Logo

Dragsholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dragsholm

 

• Nordvestsjælland, Odsherred, Dragsholm Kommune, 30 km vest for Holbæk

— —Adresse: Dragsholm Alle, 4534 Hørve. Telefon: 59 65 33 00

• Hotel, kursuscenter og restaurant. Offentlig adgang til hovedbygning og kirke ved rundvisninger

• Dragsholm l/S ved godsejer Flemming Bøttger

— 787 ha

—— Opført ca. 1220 (sydfløj og dele af østfløj).

 

 

VIGTIGE ÅRSTAL

Ca. 1200 Roskildebispen opfører et borganlæg på det smalle »Drag«, landtangen, som forbinder Sjælland med halvøen Odsherred.

1313 Borgen optræder første gang i de skriftlige kilder i forbindelse med et bevaret brev udstedt af Roskildebispen Olaf.

1534-35 Borgen belejres forgæves af grev Christoffers tyske lejetropper.

1536 Chr. 3. beslaglægger Dragsholm ved reformationen og fængsler Roskildebispen Joachim Rønnow på borgen.

1573 Jarlen af Bothwell fængsles på Dragsholm.

1664 Kronen afhænder Dragsholm til rentemester Henrik Müller.

1694 Fredrik Christian Adeler køber Dragsholm.

1785 Baroniet Adelersborg oprettes med Dragsholm som hovedsæde.

1873 Inddæmningen af Lammefjorden begyndes på initiativ af godsejer Georg Fr. Otto Zytphen-Adeler.

1921 Baroniet overgår til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven af 1919.

1946 Herregårdspensionen på Dragsholm åbner.  


Dragsholm

Bag ved Dragsholms hvidskurede barokanlæg gemmer et af Danmarks mest betydningsfulde middelalderlige bygningsværker sig. De høje syd-, øst- og nordfløje i det mægtige anlæg er opført i begyndelsen af 1200-tallet for den magtfulde Roskildebiskop. I løbet af middelalderen blev borgen udbygget til et firfløjet anlæg. Østfløjen blev ombygget i 1640. Resten af borgen ændres til et barokanlæg i slutningen af 1600-tallet.

 

 

Dragsholm

 

— Bygningen

Endnu står væsentlige dele af murværket fra den borg, Roskildebispen lod opføre omkring 1220. Det trefløjede hvidkalkede anlæg med port i den vestvendte spærremur består af en sydfløj, hvis høje østlige del er opført i røde munkesten på et fundament af granitkvadre. Bygningens højtsiddende tilmurede romanske vinduer anbragt i et system med 3x3 vinduesnicher har en så udpræget lighed med Roskilde domkirkes korvinduer fra det tidlige 1200-tal, at Dragsholm kan dateres til samme epoke. Den tilstødende østfløj mod parken stammer ligeledes fra det oprindelige Dragsholm, men næsten alle detaljer er væk.

 

Senere i middelalderen er bispens borg blevet udvidet til et firfløjet anlæg, hvoraf nordfløjen endnu står, mens der af den vestlige portfløj med en fremspringende tårnoverbygning kun er spærremuren tilbage.

 

Formentlig i 1300-tallet blev borgen forsynet med vægtergange hele vejen rundt og et antal mindre forsvarsindrettede tårne. Ved det nordøstlige hjørne, dækkende indgangsvejen fra nord, blev i 1400-tallet tilføjet et mægtigt firkantet tårn med små udhængende hjørnetårne og skoldehuller øverst oppe.

Efter at være kommet i kongehusets eje ved reformationen blev Dragsholm sæde for den kongelige lensmand og benyttet som statsfængsel. I 1640'erne blev det da forfaldne slot istandsat og udvidet ved Chr. 4.'s bygmester Hans van Steenwinkel d.y Til ændringerne hørte forlængelsen af østfløjen, de kamtakkede gavle og tårnenes spirprydelser.

 

Sit nuværende udseende fik Dragsholm i slutningen af 1600-tallet Den gamle sydfløj og den tilsvarende høje nordfløj med hjørnetårnet blev forlænget med lidt lavere udløberfløje, der modsat bispeborgens sorte valmede tegltage fremstår under røde teglhængte sadeltage. At dømme efter murankre på sydfløjens gårdfacade blev fløjen forlænget allerede i 1675. Men ombygningen var først tilendebragt i 1697. Vestfløjen med porttårn blev nedrevet og erstattet af den nuværende spærremur med portgennemkørsel. Også det svære nordøstre hjørnetårn, som de svenske besættelsestropper havde delvist bortsprængt i 1659, blev nedrevet Det ødelagte nordøsthjørne blev lukket med en indvendig trappebygning.

 

Udadtil bevaredes de middelalderlige uregelmæssige mure med karnapper, hjørnepiller og skævt anbragte store og små vinduer og tilmurede vinduesnicher. Derimod mødes man af et helt anderledes regelmæssigt barokanlæg af Clausholm og Børglumtypen, når man betræder gårdspladsen. Her fremtræder bygningen i sine to-tre etager med symmetrisk anbragte vinduer, gavlkviste og en trekantet frontispice med urværk. Kun dørenes skæve placering i forhold til midteraksen viser, at der trods alt er tale om en tilpasning af barokken til det ældre murværk. Under taggesimsen på gårdsiden af østfløjen læses i jernankre bygherrens og hans hustrus initialer flankeret af årstallet 1697. Siden er kun foretaget mindre ombygninger på Dragsholm.

 

I slutningen af 1800-tallet fik det østvendte karnaptårn og spærremuren påsat kamtakket brystværn, og en balkon med havetrappe blev tilføjet på østfløjen.

 

Dragsholm

Interiøret i middelalderborgen er præget af nyere tids stilarter Men spisestuens bemalede paneler kan ikke skjule de metertykke mure fra det oprindelige massive bygningsværk.

 

• Interiør

Det ældste Dragsholm blev opført som et romansk palatium, dvs. rummelig herskabsbolig, en betegnelse fra katolsk tid med henvisning til de store fornemme huse på Palatinerhøjen i Rom. Renæssancens palads og klassicismens palæ er afledte betegnelser. Palatiet var indrettet med mindre nytterum og opholdsværelser i stuen og en 2 etager høj riddersal i hele bygningens bredde. I dag er salen kun en etage høj.

 

Dragsholms indre blev gennemgribende istandsat i 1918, og bortset fra de ydre mure med dybe vinduesnicher og overhvælvede kælderrum i syd- og østfløjen er der ikke meget tilbage af middelalderborgens interiør. Omtrent alle Dragsholms rum er inddraget i den nuværende hotel- og kursusvirksomhed. På anden sal er indrettet individuelle hotelværelser, men her findes også en lille pudsig teatersal og et herregårdsmuseum. På hotelgangen i den ældste del af sydfløjen fremvises gerne skelettet af en indmuret kvinde. Det blev fremdraget i 1970'erne ved en renovering af sydfløjens svære 2-3 m tykke murværk. Bortset fra en enkelt detalje bekræftede fundet den på Dragsholm berettede historie om den unge adelsfrøken, der blev gravid uden for ægteskab, og som straf blev indemuret af sine brødre, efter de dog først hensynsfuldt havde bedøvet hende. Kvindeskelettet bar dog ingen spor af et foster.

 

Stuerne på 1 sal rummer kabinetter, opholdsrum, spisestue, bibliotek og billardværelse. Dragsholms velholdte og smagfuldt indrettede stuer med høje paneler og smukke dørfyldninger fremtræder hovedsageligt med møblement fra 1800-tallet med enkelte klassiske afdelinger og moderne tiders plasticstole i riddersalen! Et par smukke norske støbejernsovne og Louis Seize-møblement findes i flere rum på 1. sal. Her er ligeledes de dybe vinduesnicher virkningsfuldt udnyttet, og i enkelte rum finder man svære fyrretræsgulve af anseelig alder.

 

Under trapperummet i bygningens nordøstlige hjørne findes fængslet, hvis murværk stammer fra det svære middelalderlige nordøsttårn.

 

Dragsholm

 

Nordfløjens kirke blev indrettet i 1731 på det sted, hvor der i katolsk tid havde været et kapel. Det enkelt udstyrede kirkerum fremtræder med en altertavle i barokstil, en simpel prædikestol og et trædeorgel ved alteret. På nordvæggen hænger hofmaleren Karel van Manders store maleri af sørøveren, admiralen og bygherren på Dragsholm, Cordt Adeler.

I sydfløjens kælder er Dragsholms gamle køkken med åbent ildsted nu indrettet til en hyggelig restaurant.

 

• Omgivelser

Dragsholms mægtige borgbanke er kun delvis omgivet af vandfyldte grave. Bedst fremstår voldgraven mod nordøst, mens en mindre sydvendt urtehave neden for palatiet her har afløst voldgraven. Den kønne enkle herregårdshave med store fritstående træer breder sig øst for hovedbygningen. Haven er omkranset af en stor lindetræsalle, hvis rette linier vidner om plantning i baroktiden.

 

Avlsgårdsanlægget breder sig nord for hovedbygningen. Her findes både ældre langstrakte bindingsværkslænger fra omkring 1800, en staldbygning i overdådig nygotik fra 1857 og mere moderne grundmurede bygninger under tegl- og eternittage.

 

Lammefjorden er en del af Dragsholms historie. Allerede i 1840 toges initiativ til udtørring af de lavvandede områder omkring Dragsholm gods. Og det var godsejeren på Dragsholm, der var hovedmanden bag inddæmningen af Lammefjorden i 1873, det indtil da største inddæmningsprojekt på Sjælland.

Til det storslåede godslandskab omkring Dragsholm hører også overdrevsområdet Bjergene nord for godset med Sjællands næsthøjeste punkt, den 121 m høje Vejrhøj.

 

I den nærvedliggende Brydebjerg Skov står en mindesten, der hædrer baron Georg F.O. Zytphen-Adeler for hans indsats for Lammefjordens inddæmning. Ved indkørslen til den typiske nordvestsjællandske stationsby Fårevejle blev i 1928 rejst en bronzestatue af Zytphen-Adler i 50-året for hans død. Statuen er udført af billedhuggeren Rasmus Andersen. Ifølge overleveringen benyttede billedhuggeren en støbeform, som han tidligere havde anvendt til en statue af hedesagens pioner, Enrico Dalgas, hvorfor den høje ranke godsejer her fremstilles som en firskåren herre med stok!

 

Dragsholm

Dragsholm Slot 1896

 

 

• Historie

Dragsholms historie kan inddeles i fire epoker: tiden som bispeborg fra begyndelsen af 1200-tallet til 1536; tiden som kongelig borg, indrettet med lensadministration og statsfængsel 1536-1664; tiden som adelsborg efter 1664, tilhørende Adeler-slægten 1694-1932 og fra 1932 hotelvirksomheden efter familien Bøttgers overtagelse.

 

På et højtliggende rektangulært voldsted, beliggende på det smalleste sted midt på den 200 m brede tange, Draget, der forbandt Odsherred med det øvrige Sjælland, anlagde Roskildebispen i begyndelsen af 1200-tallet sin mægtige borg. Den stærke fæstning var på en gang et udtryk for kirkens voksende magt over for kongen og samtidig en borg, der sikrede bispen magten over hele Odsherred. Borgen beherskede helt indlysende adgangen til Odsherred. Den iøjnefaldende mangel på hovedgårde nord for Dragsholm hænger måske sammen med Roskildebispens dominans i Nordvestsjælland.

 

Magtkampen mellem kirke- og kongemagt nåede tilsyneladende først til Dragsholm med reformationen i 1536. Men så skete det også med brask og bram, idet den indsatte kongelige lensmand, Eiler Hardenberg, modstod to års belejring af tyske lejetropper under Danmarks sidste borgerkrig, grevens fejde.

 

Dragsholm blev indrettet til statsfængsel efter reformationen. De første fanger var symbolsk nok de tabende bisper med Århusbispen Ove Bille og den magtfulde Roskildebiskop Joachim Rønnow i spidsen. Fængselsopholdet var dog relativt mildt, men som den eneste af reformationstidens bisper slap Rønnow aldrig ud af fængslet. Han døde i 1544, men i København, hvortil han var blevet overført i forbindelse med forhandlinger om hans frigivelse. Hans søstersøn, Christoffer Urne af Rygård på Fyn, påstod nogle år senere, at bispen var blevet forgivet, endda af selve rigets kansler, Johan Friis. Siden fik fængslet på Dragsholm andre fremtrædende gæster. Mest berømt er den skotske tronkræver, Maria Stuarts mand, jarlen af Bothwell, der sad fængslet her fra 1573 til sin død i 1578. Hans lig blev tidligere fremvist i Fårevejle Kirke. I statsfængslet blev den tyranniske norske lensmand Erik Munk indsat i midten af 1580'erne. Erik Munk, der var far til en af vore største opdagelsesrejsende Jens Munk, hængte sig på Dragsholm i 1594. Den forrykte fynske godsejer Eiler Brockenhuus døde her i 1607, og den mindst lige så afsindige hustrumishandler friherre Sigfred Rindschaidt til Herningsholm tilbragte sine sidste 10 år i fængslet på Dragsholm til sin død i 1621. Den sidste prominente tremmerusker var teologen Niels Svendsen Chronich, der blev fængslet i 1656 for sine separatistiske, halvt katolske anskuelser, men slap ud i forbindelse med de svenske hæres angreb i 1658.

 

Dragsholm

Søhelten Kurt Sivertsen blev i 7666 adlet af enevoldskongen Fe 3., der gerne så den gamle priviligerede adelsstand udskiftet med driftige borgerfolk. Kurt blev til Cort, og slægten tog navnet Adeler. Det sammensatte våben henviser til søheltens heltemodige bedrifter i kampen mod tyrkerne og andre store gerninger.

 

Det var naturligvis den kongelige lensmands ansvar at holde styr på fangerne. 1597 til 1609 var adelsmanden Arild Hvidtfeldt lensmand på Dragsholm. Men han havde formentlig mere travlt med at færdiggøre den første »moderne« Danmarkshistorie, »Danmarks Riges Krønike«, end at passe på fangerne i de mørke kælderrum. Ud over det epokegørende værk er det Hvidtfeldt, vi skylder kendskabet til mange senere tabte kongebreve, som han afskrev fra Dragsholm Slots kongelige brevgemmer.

 

I 1658 indtog svenskerne slottet og ødelagde i 1659 væsentlige dele af middelalderbygningen, bl.a. det store nordøstre hjørnetårn og portfløjen. Kongen, der kun havde benyttet Dragsholm som et jagtslot, overlod i 1664 gården til en af sine store kreditorer, rentemester Henrik Muller, der to år tidligere havde erhvervet krongodset Skjoldenæsholm og Ledreborg for tilsvarende fordringer på det betrængte kongehus efter de ulykkelige svenskekrige.

 

Med enevælden blev de gamle kongelige len omdannet til amter. Henrik Muller blev udnævnt til amtmand over Dragsholm amt. Han oprettede herregården Anneberg syd for Nykøbing til sin datter, men kom snart selv i økonomiske vanskeligheder. Allerede i 1673 måtte han pantsætte Dragsholm til den portugisiske jøde Manuel de Texeira, købmand i Hamborg. Muller gik fallit i 1682 og levede derefter på skift hos sine døtre. Ved hans død i 1692 betalte kongehuset 500 rd. til begravelsen. I 1694 skødede Texeirafamilien, der aldrig havde sat deres ben i Danmark, Dragsholm til stiftamtmand Fr. Chr. Adeler.

 

Han var søn af den norske søofficer Kurt Sivertsen, der i venetiansk krigstjeneste udmærkede sig i den brutale kamp mod tyrkerne. Efter hjemkomsten blev krigshelten i 1663 ansat som leder af den danske flåde under Fr. 3. 11666 optoges han i den danske adel under navnet Cort Adeler. Sammen med Niels Juel reorganiserede han flåden i 1670'erne, men døde af pest i 1675 før den afgørende sejr over svenskerne i Køge Bugt i 1677. Familiens våbenskjold, der hænger i Dragsholms riddersal, indeholder allegorier over såvel kampen mod tyrkerne, et afhugget tyrkerhoved, som henvisning til søfartens betydning i almindelighed.

 

Den unge Fr Chr Adeler indledte en storstilet ombygning af den nedslidte middelalderborg. Sønnen Chr Lente Adeler overtog godset ved faderens død i 1726 og oprettede i 1755 stamhuset Adelersborg, der i 1785 blev ophøjet til et baroni. Adelerslægtens mandslinie uddøde 1816, men efter giftermålet med Adelers datterdatter Bertha Frederikke Henriette Løvenskiold blev løjtnant Georg Fr. Otto von Zytphen optaget i den danske adelsstand som baron Zytphen-Adeler Som sådan gennemførte han godsets modernisering og var initiativtager til de store inddæmningsarbejder omkring Lammefjorden.

 

Slægten ejede Dragsholm indtil 1932, da den sidste baron døde barnløs. Det meste af jordtilliggendet blev udstykket i 1930'erne, mens hovedparcellen blev købt af J.F. Bøttger i 1937. Hovedbygningen blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt 1943-45, men herefter blev Dragsholm efter allerede foretagne ombygninger omkring 1940 åbnet som Danmarks første herregårdspension i 1946. Senest i 1970 blev Dragsholms historiske betydning slået fast, da kommunalreformens nye kommune i det sydlige Odsherred fik navnet Dragsholm Kommune.

 

Ejere af Dragsholm

(1215-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1664) Kronen

(1664-1682) Henrik Müller

(1688-1694) Manuel Texeira

(1694-1727) Frederik Christian von Adeler

(1727-1757) Christian von Lente af Adeler (søn)

(1757-1785) Conrad Wilhelm Adeler (søn)

(1785-1816) Frederik Adeler (søn)

(1816-1836) Bertha Moltke gift Adeler

(1836-1878) Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler (datters datters ægtefælle)

(1878-1908) Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler (søn)

(1908-1932) Georg Frederik de Falsen Zytphen-Adeler (søn)

(1932-1936) Slægten von Zytphen-Adeler

(1936-1936) Statens Jordlovsudvalg

(1936-1985) Johan Frederik Bøttger

(1985-2002) Flemming Frederik Bøttger / Inge Merete Bøttger

(2002-2015) Inge Merete Bøttger

(2015-20xx) Mads Hylleholt Bøttger

 

Dragsholm

Luftfoto af Dragsholm Slot ca. 1960


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 9.051 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her