• Region Sjælland, Lejre Kommune, 19 km syd for
Frederikssund
• Trehøjevej 47, 4070 Kr. Hyllinge. 46 40 40 35. falck.egholm@gmail.com
• Ingen offentlig adgang. Voldsted med ruiner af
middelalderborg
• Dorrik ApS, Direktør Ole Falck
• 570 ha
• Opført 1842
Egholm, Egholm Slot, slotsruin, hovedgård og gods sydvest
for Skibby i Horns Herred. Egholm kendes fra 1405. Oluf Rosenkrantz og Birgitte
Krabbe overtog gården i 1647, og frem til 1806 havde den ejerfællesskab med Krabbesholm.
1831-1921 var den stamhus for slægten Haffner, derefter delt i Egholm Hovedgård
(stutteri for fuldblodsaraberheste), Egholm Skovgård og Egholm Møllegård; de
har nu atter samme ejer, og godset udgør s.m. Egholm Slot og Frederiksdal 530
ha (2012).
Den nuværende hovedbygning til Egholm Gods er den tidligere
forpagterbolig, opført i 1905. Den fredede ældre hovedbygning på et voldsted
omgivet af voldgrave er et klassicistisk palæ i to etager med et fremspringende
rundt midterparti til havesiden, opført i 1841 for officeren og politikeren
Wolfgang Haffner (1810-1887).
I nærheden på selve voldstedet findes rester af flere
middelalderlige anlæg. Til det ældste hører teglstensruinen af en romansk,
hvælvet pragtbygning, formodentlig opført for Valdemar 2. Sejrs barnebarns søn,
grev Jakob af Nørrehalland, der døde i 1309.
Den nuværende hovedbygning på Egholm er opført 1841-42 for
general, senere marineminister Wolfgang von Haffner. Den senklassicistiske
hvidkalkede bygning er i to etager med sandstensindfattede døre og vinduer.
Huset er under sortglaseret teglhængt tag, med et mod haven fremspringende
halvrundt midterparti, der afsluttes af en balkon.
Hovedbygningen ligger på et stort voldsted og er omgivet af
vand på alle fire sider. Parkanlægget, der mod vest breder sig som en
symmetrisk udlagt jagtstjerne, er udformet af havearkitekten C Th. Sørensen i
1964-71
EGHOLM SLOT
Egholm Slot ligger, som navnet også tilkendegiver, på en holm, som allerede fra
oldtiden har været et rigtigt sted for en boplads. Der har derfor også før den
nuværende hovedbygning med sikkerhed været tre tidligere bygningsanlæg på
holmen.
Ved udgravninger på stedet i 1960-61 (foretaget af Nationalmuseet efter
anmodning fra ejeren, civilingeniør Alex Christiani) fantes rester af disse tre
tidligere borge.
Den første bygning, hvoraf der ved udgravningen fandtes et
rum overdækket af krydshvælvinger, var opført i romansk tid af røde munkesten,
formentlig omkring ved Valdemar Sejr's tid, idet Egholm har været ejet af hans
sønnesøn, grev Jacob af Halland, der blev landsforvist som medskyldig i mordet
på Kong Erik Klipping i 1286. Herved er Egholm formentlig blevet konfiskeret af
kronen men senere frigivet til et barnebarn af greven, Gisela, gift med
rigsforstander under Valdemar Atterdag's landflygtighed, Henning Podebusk, hvis
søn, ridder Predbjørn Podebusk nævnes som ejer af Egholm i 1405.
Fra denne tid stammer den næste, den gotiske borg, der lå på
holmen, og man har fundet rester af fundamenter til borgens porttårn, hvorfra
en vippebro af træ skabte forbindelse til land.
Omkring 1500-tallet er denne gotiske bygning afløst at et renæssancehus, som
var en større og anselig 2-fløjet bygning i 2 etager med 4 tårne og spir.
Denne hovedbygning blev desværre brutalt nedrevet og sprængt i stumper, bl.a.
ved hjælp af kanoner i året 1765 af den daværende ejer, den senere
statsminister Frederik Chr. Rosenkrands, der også ejede Ryegård, hvor han
boede, og selvom såvel faderen få år før og moderen 13 år før nedrivningen
havde istandsat flere dele af slottet, således de to af spirene, blev slottet
ikke skånet fra undergang.
Det forlyder, at han engang som dreng af sin fader, den navnkundige geheimeråd,
præsident i højesteret, Ivar Rosenkrands til Rosenholm og Ryegård, havde fået
en alvorlig revselse på Egholm og derfor svor, at når han selv blev ejer,
skulle det nedrives.
I de kommende 76 år havde Egholm derefter ikke nogen hovedbygning, før den
senere ejer, general Wolffgang von Gaffner i 1841 lod opføre den nuværende
hovedbygning, der er en enkel, hvidkalket klassicistisk bygning i to stokværk
med sandstensrammer om døre og vinduer og flad tagafslutning.
Havefacaden domineres af et fremspringende rundt midterparti, som bl.a. bringer
Bernstoff slot i erindring.
Siden Valdemar Sejr's tid og indtil 1920 har Egholm hovedgård været et stort
betydningsfuldt gods, der har været ejet og beboet af nogle af rigets mest
betydelige mænd, næsten alle nært tilknyttet kongemagten, og som ikke mindst i
enevoldskongernes tid har bidraget til landets styrelse og udenrigspolitik.
General Haffner, der som nævnt har opført den nuværende
hovedbygning, er den sidste af de betydningsfulde ejere af hele stamhuset
Egholm, som besad fra 1829 til sin død i 1887. Han var en tid indenrigsminister
i Estrup-regeringen og en tid krigs-og marineminister, var fra 1866 til sin død
medlem af landstinget, men kom i konflikt med sit eget parti på grund af sin
reformvenlige bondepolitik i fæstespørgsmålet i 1869, som han ikke vandt gehør
for hos sine partifæller, der i 1870-erne heller ikke ville gå ind for hans
forslag til en ny forsvarsordning og en for datiden meget human nyordning af
den militære straffelov, hvorefter han trak sig tilbage og kun helligede sig
kommunalpolitik og landstingsarbejdet.
Fra 1842 til sin død var han formand for sogneforstanderskabet i Sæby-Gjershøj
og medlem af Roskilde Amtsråd, hvor han var initiativtager til oprettelse af
Roskilde amtssygehus, opført 1855, og hvor han var formand for sygehusudvalget
til sin død.
Haffner begyndte i 1851, tidligere end mange andre, at sælge bondegårde til
fæsterne og ophævede selv i 1844 gårdmandshoveri på Egholm, længe før det blev
ophævet andre steder ved lov, og i 1849 ophævede han husmandshoveriet.
Det sidste store bidrag til Danmarks historie, som Egholm har ydet, var
udstykningerne i 1920 af 227 ha jord til 34 selvstændige husmandsbrug og to
tillægsparceller, der foretoges efter lensafløsningsloven af 4. oktober 1919,
og hvorefter Egholm var den første gård i landet, der udstykkedes efter denne
lovs bestemmelser.
Ved samme tid blev også den nuværende hovedbygning frasolgt
og siden har den mindre tilbageblevne del af hovedgården og slottet haft hver
sine ejermænd. Således solgtes hovedbygningen og park i 1920 til kammerherre,
oberst Axel Kaufmann, af hvem den i 1938 overdroges til baronesse Henny
Caroline Webel-Neergaard, født komtesse Moltke, og efter hendes død i 1954
erhvervedes slottet af civilingeniør Alex Christiani.
Kildetekst. Ole Falck (nuværende ejer)
Sidebygning set forfra
Sidebygning set fra haven
BORGEN EGHOLM
På voldstedet Egholms
vestvendte forhøjning bekostede den daværende ejer, ingeniør Alex Christiani,
en udgravning (1960-61) af det oprindelige voldsted fra 1400-tallet. Ved
udgravningen afdækkedes et fantastisk velbevaret hvælvet rum i smukke røde
teglsten fra 1200-tallets private borganlæg. Mordet på Erik Klipping blev planlagt
i dette rum, siger den hurtigt skabte tradition. Smukt er det hvælvde borgrum,
resten er glimrende historisk fantasi.
Egholm tilhørte i
slutningen af 1200-tallet ridderen Jacob af Halland, der blev dømt fredløs
efter mordet på Erik Klipping i Finderup Lade i 1286.
Det udgravede rum var fyldt
med sten fra den senere opførte ringmur, men fremtræder nu efter en nænsom
restaurering· som Danmarks måske bedst bevarede private beboelsesrum fra
1200-tallet.
Egholm
Museum er en samling af gamle, antikke og historiske skydevåben. Ejeren af
det historiske slot er Ole Falck fra redningskoncernen. Han har gennem 50 år
samlet på våben og andre effekter fra blandt andet 2. verdenskrig. Udstillingen
omfatter et helt afsnit om 2. verdenskrig, med tyske, engeske og amerikanske
soldater. Endvidere vil man kunne se nedkastningscontainere med indhold, samt
frihedskæmpere med alt hvad der til hører. Der er flere køretøjer som har
deltaget i D-dage i 1944. Der er desuden afdelinger for Livgarden, en
jagtafdeling samt en afdeling med western sadler, våben, sporer med mere.
Egholm Våben Museum er indrettet i den tidligere
halmbygning, som er sikret i alle ender og kanter, og her vil Ole Falck selv
vise rundt og fortælle turistforeningens gæster om de utrolig mange effekter på
museet.
Datteren Rikke Falck, der også bor på godset, viser bagefter
rundt dels på den gamle ruin, dels på dele af slottet – der i øvrigt lagde
ramme til en Dirch Passer – film fra 1969. Pigen fra Egborg.