Fredensborg Slot

• Nordsjælland, Fredensborg-Humlebæk Kommune, 10 km nordøst for Hillerød

• Adresse: Slottet 1B, 3480 Fredensborg. Telefon: 33 40 31 87

• Offentlig adgang til parken. Rundvisninger på slottet i juli måned

• Opført 1719-22. Kirken 1724-36. Tilbygninger og ombygning i 1731, ca 1750, ca 1760 og 1774-76

Fredensborg repræsenterer et højdepunkt i dansk barokarkitektur. Slottet blev opført i 1720'erne af Fr. 4. med J.C. Krieger som arkitekt. De senere konger lod Fredensborg udvide i løbet af 1700tallet, men slottets struktur, inspireret af den klassiske italienske barok, er uændret siden indvielsen i 1722. Den offentligt tilgængelige slotspark er Danmarks største skulpturhave med utallige figurer, vaser og søjler fra 1700-tallet.

VIGTIGE ÅRSTAL

1678 Chr. 5. mageskifter sig til godset Østrup på sydøstsiden af Esrom Sø.

1719 Arkitekten J.C. Krieger indleder opførelsen af Fr. 4. 's sommerslot, der opkaldes efter fredsafslutningen på Den Store Nordiske Krig 1720.

1774 Fredensborg får sit endelige udseende ved C.F. Harsdorffs ombygning.

1947 Fredensborg bliver kongefamiliens permanente sommerresidens.

• Bygningshistorie

Ligesom ved Eremitagen var det den jagtglade Chr. 5., der i slutningen af 1600-tallet skabte grundlaget for det senere Fredensborg. I den tætte nordsjællandske skov omkring den kongelige jagtgård Østrup lod kongen udhugge en såkaldt jagtstjerne, et regelmæssigt system af jagtveje på sydøstsiden af Esrom Sø.

Fr. 4., der ikke var nogen begejstret ynder af oldefaderen Chr. 4.'s renæssanceslotte, igangsatte i 1719 byggeriet af et nyt nordsjællandsk slot som afløser for det nærvedliggende Frederiksborg. Fr. 4.'s sommerslot blev placeret i jagtvejenes skæringspunkt midt i stjernen. Fredensborg blev opkaldt til minde om fredslutningen på Frederiksborg den 3. juli 1720, der afsluttede den 11 år lange Store Nordiske Krig.

Første fase af byggeriet stod færdigt i 1722. Arkitekten var I.C. Krieger, der fra hofgartner avancerede til hofarkitekt. Fredensborg bestod da af en rektangulær hovedbygning i to etager med en vældig en etage højere central kuppelbygning, der afsluttes med et lille firkantet lanternespir. Syd for anlægget kransedes den ottekantede gårdsplads af lave fløje med en portfløj anbragt symmetrisk mod syd i midteraksen. Som på det lidt ældre Frederiksberg Slot dækkes hovedbygningen af kobbertage, mens gårdspladsens bygninger er teglhængte med sortglaserede tegl. Murene fremstår hvidkalkede.

Fredensborg Slot set fra nordvest. Barokhaven blev anlagt af Fr. 4. 's foretrukne arkitekt I.C. Krieger, der også havde stået for projekteringen af det oprindelige Fredensborg i 1719.

Til byggefasen under Fr. 4. hører ridebanen øst for gårdspladsen. Ridebanen kantes mod nord af slotskirken med to samtidige udløberfløje. Den er opført 1724-26 i en senbarokstil, som ofte betegnes som hollandsk barok, men snarest er det tidligste eksempel på rokokoen i dansk arkitektur. Den lille kirke med sit overdimensionerede kobberspir fremtræder mod ridebanen med pilasterudsmykket facade og en rigt profileret trekantgavl med Fr. 4.'s portrætbuste. Kirken flankeres af de oprindelige gartner- og mandskabsboliger. Mod øst afgrænser den lange lave staldbygning ridebanen. Parallelt med staldbygningen opførtes endeligt på vestsiden af den ottekantede gårdsplads »tjenerfløjen«. der som den eneste bygning på Fredensborg fremtræder i røde mursten under et rødt tegltag.

Chr. 6., der besteg tronen i 1730, søgte gerne andre steder hen, end hvor faderen havde levet og sværmet. Hørsholm blev således Chr. 6.'s yndlingsslot, mens hans byggevirksomhed på Fredensborg indskrænkede sig til kavalerfløjen opført i 1731. Den lave fløj blev opført som en udbygning af ridebanens stalde, således af banen blev lukket mod syd.

Livsglæden kom tilbage med Fr. 5. i 1746. Han lod sin tids bedste arkitekter, Eigtved og Thurah, bygge videre på Kriegers Fredensborg. Først og fremmest tilføjede Nicolai Eigtved fire symmetrisk anbragte hjørnepavilloner til hovedbygningen. Herved ændredes bygningens karakter fra et kvadratisk hus til et langstrakt palæ, men i fornem overensstemmelse med bygningsværkets oprindelige udtryk. Samtidigt, hvilket vil sige i slutningen af 1740'erne, blev den centrale kuppelbygning forsynet med sine fire høje karakteristiske skorstene. Efter Eigtveds død i 1754 opførte hans afløser som hofbygmester, Laurids de Thurah, den lave forbindelsesfløj mellem de to vestlige pavilloner og forbindelsesbygningen til kirkefløjen. Sidstnævntes to udbygninger blev forhøjet omkring 1760 formentlig af N.H. Jardin. Den østlige af bygningerne blev indrettet til bolig for Fr. 5.'s uundværlige statsminister, hofmarskal A.G. Moltke, og siden kaldt Marskalhuset.

Den sidste byggefase på Fredensborg indledtes af Fr. 5.'s enkedronning Juliane Marie, der efter kongens død i 1766 tog fast ophold på slottet og levede her til sin død i 1796. Med C.F. Harsdorff som arkitekt blev »Ottekanten« forhøjet til de nuværende to etager i 1774-76. Dog således, at Kriegers oprindelige sydvendte snævre portbygning blev nedrevet, formentlig inspireret af Eigtveds smukt formede indgang til Christiansborgs ridebane. I stedet opførtes de to pavillonbygninger, som flankerer indgangen til den ottekantede slotsplads. Pavillonerne, der er opført i forlængelse af ottekanten, fremtræder i Harsdorffs karakteristiske klassicisme med trekantgavl og tandsnitsprofilering.

Fælles for Eigtveds, Thurahs og Harsdorffs virke på Fredensborg er respekten for Kriegers oprindelige anlæg. Derved fremstår Fredensborg, trods de mange tilbygninger, som et helstøbt bygningskompleks fra 1700-tallet

Fredensborg blev ikke omfattet med stor interesse af kongehuset i første halvdel af 1800-tallet Men med Chr. 9. blev Fredensborg atter kongehusets foretrukne sommerslot. En tradition som det er lykkedes at opretholde, selv med åbningen for offentligheden i juli.

Fredensborg Slot set fra slotshaven

• Interiør

Fredensborgs interiør må nødvendigvis underordne sig den centrale kuppelsal. Salen med sit hvælvede, blåmalede stukloft fra Kriegers tid rejser sig i hele bygningens højde. Sin endelig kunstneriske udformning med klassisk inspirerede malerier fik kuppelsalen dog først ved Harsdorffs ombygning i midten af 1770'erne. Kuppelsalen omgives af fire afdelinger: havesal og gardesal mod henholdsvis park og gårdsplads, samt mod vest og øst de mindre rum, der tilhørte kongeparrets og kronprinsens enemærker.

Havesalen hører til Fredensborgs overdådige rum. Salen er indrettet af Fr. 5. med rigt udskårne paneler og spejle i rokokostil og med vægog dørstykker med klassiske italienske landskaber og bygninger. Den venezianske maler Jacobo Fabris vægmalerier blev udført i 1750'erne og erstattede de oprindelige gyldenlædertapeter. Fra 1720'erne er bevaret det stukkaturprydede loft med et mægtigt loftmaleri af hoffets foretrukne kunstner i begyndelsen af 1700-tallet, Hendrik Krock.

Fredensborg er som Amalienborg præget af 1700-tallets boligkultur. Det begynder med barok og ender med klassicisme. En sal er ligefrem opkaldt efter C.F. Harsdorff, mens Jardin fremhæves for sin ombygning af gartnerboligerne til marskalhusene. Det smukke, ret enkle kirkerum er bevaret med søjler, pulpitur, alter og den svulmende prædikestol fra Kriegers tid.

1. Gardesalen,
2. Kuppelsalen
3. Harsdorffsalen
4-5 Biblioteksgang
6. Rokokosalen
7. Blå salon
8. Bibliotek
9. Arbejdsværelse
10. Lyserøde salon
11, 18 og 28 Mellemgange
12. Dronningens kabinet
13. Gule salon
14. Røde salon
15. Grønne salon
16. Skibet
17. Frederik IV-stuen
19. Havesalen
20. Den kinesiske spisestue
21-25 Anretterværelser
26. Barokspisestuen
27. Lille spisestue
29. Forgemak
30-33 Overhofmesterindens lejlighed
34 Løngang