Aastrup (Sjælland) har tilhørt flere forskellige mænd med
meget nær tilknytning til den danske kongemagt, men gården har også været i
hænderne på både boligspekulanter og fromme kvinder.
Den østlige del af hovedbygningen på Aastrup blev opført
allerede i 1613 og bygningen er præget med navnene på den daværende ejer og
hans hustru.
Aastrup Gods og
Kloster
Aastrupvej 63
4340 Tølløse
Region Sjælland - Lejre kommune
Offentlig adgang til dele af parken. Klosteret åbent for
offentligheden ved visse lejligheder
Ejer: Det grevelige Dannemandske Stift
Kontakt: Stiftsforvalter, oberst Søren Bo Bojesen, mobil
3118 2223
Oberstinde Bente Bojesen, mobil 2810 4452
www.aastrupkloster.dk
E-mail:
aastrupkloster@mail.dk
Telefon 59 18 51 62
Hovedgård: 254 ha
Godsets størrelse: 688 ha
Andet: 27.00 ha
Funktion: Ingen oplysninger
Forbindelser: Toftholm
Hovedbygning
Hovedbygningen på Aastrup består af en sammensætning af
fløje fra forskellige tider og er opført på det rektangulære voldsted, som Erik
Krabbe anlagde i 1500-tallet. Hovedbygningen består af tre fløje, som er opført
i to etager. Østfløjen blev allerede opført i 1613 af Enevold Kruse. Fløjen er
opført i røde mursten med kamtakkede gavle og hvælvede kældre. Over porten kan
man stadig se den sandstenstavle, der bærer Enevold Kruses og hustruen Else
Marsvins navne.
Det er uvist, hvornår nordfløjen er opført, men den er
formentlig yngre end østfløjen.
Sydfløjen blev opført i 1856. Både nordfløjen og sydfløjen
er opført i røde mursten. Hele hovedbygningen blev restaureret i 1922-1928 af
arkitekten V. Holck.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Se flere billeder nedenfor
Godskontor
Andre bygninger
Avlsgården blev opført omkring 1870.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Aastrup hovedgård er fortsat delvist omkranset af
voldgravene fra det oprindelige voldsted. Broen over voldgraven bevogtes af to
grundmurede hundehuse. Rundt om hovedbygningen findes en stor landskabelig
have, som bl.a. rummer en rosenhave fra 1927. I gårdens dyrehave findes en
tepavillion fra 1860'erne.
Der er offentlig adgang til dele af den ca. 25 hektar store,
smukke park.
Ejerhistorie
Landsbyen Aastrup nævnes flere gange i de skriftlige kilder
fra middelalderen, fordi bønder fra landsbyen har fungeret som vidner i
forbindelse med forskellige retssager. Men i begyndelsen af 1500-tallet blev
landsbyen nedlagt og byens gårde blev i stedet samlet under en ny hovedgård,
der overtog navnet Aastup.
Den første ejer af hovedgården Aastrup hed Erik Krabbe. Han
var søn af Tyge Krabbe, der var rigsmarsk, hærens øverste leder, og som i
eftertiden er blevet kendt for at have været en vigtig brik i oprøret mod
Christian II (1481-1559). Erik Krabbe selv interesserede sig mere for bøger end
krig, men har alligevel sat sig spor i historien. Erik Krabbe sørgede bl.a.
for, at Saxo's Danmarkskrønike fra 1100-tallet blev genoptrykt og genudgivet i
1534. Aastrup blev i familien Krabbes eje frem til ca. 1596.
Enevold Kruse overtog Aastrup omkring år 1596 ved ægteskab
med Else Marsvin. Han opførte i 1613 en ny hovedbygning, som fortsat står i dag
og fungerer som gårdens østfløj. Aastrup forblev hos familien Kruse, indtil
Peder Lauridsen Scavenius købte gården i 1664.
Ved indførelsen af enevælden i 1660 blev hierarkiet i
adelstanden delvist opløst. Adelen sad ikke længere på magten, da Frederik III
(1609-1670) indførte mulighed for at udpege nye adelsmænd fra borgerlige
familier. En af disse adelsmænd var Peder Scavenius, som udover den nye
adelstitel også erhvervede store godsbesiddelser, deriblandt Aastrup.
Da Peder Scavenius døde overtog hans svigersøn, Niels
Benzon, Aastrup, og herefter nedarvedes gården til Peder Benzon. Peder Benzon
havde også andre gårde, bl.a. Benzonseje, Benzonsdal og Gislingegaard. Gregers
Juel købte Aastrup i 1714. Gregers Juel var militærmand, men da han ikke blev
forfremmet i 1716, blev han så fornærmet, at han forlod militæret.
Johannes Eichel købte Aastrup i 1736 og fik allerede samme
år gjort gården til stamhus. Det betød, at gården og alle dens besiddelser ikke
længere kunne opdeles ved arvedelinger, men fremover skulle nedarves samlet til
den første søn. På den måde blev Aastrup samlet og forblev hos Johannes Eichels
efterkommere frem til 1806.
Efter ansøgning hos kongen blev der i 1803 ansøgt om
tilladelse til at ophæve stamhuset og sælge Aastrup. Tilladelsen blev givet og
i 1806 købte Ulrik Chr. Von Schmidten gården. De mellemliggende år havde været
gode for økonomien og priser på ejendom fortsatte med at stige. Ulrik von
Schmidten var en af tidens mange spekulanter, som tjente store formuer ved at
opkøbe ejendomme og sælge dem videre til en endnu højere pris. Statsbankerotten
i 1813 var dog hård ved disse spekulanter, som havde købt ejendomme til mere,
end hvad de reelt var værd, da landbrugskrisen ramte landet kort tid efter.
Aastrup blev dog ikke ramt af de hårde tider. Allerede i
1810 havde den bornholmske skibsfører Hans Peter Kofoed købt gården, og efter
hans død i 1812 drev hans enke Aastrup videre med sikker økonomisk styring.
Marie Kofoed brugte sin mands formue på at hjælpe godsets fattige. Hun
indstiftede mange legater og skænkede store summer til velgørenhed.
I 1842 købtes Aastrup af Frederik Vilhelm Dannemand, uægte
søn af kong Frederik VI (1768-1839). Han indstiftede derfor et såkaldt
'kloster' for uformuende frøkener og enker af hans egen slægt. Klostret fik det
officielle navn Det Grevelige Dannemandske Stift, mens herregården kendtes
herefter også bare som Aastrup Kloster.
Der var dog fra begyndelsen økonomiske vanskeligheder og i
1884 valgte Frederik Vilhelm Dannemand at sælge Aastrup til Frederik
Brockdorff. Pga. testamentets bestemmelser blev der anlagt sag, som i 1890 endte
med, at handlen gik tilbage. Det Grevelige Dannemandske Stift blev herefter sat
under administration indtil 1928, hvor fundatsens bestemmelser kunne træde i
kraft.
Aastrup Kloster var i funktion med en priorinde og 5
frøkener fra 1928-1988.
I 2011 tilhørte Aastrup fortsat Det Grevelige Dannemandske
Stift og gården bruges til landbrug og som bolig.
Ejerrække
( -1564) Erik
Krabbe
(1564-1582) Glob Krabbe
(1582- ) Chr.
Krabbe
( -1621) Enevold Kruse
(1621-1629) Tyge Kruse
(1629-1641) Karen Sehested, gift 1) Kruse, 2) Seefeld
(1641-1664) Jørgen Seefeld
(1664) Mogens Friis
(1664-1685) Peder Scavenius
(1685-1708) Niels Benzon
(1708-1714) Peder Benzon
(1714-1731) Gregers Juel
(1731-1736) Peder Juel
(1736- ) Johan
Eichel
(1736-1737) Boet efter Johan Eichel
(1737-1743) Just Valentin Eichel
(1743-1744)
Elisabeth Hedevig Eichel, gift Bartholin
(1744-1765)
Caspar Christopher Bartholin
(1765-1799)
Johan Bartholin Eichel
(1799-1806)
Johan Bartholin Eichel
(1806-1810) Ulrik Chr. Von Schmidten
(1810-1812) Hans Peter Kofoed
(1812-1838) Marie Kofoed
(1838-1842) Siegfred Victor Raben
(1842-1884) Frederik Vilhelm Dannemand
(1884-1890) Frederik Brockdorff (købet siden erklæret
ugyldigt)
(1891- ) Det Grevelige Dannemandske Stift (Aastrup
Kloster)
Frederik Wilhelm lensgreve Dannemands (1813 - 1888)
våbenskjold
Aastrup Klosters
historie
Aastrup Kloster (Hovedgård) ved Tølløse er ejet af Det
grevelige Dannemandske Stift.
Klosterets hovedbygning består af tre fløje. Den første fløj
blev påbegyndt i 1588, og i 1613 stod et tofløjet anlæg færdigt; årstallet ses
i murankre og på et sandstensvåbenskjold over porten. En tredie fløj blev
tilføjet i 1856. Klosteret har en meget interessant historie med
mange skiftende ejerforhold og kan under navnet Aastrup Hovedgård følges helt
tilbage til 1400-tallet.
I perioden 1842-1888 var klosteret hjem for Frederik VI's
uægte søn, Frederik Wilhelm Dannemand, som han fik med Bente Frederikke Rafsted,
og for Dannemands tre hustruer. Frederik W. Dannemand havde titel af lensgreve.
I hans testamente var bestemt, at der skulle oprettes et stift, der ejede
godset, og at det skulle fungere som verdsligt kloster og bolig for ugifte
kvinder af hans og hans hustruers efterslægt.
I 1928 blev Aastrup oprettet som det sidste jomfrukloster i
i Danmark. Det ophørte som kloster i 1988 (det sidste jomfrukloster, der virker
som sådan i dag, er Vallø Stift). I dag bliver klosteret bl.a. benyttet
til officielle arrangementer, koncerter og oplæsninger og i begrænset omfang
til større familiebegivenheder for medlemmer af Dannemands og hans hustruers
efterslægter. Ved visse lejligheder er klosteret åbent for offentligheden.
Stiftet drives fortsat efter de Dannemandske forskrifter. I 1988 blev den
oprindelige fundats ændret, og den har nu til formål at yde bolig eller
støtte til boligformål og studiestøtte til efterkommere af Dannemands eller
hans tre hustruers slægtninge, subsidiært til børn af danske officerer. Stiftets
virke finansieres af indtægter fra land- og skovbrug, der er på godt 700
hektar, samt fra udlejning af godt 25 lejeboliger og jagt på klosterets jorder.
Siden 1988 har Den Kongelige Livgardes Musikkorps (normalt i
juni måned) afholdt gratis friluftskoncert i klosterets gård.
