Egemarke Gods

● Region Sjælland - Kalundborg Kommune

● Nykøbingvej 59, 4591 Føllenslev. 61 36 57 36. egemarke@egemarke.dk - egemarke.dk

● Ejer: Claus Lohmann Poulsen

● Kan ses fra vej

● 459 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Opført 1880-84. Forbindelser: Algestrup - Selchausdal

Ligesom en række af Danmarks herregårde er Egemarke rejst på en tidligere landsbys grund af samme navn. Egemarkes første ejer blev frataget sine titler pga. embedssvindel. Den nuværende hovedbygning opførtes 1880 på resterne af en tidligere hovedbygning fra 1826.

Egemarke Gods

Hovedbygning

I første halvdel af 1800-tallet var bygningerne på Egemarke nye og gode, dels af grundmur og dels af bindingsværk, men de udgjorde ikke en egentlig hovedbygning.

I 1880-84 blev en ny hovedbygning opført på Egemarke af Christian Emil Grüner under udnyttelse af en ældre bygning fra 1826. Bygningen, som stadig eksisterer i 2013, er en toetagers hvidkalket bygning med kamtakkede tværgavle og tegltag. På midten findes et tre-etagers parti forsynet med kamtakkede gavle. Den rummer en stor, herskabelig bolig. Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

I 1826 bestod Egemarkes avlsbygning af bindingsværk.

Omkring 1948 blev avlsbygningerne forbedret ved Uldall-Ekman og Peter Brogaard. Avlsgårdens bygninger er solide, grundmurede huse med fast tag. I 1949 byggedes en ny lade, der rummer maskinhus med gitterspærskonstruktion. Et siloanlæg til kostalden opførtes i 1951.

I 2009 blev der bygget tre nye siloer på den plads, hvor en gammel trælade stod. Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

I første halvdel af 1800-tallet hørte der en syv tdr. land stor have med frugttræer til Egemarke.

Historie

Egemarke var i 1688 en nordvestsjællandsk landsby med ni gårde. Omkring 1700 blev landsbyen nedbrudt og en hovedgård oprettet på jorderne af højesteretsassessor Brostrup Albertin. Albertin var af en norsk slægt og fik høje embedstitler i Danmark. I 1716 blev han dog frataget disse på grund af "urigtige Rapporter". Han ejede både herregården Gundetvad (senere Selchausdal) og Egemarke frem til 1710.

Friderich Christian von Adeler fik i 1711 skøde på Egemarke. Han var blandt landets største godsejere og ejede bl.a. Adelersborg (nuv. Dragsholm Slot) samt norske besiddelser. Adeler efterlod sig i 1726 fire arvinger, hvoraf Friderich Adeler blev eneejer af Egemarke i 1728. På dette tidspunkt var Egemarkes hovedgårdstakst på 88 tdr. hartkorn, og herregården var da en smule større end den gennemsnitlige danske herregård. I 1759 overdrog Adeler herregårdene Egemarke og Algestrup til sin svigersøn, general Helmuth Gotthardt von Barner. De to herregårde fortsatte med at være under samme ejere indtil 1842.

Barner var stamfar til den danske gren af slægten Barner. Han tjente i den danske hær, hvor han inden sin død steg til graden generalmajor. Hans anden hustru, Henriette Margrethe Lente-Adeler, beholdt Egemarke efter Barners død. Parrets søn, Leopold Theodor von Barner, arvede gården i 1785.

I 1809 blev Egemarke solgt til grosserer Johannes Schartau, som dog gik fallit i 1823. Ved tre auktioner i 1823 blev Egemarke forgæves søgt bortauktioneret. Ved en fjerde auktion blev kammeradvokat Schønheyder den højstbydende, hvorefter han erklærede, at han havde budt for landets konge, Frederik VI (1768-1839).

Kronen, dvs. den danske stat, ejede Egemarke i 19 år, indtil Christian Emil Grüner købte gården ved auktion. Grüner ejede Egemarke i mere end 50 år, og han opførte den hovedbygning, som stadig eksisterer i 2013. Ved Grüners død i 1900 overtog enken, Ludvigne Grüner, Egemarke. Ved hendes død i 1901 overgik ejerskabet af gården til hendes umyndige barnebarn, Christian Emil Georg Gustav Grüner, og blev derfor i en årrække bestyret af en værge.

I 1948 købte Aage Lohmann Poulsen Egemarke og i 1960 nabogården Særslevgaard. Egemarke har siden da været i denne families eje. Ove Lohmann Poulsen overtog gården i 1978, hvorefter han omlagde driften til svineavl samt udvidede gårdens areal med Bjergagergård (1983) samt Guldager (1996).

Egemarke Gods