Eremitageslottet

● Dyrehaven, Lyngby Tårbæk Kommune, 12 km fra København

—● Adresse: 2800 Kongens Lyngby. Telefon: 33 92 70 87

● Ingen adgang til slottet, der kan beses udefra

● Opført 1734-36

Eremitagen er arkitekten, hofbygmester Laurids de Thurahs mesterværk. Det unikke jagtslot blev opført i 1734-36. Eremitagen er et af Europas smukkest beliggende jagtslotte. Et på en gang yndefuldt og massivt bygningsværk i fuldendt harmoni med det omgivende storslåede landskab.

VIGTIGE ÅRSTAL

1670 Chr. 5. anlægger Dyrehaven.

1734 Arkitekten Laurids de Thurah begynder opførelsen af det nuværende Eremitageslot for Chr. 6.

1852 Fr. 7. henlægger statsrådsmøderne til Eremitagen og underskriver her tronfølgerloven, der bragte Glücksburgerne på den danske kongetrone.

• Bygningshistorie

Det var den jagtglade Chr. 5., der straks efter sin tronbestigelse i 1670 lod Dyrehaven anlægge på landsbyerne Stokkerup og Nærums jorder Den sidstnævnte by mistede 1/3 af sit landbrugsområde, mens førstnævnte blev fuldstændigt nedlagt. Stokkerups stensatte gadekær kan stadig ses umiddelbart vest for Eremitagen. I centrum af en udhugget jagtstjerne nær Dyrehavens højeste punkt lod Chr. 5. opføre et lille jagthus kaldet Eremitagen. Huset var så forfaldent i begyndelsen af 1730'erne, at Chr. 6. satte sin nyudnævnte hofbygmester Laurids de Thurah til at opføre et nyt jagtslot.

Thurahs slot i en dekorativ og festlig rokokostil er ikke indrettet til beboelse. Bygningen er alene beregnet til jagtudflugter med deraf følgende middagsselskaber i »ensomhed« uden tjenerskab, »en eremitage«.

Bygningen fremtræder som en næsten kvadratisk blok, der ses viden om fra sletten mod vest og kysten og det lavtliggende areal mod øst. Husets stueetage fremstår med dybtfuget, kvaderagtigt murværk. Teknikken får slottet til at virke højere, end det er: Stueetagen fremstår som en høj, svær sokkel, der bærer den øvre etage, hvis mure er dekoreret med pilastre og fritstående søjler.

Facaden, med hovedindgangen og den brede sfinx-flankerede trappe vendt mod Eremitagesletten i vest, fremtræder med to siderisalitter, som foroven afsluttes med to halvrunde frontoner med rokokodekorationer. Indgangen flankeres af to fritstående søjler, som bærer en balkon. Over balkondøren ses bygherren, (hr. 6.'s portræt i højt relief. Balkon og kongeportræt flankeres af to nicher med jagtens og skovens gudinder. Bygningens øvrige sandstensfigurer er forskellige mytologiske jægere. Tagskægget mod vest og øst skjules bag balustrader med jagtsymboler og mytologiske figurer Hele slottet er dækket af et kobbertækket mansardtag.

• Interiør

Slottet anvendes i dag til kongehusets udflugter i forbindelse med officielle besøg, men står ellers ubenyttet hen. Det indre er stort set uændret fra opførelsestidspunktet. Marmoreringer, bemalede vægge, trapperummets hollandsk inspirerede kakler fra St. Kongensgades fajancefabrik og den rige stukkaturudsmykning stammer alt sammen fra 1700-tallet. I centrum af bygningen er den store spisesal, der tidligere stod i forbindelse med lakajafdelingen i kælderen med et sindrigt elevatorsystem. Til en eremitage hører, efter den franske definition af ordet, et diskret placeret køkken i kælderen og fraværet af egentlig tjenerskab. De kulinariske fornødenheder klares ved at spisebordet med et hejseværk kan sænkes ned i det underliggende køkken. Her bliver det dækket og forsynet med mad og drikke. Således kan herskabet som eneboere, eremitter, forsyne sig med livets fornødenheder uden at blive generet i deres romantiske ensomhed af irriterende og lyttende servile tjenende ånder.

Køkkenet i kælderen på Eremitageslottet

• Omgivelser

Dyrehaven blev anlagt i 1670 af den jagtglade nysalvede enevoldskonge Chr. 5. Jægersborg Hegn og Dyrehaven er Danmarks nationalpark nr. 1 Den 1.800 ha store skov fremviser Danmarks største forekomst af 300 år gamle ege- og bøgetræer. Det oprindelige kongelige jagtdomæne er i dag, vinter som sommer, københavnernes foretrukne udflugtsmål med Eremitagen som det selvfølgelige centrum.

Eremitagen 1895 (1866)

Eremitageslottet (ofte blot Eremitagen) i Jægersborg Dyrehave nord for København, beliggende på det højeste punkt på Eremitagesletten.

Eremitageslottet ejes i dag af staten og er stillet til rådighed for kongehuset. Det anvendes således af dronningen og den kongelige familie til kongejagter og i forbindelse med den årlige Hubertusjagt.

— Slottets navn

Eremitagen har aldrig været tænkt til residens, men blot som et sted hvor kongen under sine parforcejagter kunne tage ophold og holde taffel. I både det nuværende slot og forgængeren fandtes der tidligere en "taffelmaskine", der kunne hejse det dækkede bord op fra kælderen til spisesalen, således at kongen og hans gæster kunne indtage middagen uden tjenere, eller "en ermitage" (i ensomhed), deraf navnet på slottet.

CHR. 5.'s SIDSTE JAGT, 1698

Det var en jagt på Eremitagesletten, der kom til at koste Chr. 5. livet. På årets sidste jagt den 19. oktober 1698 lykkedes det kun at anskyde en mægtig kornhjort. Kongen forlod lidt ærgerlig jagten for at spise i jagthuset, der allerede da kaldtes Eremitagen. Midt under middagen dukkede hjorten op lige foran huset, hvorefter kongen styrtede ud for at give den dødsstødet. I kampen blev kongen to gange væltet og sparket af hjorten, og kongen måtte svært afkræftet bringes til Jægersborg og derfra videre til behandling af sin livlæge på slottet i København. Kongen kom sig aldrig rigtig efter jagtuheldet og døde 3/4 år senere den 25. august 1699.