Det oprindelige Grimsted lå længere mod vest ud til
Langelandsbæltet, hvor der endnu spores rester af det oprindelige voldanlæg.
Den markante hovedbygning er opført i 1756-1758 efter
tegninger af den pløenske arkitekt Georg Diderich Tschierscke som erstatning
for den tidligere trefløjede bindingsværksbygning, der i 1635 blev rejst i
forbindelse med gårdens flytning til dens nuværende placering.
Hovedbygningen, der består af en lav parterreetage og en høj
repræsentativ beletage under et tungt sortglaceret tegltag blev fra starten
placeret frit i landskabet, uden direkte forbindelse til avlsanlægget. Mod
gården og haven er hovedbygningen forsynet med en fremspringende, tresidet
frontspids, der har to fulde stokværk og som øverst afsluttes med en
trekantsgavl. I 1914 blev hovedbygningen udvidet mod vest med en tilbygning
efter tegninger af arkitekt H.C. Glahn.
Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Af den oprindelige avlsgård fra 1635, der blev rejst i
forbindelse med flytningen af Grimsted, er intet bevaret. Det nuværende
avlsanlæg består primært af nyere bygninger vest og syd for hovedbygningen,
hvor den oprindelige avlsgård ligeledes var placeret. Avlsbygningerne er ikke fredede
Omgivelser
Frederiksdal ligger midt i et større park- og haveanlæg,
hvori der findes søer og vandløb med broer samt smukke alléer. Haven og parken
på Frederiksdal grænser op til en fredet dyrehave.
I forbindelse med ombygningen af hovedbygningen i 1914 blev
også haven omlagt. Det tidligere haveanlæg var anlagt af baron Christian
Frederik Knuth i fransk stil. Denne franske have blev i 1914 omlagt til en have
i engelsk, parklignende stil, som endnu ses i 2012.
I forbindelse med omlægningen i 1914 blev et kinesisk tehus
opført i parken nord for hovedbygningen. Det fremstår som en kvadratisk bygning
i træ med flotte udsmykninger og farver. Mange haveanlæg blev i 1800-tallet
inspireret af Østen, og det kinesiske tehus kan ses som et sent eksempel på
denne fascination af Østens mystik. Tehuset er fredet.
Historie
Grimsted eksisterede tilbage i 1305, men først i 1500-tallet
blev den omtalt som hovedgård. Da var Grimsted muligvis ejet af Niels
Vincentsen Lunge, der også ejede den nærliggende gård Asserstrup. Lunge var -
takket være et fordelagtigt ægteskab og slægtskabet med den magtfulde slægt
Urne - blevet medlem af rigsrådet, hvor han i tiden omkring reformationen
markerede sin støtte til den katolske kirke.
Datteren Anne Lunge arvede gården efter farens død i 1552.
Hun giftede sig i 1558 med adelsmanden Knud Steensen, og opholdt sig efter hans
død i 1575 i flere perioder på gården, der på det tidspunkt må være blevet
forsynet med en standsmæssig bolig.
Da Anne Lunge døde i 1602, var hendes eneste søn Hans
Steensen allerede død, og det blev derfor hendes kun 9-årge barnebarn
Christoffer Steensen, der arvede hendes andel af Grimsted. I 1635 giftede
Christoffer Steensen sig med Birgitte Mormand, hvis slægt sad på herregården
Bramsløkke.
Christoffer Steensen døde i 1657, og Grimsted blev da
overtaget af sønnen Hans Steensen. Ved hans død i 1686 overtog hans kreditorer
Grimsted, som de to år senere solgte videre til den rige Johan Hieronimus
Hoffmann.
Hoffmanns enke solgte i 1707 Grimsted til Joachim
Brockdorff. Han døde pludseligt i 1714, hvorefter hans far Ditlev Brockdorff
overtog gården, som han ved sin død i 1732 overlod til sit barnebarn Schack
Brockdorff.
På grund af dårlige tider i landbruget og en uhensigtsmæssig
administration af gårdene overtog Schack Brockdorffs kreditorer i 1744 gården.
Der opstod imidlertid uenigheder om, hvem der skulle overtage hvad, og først i
1750 - efter omfattende processer og en ny tvangsauktion - blev Grimsted solgt
til krigsråd Laurits Pedersen Smith.
Laurits Pedersen Smith kom dog ikke til at sidde på Grimsted
længe, for i 1752 solgte han gården til grevinde Ida Margrethe Reventlow, enke
efter den første lensgreve på Knuthenborg. Hun omdøbte gården til Frederiksdal
efter sin søn Christian Frederik Knuth, og knyttede den til baroniet
Christiansdal, som hun i 1743 havde oprettet til fordel for den mellemste søn.
Christian Frederik Knuth overtog ved moderens død baroniet
Christiansdal. Hans mangelfulde administration og ødsle livsstil medførte, at
han i 1782 mod en årlig rente måtte overlade baroniet til sønnen baron Adam
Christopher Knuth, der i 1784 yderligere købte Frederiksdal af faderen.
Allerede samme år solgte Adam Christopher Knuth dog Frederiksdal med Asserstrup
til Heinrich von Bolten. Ligesom den tidligere ejer kæmpede von Bolten med
økonomien til trods for, at tidens generelle vilkår for landbruget var
gunstige. Blot to år efter sin overtagelse af gården måtte han sælge
Frederiksdal. Køberne var J.B. Paasche og S.A. Dons, der i fællesskab købte
Frederiksdal og den nærliggende herregård Asserstrup. Efter købet delte de
gårdene således, at Paasche overtog Frederiksdal, mens Dons overtog Asserstrup.
I 1797 solgte Dons Asserstrup og købte i stedet
Frederiksdal, som han efter at have frasolgt fæstegodset, afhændet Købelev
Kirke og udstykket parcelgården Stensgård af hovedgårdsmarkerne beholdt til sin
død i 1828. Efter Dons død blev gården solgt til Rasmus Martin Clausen. Rasmus
Martin Clausen ejede Frederiksdal indtil 1837, hvor han solgte gården til de
tyske brødre Carl og A. Burchard.
Carl Burchard overtog efter få år hele gården, som han
beholdt frem til 1847, hvor han solgte den til Anton Martin Julius Nyholm. I
over 40 år ejede og administrerede han Frederiksdal, men i 1890 blev gården
købt af Daniel Frederic le Maire, der i sin tid forbedrede og forskønnede
Frederiksdal. Ved hans død i 1924 overtog enken Johanne Beate le Maire
Frederiksdal, som hun ejede indtil sin død i 1955.
Frederiksdal er opført 1756 formentlig af den holstenske
arkitekt G.D. Tschierscke. Tschierscke er især kendt for sin medvirken ved
flere fynske herregårdsbyggerier i 1700-tallets anden halvdel. Især er
herregården Lundsgård ved Kerteminde, som Tschierscke opførte for Jens Juel i
1765, så nært beslægtet med Frederiksdal, at bygmesteren må være den samme.
Frederiksdal er opstået af den nedlagte landsby Grimsted.
Huset er opkaldt efter baron Chr. Frederik Knuth, som i 1757 arvede stedet
efter sin moder Hovedbygningen er opført i sen barokkens rokokostil i en 15 fag
lang hvidkalket bygning under et teglhængt mansardtag. Husets midtparti mod
såvel have som gårdsplads er kraftigt fremspringende og afsluttet med
trekantfrontoner Det ellers så stramt proportionerede hus fik i 1914 tilføjet
en tværstillet udbygning med hovedindgang ved vestgavlen ved arkitekten H.C. Glahn.
Omkring Frederiksdal lod Frederik Knuth i 1760'erne anlægge
en fransk inspireret barokhave. Havens senere forfald indbød til omlægning i
engelsk stil, hvilket fandt sted omkring 1914. Der er offentlig adgang til
naturparken nordøst for hovedbygningen. Parken skal besøges i maj-juni med
blomstrende rhododendron, den imponerende egeskov, rosenhave, lindetræer fra
baroktiden og et idyllisk beliggende kinesisk lysthus ved den kunstige sø.
Frederiksdal er et gammelt gods, som nævnes første gang i 1305
og kaldt Grimsted. Navnet Frederiksdal er fra 1756. Hovedbygningen er opført i 1756
ved Georg Dietrich Tschierske og udvidet med sidefløj i 1914 ved H.C. Glahn.
Hovedbygningen og den kinesiske tepavillon er fredet.
Ejere af Frederiksdal
(1305-1505) Forskellige ejere
(1505-1552) Niels Vincentsen Lunge Dyre
(1552-1558) Anne Nielsdatter Dyre gift Steensen
(1558-1575) Knud Steensen
(1575-1580) Anne Nielsdatter Dyre gift Steensen
(1580-1594) Hans Steensen
(1594-1595) Anne Nielsdatter Dyre gift Steensen
(1595-1657) Christopher Steensen
(1657-1686) Hans Steensen
(1686-1688) Ellen Urne gift Steensen
(1688-1696) Johan Hieronimus Hofman
(1696-1707) Luttemelle Peters gift Hofman
(1707-1714) Joachim Brockdorff
(1714-1732) Ditlev Brockdorff
(1732-1744) Schack Brockdorff
(1744-1747) Niels Siersted
(1747-1750) Niels Siersteds dødsbo
(1750-1752) Laurids Pedersen Smith
(1752-1757) Ida Margrethe Reventlow gift Knuth
(1757-1784)
Christian Frederik Knuth
(1784-1786)
Heinrich von Bolten
(1786) Joachim Barner Paasche / Søren Andersen Dons
(1786-1797) Joachim Barner Paasche
(1797-1828) Søren Andersen Dons
(1828-1837) Rasmus Clausen
(1837-1847) Carl Burchard
(1847-1890) A. M. J. Nyholm
(1890-1924) Daniel Frederik le Maire
(1924-1953) Enke Fru Beate Johanne le Maire
(1953-1957) Enke Fru Beate Johanne le Maires dødsbo
(1957-1975) Niels Jonsen Krabbe
(1975-2000) Jon Henrik Nielsen Krabbe
(2000-20xx) Harald Oluf Jonsen Krabbe
På Frederiksdal Gods på Lolland er
vi godt i gang med en dansk vinrevolution. Vi producerer vin, som ingen har
gjort det før. Og vi gør det med de bedste råvarer, som det nordiske klima kan
frembringe.
Harald Krabbe
Stevnskirsebærret har optimale
vækstbetingelser omkring Frederiksdal. Og så har bærret tilmed en lang, vinøs
historie i Danmark. Ikke en særlig fin historie, men den kunne vi udfordre og
nyfortolke. Det var rationalet bag Frederiksdal Kirsebærvin.