Østergaard (Fyn)

Østergaard tilhørte i en periode Valdemar Christian Gyldenløve, der var uægte søn af Christian IV.

Fra 1676 til 1783 tilhørte gården slægten Brügmann, der foretog store forøgelser af gårdens jordegods.

Østergaards nuværende hovedbygning blev opført af Godske Hans von Brügmann i 1731.

Hovedbygningen er opført i bindingsværk og røde mursten.

Hovedfløjen flankeres af to fritstående længer.

Østergaard (Fyn)

Østergårdsvej 25

5330 Munkebo

Region Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Hanne Fischer Boel, Aksel Schwaner Nielsen

Telefon 65 97 44 10

Godsets størrelse: 321 ha med Carolinelund

Funktion: Landbrug

Østergård er en lille herregård fra 1584, som blev kaldt Kiil og Kiilegaard. Navnet Østergård er fra 1598. Gården ligger i Munkebo Sogn, Bjerge Herred, Munkebo Kommune. Hovedbygningen er opført i 1731.

Østergaard (Fyn)

Hovedbygning

Hovedbygningen består af en enkelt fløj, der er opført af egebindingsværk og røde sten. Fløjen er i én etage over en høj kælder, der er opført i kampesten. Kælderen stammer fra den tidligere hovedbygning, der blev opført af Anders Kaas i slutningen af 1500-tallet.

I perioden mellem 1924 og 1925 blev der foretaget en grundig restaurering af bygningen ved arkitekt Mindedal-Rasmussen. I forbindelse med denne restaurering blev bygningen dækket af et stejlt, rødt tegltag med kviste i gavlene og på langsiderne.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Østergaard (Fyn)

Andre bygninger

Hovedbygningen flankeres mod nord af to fritstående længer opført i bindingsværk. Længerne knytter hovedbygningen til resten af avlsanlægget, der samler sig omkring en rektangulær gårdsplads nord for hovedbygningen. Bindingsværkslængerne er opført omkring 1730.

Det øvrige anlæg er opført omkring 1925 og er i grundmur.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Østergaard (Fyn)

Omgivelser

Til gården hører en have, hvor der findes rester af en lindeallé samt et lysthus i bindingsværk.

Østergaard (Fyn)

Ejerhistorie

Det vides ikke, hvem der ejede Østergaard i middelalderen, hvor gården gik under navnet Kiil eller Kiilsgaard. Den første kendte ejer var Anders Kaas, der ejede gården omkring 1584. Han havde deltaget i Den nordiske Syvårskrig (1563-1570) og havde efter krigen giftet sig med Helvig Skinkel, hvis familie stammede fra Odense. Det var formodentligt på denne tid, at han erhvervede Kiilsgaard, som han gav navnet Østergaard.

Efter Kaas' død i 1599 overtog sønnen, Hans Kaas, gården. Han bosatte sig på Østergaard og giftede sig med Birgitte Norby fra Lehnskov, som bragte en stor del jord ind i ægteskabet. Kaas deltog i Kalmarkrigen (1611-1613) og blev efter krigen landsdommer på Fyn - et embede han besad indtil 1618.

Hans Kaas døde i 1632 og sønnerne, Jørgen og Niels Kaas, arvede Østergaard. Niels Kaas var på dette tidspunkt kun fire år gammel, så det var først en værge og siden storebroderen, der bestyrede hans lod. I 1643 måtte brødrene nødtvunget sælge gården. Køberen var Christian IV (1577-1648), der allerede ejede de nærliggende herregårde Skinnerup og Trellerupgaard, såvel som en stor del af bøndergodset i de omkringliggende sogne. Som tak for sin imødekommenhed blev Jørgen Kaas tildelt Lister len i Norge.

I 1645 skænkede Christian IV de tre herregårde Skinnerup, Trellerupgaard og Østergaard til sin søn med Vibeke Kruse, Ulrik Christian Gyldenløve. I forbindelse med indsatsen for at udruste hæren op til Karl Gustav-krigene (1657-1660) gældsatte Gyldenløve sig stort. Han finansierede således en række af Kronens udgifter gennem pantsætning af sine fynske gårde. Under krigen blev Gyldenløve syg og døde kun 29 år gammel.

Efter Gyldenløves død herskede der på grund af Gyldenløves store gæld forvirring om gårdens ejerforhold. Omkring 1670 begyndte Hans Hansen Osten at udkøbe gårdens øvrige panthavere. Han og hans hustru, Abel Cathrine von der Wisch, døde dog inden alle panthavere var udkøbt. Først i 1777 - ét år efter Abel Cathrine von der Wisch' død - havde ægteparrets plejedatter, Hedvig Spend, og hendes ægtefælle samlet alle anparter på deres egne hænder.

Hedvig Spends ægtemand - den holstenske adelsmand Nicolaus von Brügmann - udvidede gårdens jordtilliggende betragteligt. Således lagde han den nærliggende landsby Trellerups jorder under hovedgården og i 1679 købte han Munkebo kirke. Den foretagsomme mand blev i 1680 optaget i den danske adel.

Brügmann døde i 1684, hvorefter Hedevig Spend giftede sig igen. I forbindelse med hendes nye ægteskab blev Østergaard delt mellem flere ejere, men i 1703 udkøbte hendes søn fra første ægteskab, Godske Hans von Brügmann, de øvrige ejere. I sin tid som ejer udvidede han gårdens bøndergods gennem køb af kongeligt ryttergods i de nærliggende sogne. I Kølstrup kirke indrettede han en begravelseplads for den Brügmannske familie, hvor han selv og begge hans hustruer ligger begravet. Kort før sin død i 1736 overlod han Østergaard til sønnen, Casper Hermann von Brügmann.

Caspar Hermann von Brügmann døde i 1781 og dermed sluttede slægtens tilknytning til Østergaard. Hans arvinger solgte i 1783 gården til Ulrich Wilhelm de Roepstorff, der tidligere havde været generalguvernør på De vestindiske Øer. I 1795 erhvervede Roepstorff de fynske baronier Egebjergaard og Kjørup og kort efter solgte han Østergaard.

Den nye ejer var Christian Schmidt, hvis søn overtog gården i 1803. Sønnen, Johannes Schmidt, var stærkt optaget af landbruget. Han frasolgte kort efter overtagelsen fæstegårdene til selveje og i 1817 gik gården over til vekseldrift.

I 1891 solgte arvingerne efter Johannes Schmidts svigerdatter Østergaard. Efter et par hurtige handler blev hovedparcellen i 1923 købt af Marius Boel, hvis efterkommere stadig ejede gården i 2011.

Østergaard (Fyn)