Logo

Bernstorff Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bernstorff Slot

 

• Gentofte Kommune, 9 km nord for København

— Adresse: Jægersborg Alle 93, 2820 Gentofte. Telefon: 39 63 10 80

• Park med thehus offentlig tilgængelig. Slottet er åbent om søndagen

• Opført 1760-1765

 

Bernstorff Slot er opstået på jord udskilt fra det kongelige jagtslot Jægersborg få km nordvest for Bernstorff. I 1752 skænkede kongen, Fr. 5., Jægersborgs fasangård med tilhørende jord til sin udenrigsminister, greve J.H.E. Bernstorff.


 

Udenrigsministeren lod den nuværende bygning opføre som sommerresidens i begyndelsen af 1760'erne. Arkitekten var Nicolas Henri Jardin, der i løbet af 6 år opførte landstedet Bernstorff som Danmarks første klassicistiske bygningsværk. Jardin var blevet hidkaldt til Danmark i midten af 1750'erne for at fuldføre Eigtveds projekter omkring Amalienborg. Først og fremmest skulle Jardin stå for opførelsen af Frederikskirken. Projektet blev imidlertid ikke gennemført, da Jardin i stedet engagerede sig i private opgaver som f.eks. Bernstorffs sommerhus. Jardins indflydelse på det klassicistiske gennembrud i dansk arkitektur i slutningen af 1700-tallet er uomtvistelig. Men nogen stor arbejdskraft, der levede op til de forudsætninger, han var indkaldt på, var han ikke.

 

Bernstorff Slot

 

Bernstorffs sommerslot repræsenterer tidens overklasses idealer: selskabelighed og naturdyrkelse. Bygningen med den afrundede havesalon er skabt til den florissante periode i slutningen af 1700-tallet, hvor Danmark politisk og økonomisk levede højt på krigen mellem England og Frankrig om verdensherredømmet. Bernstorffs maison de plaisance er skabt til det gode liv.

 

Chr. 8. købte ejendommen med tilhørende park i 1842. I 1854 blev stedet indlemmet i rækken af slotte omkring København. Det var glücksburgeren Christian, der som den udvalgte prins fik overrakt Bernstorffs landsted som sommerresidens. Christian blev Chr. 9. i 1863. Bernstorffs sommerhus hørte til kongens yndlingsslotte i anden halvdel af 1800-tallet. Efter Chr. 9.'s død i 1906 arvedes slottet af kongens yngste søn prins Valdemar. Prinsen, der var født på Bernstorff Slot, benyttede slottet til sommerbolig indtil sin død i 1939. Prinsens slægt er begravet i parken.

 

Da Prins Valdemar døde var det derfor nærliggende at slottet overgik til den nyoprettede statens civeile luftværn senere CBU-korpset og Beredskabskorpset.

Den 12. august 1939 blev slottet taget i brug af Beredskabsstyrelsens befalingsmandsskole som kursuscenter, sidenhen Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse som har anvendt slottet indtil udgangen af marts 2008, hvor de flyttet til andre lokaler. Udflytningen skyldes stigende husleje og blev besluttet i forlængelse af et større politisk forlig om redningsberedskabets struktur. Slottet er i dag forpagtet som kursus- og konferencecenter.

 

Bernstorff Slot

 

Danmarks første klassicistiske bygning tilhører i dag staten og benyttes til befalingsmandsskole for civilforsvaret. Parken fremtræder som en overordentlig indbydende landskabelig oase kun få km fra Københavns centrum.


Bernstorff Slot

Bernstorff Slotshave blev anlagt i slutningen af 1760’erne i fransk rokokostil

 

Bernstorff Slot

Vest for hovedbygningen finder man det tiltalende traktørsted »Svenske Villa« i et historicistisk inspireret træhus. Den markante bygning var oprindeligt udstillet på »Den nordiske Kunst- og Industriudstilling« i 1888.

 

Bernstorff Slot

www.bernstorffslot.dk/index.cfm/sider/restauranten-paa-bernstorff-slot.html

 

Bernstorff Slot

Kavalergangen

 

Nær villaen står det iøjnefaldende monument for landboreformpolitikeren A.P. Bernstorff (1735-1797) udført af billedhuggeren Axel Poulsen i 1904.

 

Bernstorff Slot

Slottet set fra sydøst i 1865.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 8.071 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her