• Region Midtjylland og Silkeborg kommune:
• Allinggårdsvej 154, 8643 Ans By
• Ejer: Leo Sørensen
• 299 ha
• Hovedbygning opført 1919-20
Allinggaard hørte under det magtfulde Alling Kloster indtil
Reformationen, hvor Kronen overtog gården.
Gården og en af dens ejere optræder i en novelle af Steen
Steensen Blicher: "Fruentimmerhaderen".
Allinggaard står som et prægtigt palæ inde mellem træerne
ved Alling Å.
Den hvidkalkede hovedbygning blev opført i 1919-1920.
Hovedbygning
I slutningen af 1700-tallet blev der på gården opført en
flerlænget hovedbygning i bindingsværk. Disse bygninger blev i 1919-1920
erstattet af den nuværende hovedbygning, som J. Jespersen lod opføre.
Det er en herskabelig enkeltfløjet bygning opført i
nyklassicistisk stil. Bygningen er prydet af et fremspringende midterparti med
halvsøjler og valmede tage.
I 1949 blev hovedbygningen ombygget og moderniseret af Eigil
Hede Nielsen.
Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsanlægget ligger sydøst for hovedbygningen. Den
trelængede avlsgård, der åbner sig mod øst, er som hovedbygningen opført af J.
Jespersen i 1919-1920. Anlægget blev ombygget i 1958 ved arkitekt Ehlers og
udvidet i 1964.
I 1918 anlagde J. Jespersen desuden sit eget elværk øst for
gården. Alling Å blev opdæmmet, så den dannede en sø, hvis vandkraft kunne
bruges til at producere strøm. Opdæmningen forstyrrede dog også åens løb og
gårdens engvandingsanlæg. Alling Mølle blev nedlagt som en følge af opdæmningen.
Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Allinggaard ligger ved kanten af Gudenå-dalen og Alling
Å-dalen, omgivet af skov og et stort parkanlæg.
Allinggård er en herregård, der ligger cirka en kilometer
sydøst for landsbyen Grønbæk, 12 km øst for Kjellerup ved Alling Å, tæt ved
dennes udløb i Gudenåen i Svostrup Sogn, i det tidligere Hids Herred, Viborg
Amt, nu Silkeborg Kommune, Region Midtjylland.
Allinggård har formentlig oprindelig været ladegård til det
nærliggende Alling Kloster, og var efter reformationen krongods. I 1562 blev
Allinggård lagt ind under Silkeborg Len. I 1661 overdrog kong Frederik 3.
Allinggård med 38 tdr. hartkorn til sin vinskænk Christian Fischer (død 1677),
i hvis slægt den var til 1804. Christian Fischer, der ejede Allinggård fra
1719-1774 oprettede ved testamente et "hospital" i Grønbæk, der i
årene 1778-1965 fungerede som alderdomshjem.
Steen Steensen Blicher udgav i 1827 novellen
"Fruentimmerhaderen" om Jean Arnold Fischer, der ejede Allinggård
indtil 1804.
Den nuværende hovedbygning, der afløste nogle bindingsværksbygninger
fra slutningen af 1700-tallet, er opført i palæstil i 1919-1920, hvor også
avlsbygningerne blev opført. Arkitekten var stadsarkitekt Axel Høeg-Hansen fra Aarhus,
der også forestod opførelsen af en ny hovedbygning på Alling Kloster i de samme
år.
I 1934 tilkom en forpagterbolig og i 1958 blev laden
ombygget og i 1964 avlsgården udvidet. Der er 299 hektar jord til gården.
I 1918-1919 udførtes arbejder i forbindelse med opførelsen
af et lille elektricitetsværk, som siden har udnyttet vandkraften i Alling Å. I
den forbindelse opstod Allinggård Sø ved opstemning af Alling Å og anlæggelse
af en kanal. Anlægget projekteredes af Kristian Thomsen, der også forestod
projekteringen af Gudenaacentralen ved Tange.
Ejerliste af
Allinggård
1268-1536 Alling Kloster
1536-1661 Kronen
1661-1667 Christian Fischer
1667-1686 Rasmus Fischer (bror)
1686-1708 Kirstine Masdorph gift Fischer
1708-1716 Thomas Fischer (søn)
1716-1719 Ane Poulsen gift Fischer
1719-1774 Christian de Fischer (d.y.)
1774-1774 Christian Fischer (farbrors oldebarn) og Jean
Arnold Fischer (bror)
1774-1804
Jean Arnold Fischer
1804-1808
N. Secher
1808-1809
Enke Fru Secher
1809-1813 Johan
Conrad Schuchardt
1813-1814
A. Ledertoug
1814-1817
H.L. Poulsen
1817-1819 Johan Conrad Schuchardt
1819-1828 Schuchardts dødsbo v/a Frederik Jørgen Schuchardt
(søn)
1828-1830 D. Poulsen og N. Lind
1830-1838 D. Poulsen
1838-1857 Caspar Heinrich Vorbeck
1857-1857 H.P. Rygaard, konsul
1857-1860 J.R. Hansen og H.L. Hansen.
1860-1863 August Sophus Ferdinand Tramp, greve, hofchef hos enkedronning
Caroline Amalie
1863-1867 Julie Louise Sophie Ahlefeldt-Laurvigen, gift
Tramp enkegrevinde
1867-1886 A.V. Wahl, landvæsenskommissær
1886-1886 Interessentskab
1886-1890 H. Thomas Uldall Jørgensen
1890-1915 Sophus Scavenius Nellemann, højesteretsadvokat
1915-1918 Laurits George Hyphoff Nellemann, løjtnant (søn)
1918-1918 Konsortium
1918-1920 J. Jespersen
1920-1930 Thomas S. Hermansen, direktør, Fotorama og Dansk
filmfabrik
1930-1932 Marie Nyboe Hermansen, enkefru
1932-1933 Jysk Land-Hypotekforening
1933-1943 Niels Hede Nielsen, direktør, Hede Nielsen A/S
1943-1949 Eva Hede Nielsen, født Hansen, enkefru
1949-1983 Eigil Hede Nielsen, direktør
1983-20xx Leo Sørensen