Favrskov

● Region Midtjylland - Favrskov Kommune

● Adresse: Faurskovvej 22, 8370 Hadsted

● Ejer: Helge Kragelund

● Ikke offentlig

● 15,5 ha

● Hovedbygningen er opført ca. 1736-50

Favrskov blev i 1736 indlemmet i grevskabet Frijsenborg, hvis historie den herefter er flettet sammen med.

Efter 1924 ophørte Favrskov med at fungere som herregård og blev i stedet brugt som først handelsmagasin og siden et hjem for drenge. I 2013 er der igen etableret landbrugsvirksomhed.

Herregården har givet navn til Favrskov Kommune, der dannedes 2007.

Favrskov hovedbygning er et prægtigt eksempel på 1700-tallets barokstil, og gårdens udseende er stærkt påvirket af hovedstadens og købstædernes palæer.

Hovedbygningen er muligvis opført af arkitekten N.H. Rieman, der også var ansvarlig for hovedbygningen på Bidstrup.

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning på Favrskov fik sit udseende omkring 1750. Den enkeltfløjede bygning er i én etage og er opført i gule flensborgsten, som efter sigende blev hentet fra Silkeborg Slot.

Fløjen karakteriseres af en bred gennemgående frontspids, der rummer indgangspartiet. Mod gårdspladsen fører en dobbeltløbet trappe til hoveddøren, og under trappen findes indgangen til den høje kælder, hvis mure og hvælvinger sandsynligvis stammer fra et ældre middelalderligt stenhus. Omkring vinduer og døre er der brudte indfatninger, mens hjørner og frontspids er markeret ved søjler, der kun delvist springer frem fra muren, såkaldte kvaderfugede pilastre.

Årstallet for hovedbygningens færdiggørelse erindres af et monogram over hoveddøren. Monogrammet rummer årstallet 1750 sammen med Christian Friis' spejlmonogram.

Da forstanderen N. Christian Bjerg købte Favrskov i 1941 var det for at gøre det til et ungdomshjem for drenge, og hovedbygningen blev i denne forbindelse ombygget og moderniseret, så husets indre svarede til det nye formål. Hovedbygningen er fredet

Andre bygninger

Bortset fra en sidefløj, der ligger sydøst for hovedbygningen, blev de gamle hovedbygninger revet ned i begyndelsen af 1900-tallet.

Nye avlsbygninger er opført sydvest for hovedbygningen, efter den igen blev omdannet til landbrug. Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

I 1736 blev der anlagt en stor have omkring gården, som bl.a. indeholdte store linde alleer, der stadig står der. I dag ligger der en have nord for hovedbygningen, ligesom der er skov vest og nord for gården. 

Historie

Favrskov kendes fra 1277, hvor den blev nævnt i Aarhus Domkapitels Kopi- og Jordebog. Gården var på det tidspunkt ejet af Bispestolen i Aarhus, som sandsynligvis bortfæstede eller -forlenede den indtil Reformationen i 1536, hvor Kronen overtog den. Christian III (1503-1559) beholdt dog ikke Favrskov i lang tid, men mageskiftede, dvs. byttede, den i 1547 til Knud Gyldenstjerne.

Formodentligt var Favrskov, mens den endnu hørte under Kronen, blevet opdelt i to gårde. Således ejede også Corfitz Viffert en gård i Favrskov. Viffert overdrog i 1579 denne gård til Kronen, som i 1585 mageskiftede gården til Jørgen Friis. Samtidig tilkendegav kongen, at den anden gård - der endnu var ejet af en Gyldenstierne - også skulle mageskiftes til Friis, som derved samlede hele Favrskov på sine egne hænder.

Friis' søn Niels Friis arvede Favrskov efter faderens død i 1632. Inden da havde han gået på Sorø Akademi, ligesom han havde været på dannelsesrejse i udlandet, ligesom mange andre unge adelige mænd på dette tidspunkt. Efter sigende fik han mere ud af sit udenlandsophold, end mange af sine samtidige, og han brugte bl.a. seks år i Frankrig på militære og humanistiske studier. Da han kom hjem, fortsatte han sine studier, og han skal have haft korrespondancer med både hjemlige og udenlandske lærde, hvilket kunne lade sig gøre, da han både havde lært græsk og latin. I 1622 blev han gift med den rige Dorte Gyldenstierne, hvorefter han var i stand til at erhverve betydelige godsmængder, bl.a. det senere Vilhelmsborg.

Efter Niels Friis' død i 1651 overtog sønnen Mogens Friis Favrskov, og han fortsatte sin fars bestræbelser på at forbedre slægtens godser. Efter at Danmark i forbindelse med Karl Gustav-krigene i 1657-1660 tabte Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, blev Mogens Friis' gods i Skåne inddraget, således at det kunne indgå i et mageskifte mellem Danmark og Sverige for at få Bornholm tilbage. I erstatning fik Mogens Friis gods i egnen omkring Favrskov, og han blev en af tidens største godsejere. De nye besiddelser blev i 1672 indlemmet i det nyoprettede grevskab Frijsenborg og baroniet Frisenvold. Favrskov blev dog ikke lagt ind under hverken grevskabet eller baroniet. I stedet blev det i 1672 udlagt som arv til datteren Dorthe Friis, der var gift med Jens Rosenkrantz, som bl.a. var en af sin tids største bog- og håndskriftssamlere.

Da Jens Rosenkrantz døde i 1695, arvede sønnen Christian Rosenkrantz Favrskov. Blot to år efter solgte han dog gården til sin onkel  Niels Friis, hvorved den atter fik samme ejer som Frijsenborg. Niels Friis døde to år senere - blot 34 år gammel. Gårdens nye ejer var hans otte-årige søn Christian Friis, der arvede Favrskov.

I 1736 blev Favrskov indlemmet i grevskabet Frijsenborg, og i de næste knap 200 år blev den drevet af forpagtere og forvaltere. Mest bemærkelsesværdig var i denne sammenhæng forpagteren Christian Hollesen som tiltrådte i 1819. Trods landbrugskrisen formåede han at forbedre gårdens drift og økonomi gennemgribende. Jordtilliggendet blev udvidet gennem opdyrkning af ny jord, ligesom han på under 15 år øgede antallet af kreaturer fra 34 til 200.

Ved lensafløsningen i 1920 overgik grevskabet Frijsenborg til frit eje, og af Favrskovs jorde blev omkring 500 tønder land afgivet til udstykning af husmandsbrug. Selve Favrskov hovedparcel blev i 1924 solgt til købmanden Anton Troelstrup fra Aarhus, som brugte gården til handelsmagasin. Troelstrup solgte gården videre i 1941 til N. Christian Bjerg, som omdannede den gamle herregård til et hjem for drenge, som dog kun eksisterede frem til 1950.

Ved kommunalreformen 2007 blev Hammel, Hadsten og Hinnerup kommuner sammenlagt til den nye Favrskov Kommune.

Ejere af Favrskov

(1277-1536) Århus Domkapitel

(1536-1547) Kronen

(1547-1560) Knud Gyldenstierne (lensmand)

(1560-1579) Corfitz Viffert (lensmand)

(1579-1585) Kronen

(1585-1632) Jørgen Godskesen Friis

(1632-1651) Niels Jørgensen Friis

(1651-1672) Greve Mogens Friis

(1672-1681) Dorthe Mogensdatter Friis gift Rosenkrantz

(1681-1695) Jens Rosenkrantz

(1695-1697) Christian Jensen Rosenkrantz

(1697-1699) Niels Rosenkrantz

(1699-1763) Christian Nielsen Rosenkrantz

(1763-1763) Elisabeth Sophie Christiansdatter Rosenkrantz gift Desmercières

(1763-1788) Jean Henri Desmercières

(1788-1799) Elisabeth Sophie Christiansdatter Rosenkrantz gift Desmercières

(1799-1815) Sophie Magdalene Carlsdatter von Gram gift Krag-Juel-Vind-Frijs

(1815-1849) Jens Christian Jensen Krag-Juel-Vind-Frijs

(1849-1882) Christian Emil Jensen Krag-Juel-Vind-Frijs

(1882-1919) Mogens Christian Christiansen Krag-Juel-Vind-Frijs

(1919-1923) Staten

(1923-1924) Konsortium

(1924-1941) Anton Troelstrup

(1941-1956) N. Chr. Bjerg

(1956-1975) K. Johannessen

(1975-20xx) Helge Kragelund

Favrskov hovedgård ligger i Lyngå Sogn, Sabro Herred – Århus Amt. Herregården har lagt navn til Favrskov Kommune som blev etableret i 2007.

Den er nævnt første gang i et brev fra Biskop Tyge i Århus fra 1277, hvor det hørte under Bispedømmet. Den kom så under kronen efter reformationen og havde i de første år skiftende ejere om man ikke ved noget særligt om.

I slutningen af 1580-erne overtog Jørgen Friis Favrskov, og det er formodentlig ham, der ved en række mageskifter har skabt en hovedgård på stedet. Han søn Niels Friis overtog den efter faderens død i 1632, og den blev i slægtens eje i adskillige generationer og blev i 1736 lagt ind under grevskabet Frijsenborg. Den nuværende hovedbygning er fra 1750, og er muligvis opført af materialer fra det nedrevne Silkeborg Slot. Som arkitekt nævnes Nicolaus Hinrich Rieman.

Gården blev overtaget af staten ved loven om Lens og Stamhuses overgang til fri ejendom i 1919. De store udbygninger er revet ned og jorden er blevet udstykket til statshusmandsbrug; En de største af disse udstykninger. Hovedbygningen blev samtidig fredet i klasse B. Favrskov er i dag kun på 15 hektar

Der har været birkeret på Favrskov. Man ved ikke hvornår den er oprettet, men er kendt fra 1690. Dækkede Hadsten og Lyngå sogne, og blev senere lagt sammen med Frijsenborg Birk.

Jørgen Friis var fra Vadskjærsgård i Tørring, Ringkøbing Amt, søn af en Godske Friis. Han blev gift med en datter af Jost Ulfeldt til Skumstrup (senere Vilhelmsborg), Anna Ulfeldt. Han var en stridbar herre der førte mange sager om skel på ejendommen. Han døde 1632, 76 år gammel.

I 1797 var der auktion over forpagtningen af Favrskov Hovedgård; Det var averteret i Århus Stiftstidende. Forpagtningen gjaldt i 6 år. Den årlige udsæd var 40-50 tdr rug, 16-20 tdr. byg, 80 tdr. havre og 20 tdr boghvede. Der kunne avles 150-200 læs hø. Ved gården kan græsse 60 stude indtil høet er bjerget, og siden 50 stk mere, staldes 80 stude og fodres 50, samt fodres og græsses 10 bæster, fornøden husholdnings køer, samt 60 får med deres lam. Marken inddeles til 5 års brug og 5 års hvile.