Ørbæklunde

• Region Syddanmark, Østfyn, Nyborg Kommune, 12 km sydvest for Nyborg

• Adresse: Ørbæklundevej 1, 5853 Ørbæk, Telefon 63 33 80 90

• Ingen offentlig adgang, men synlig fra landevej

• Godsejer Lars Hågen Lange

• 687 ha

• Opført omkring 1560. Tilføjelser 1593, 1630-40 (lade og østfløj). Restaureret 1880-82 og 1954

Renæssanceborgen Ørbæklunde er opført i midten af 1500-tallet af Henrik Friis, en bror til den mere kendte kongelige kansler Johan Friis fra Hesselagergård få km syd for Ørbæklunde. Den kraftfulde hovedbygning ligger omgivet af gamle og nye avlsbygninger som et point de vue midt i det moderne storlandbrugs frugtbare agerland.

Ørbæklunde

• Bygningen

Ørbæklunde er en velbevaret og markant renæssancebygning fra 1500-tallets anden halvdel. Den er tredie skud på stammen af Friisslægtens herregårde, men knapt så kendt som »standsfællerne« Hesselagergård og Borreby på Sjælland. Ligheden mellem de tre bygningsværker er så slående, at man må antage, at bygmesteren var den samme.

Hovedbygningen, nordfløjen, er opført som et enkelthus omkring 1560 af den fynske adelsmand Henrik Friis, bror til Johan Friis, bygherren på den ti år tidligere opførte Hesselagergård og den omtrent samtidige Borreby.

Den to etager høje hovedbygning rejser sig i rødbrune mursten over en bred sokkel af granitkvadre (i tre skifter) Den øst-veststående bygning er forsynet med svungne gavle og et teglhængt sadeltag. Mellem stuen og første sal løber en udkraget buefrise hele bygningen rundt. Over første sal gentages buefrisen på facaderne, men nu med flere sten udkraget og båret af små granitkonsoller. Buefrisen og den bagvedliggende vægtergang med skoldehuller er karakteristisk for de sydfynske gårde fra overgangstiden mellem den gotiske borg og renæssancens herrebolig (ifr. Rygård, Hesselagergård, Egeskov og Nakkebølle)

De symmetrisk anbragte svagt buede vinduer er senere tilføjelser til det uregelmæssige renæssanceanlæg. Trappetårnet er placeret på hovedbygningens sydfacade, vendt mod gårdspladsen. Det ottekantede trappetårn, hvor kun tre sider er frigjort af facaden, er opført skævt i forhold til bygningens midtakse. mens indgangsportalen til gengæld er anbragt midt på tårnet. Tårnet er forsynet med et urværk og kobbertækket spir. Over indgangen er indmuret en sandstenstavle med opmalede våben. Tavlen bærer årstallet 1593 og Niels Friis og hustru Vibeke Gyldenstjernes våbenskjolde. Niels Friis' latinske inskription fortæller, at bygningen ikke er opført »til overdådighed eller pralende pornp«, men til erindring om Guds velgerning og »rned bøn om held for efterkommerne«. På gavlene ses Niels Friis' og Vibeke Gyldenstjernes initialer og årstallet 1593, hvorfor de må antages at være opført i deres ejertid (1586-1610).

På hovedbygningens nordside er opført tre firkantede tårne i stil med Borrebys. Tårnene har svungne nordvendte gavle. De to hjørnetårne er tre etager høje, mens midtertårnet er smallere og kun to etager højt. Dette rummer på hver etage en usædvanlig velbevaret hemmelighed med skakter ned til kælderen og derfra afløb, kloak, ud til voldgraven.

Sidefløjen, som ligner et velbygget renæssance-købstadshus i solide rødbrune mursten med et halvvalmet tegltag, er opført af tredie generation Friis på 0rbæklunde, oberst Jesper Friis, omkring 1640.

 Interiør

0rbæklundes indre er overordentlig velbevaret. I tårnet forbinder en spindeltrappe etagerne. Trappen er, bortset fra den øverste tilføjelse i træ, udført i sandsten. I kælderen under trappen er »hundehullet« med bevarede bomhuller fra de redskaber, hvormed genstridige fæstebønder kunne tugtes. Både kælder og stue er forsynet med hvælvinger. Istueetagen findes bemalede vægge med renæssancemønstre, staffering og rosetter samt velbevarede rester af de oprindelige gulve med gotlandske kalkstensfliser. Riddersalen befinder sig som traditionelt i renæssancens herregårde på første sal og dækker hele husets bredde. Endelig er tagkonstruktionens mægtige tømmer og vægtergangen på den øverste etage bevaret.

Ørbæklunde

Ørbæklunde forår 2012

 Omgivelser

I 1630'erne blev hovedbygningen omgivet af vældige avlsbygninger. Af disse bygninger er den grundmurede agerumslade med port endnu bevaret. Under en tandsnitsgesims ses årstallet 1630 og to våbenskjolde for Jesper Friis og hustru, en af Jacob Ulfeldts utallige døtre, Elsebeth Ulfeldt (jfr. Holckenhavn og Egeskov). Den latinske inskription er sigende, ikke mindst når man tænker på Elsebeths forræderiske bror Corfitz: »Hvad er adelig byrd! Intet' Navn erhverves ene ved dåd, og dåd vore fædre har edlet«.

Ørbæklunde

Bag avlsbygningernes beskyttende mure opleves endnu den gigantiske gårdsplads, 1600-tallets nu stenlagte ridebane. I den hyggelige velplejede have med formklippede buske og alletræer spores svage rester af voldgraven på nordsiden af hovedbygningen.

Ørbæklunde

Ørbæklundes hovedbygning set hen over den nu brolagte ridebane. Hovedhuset med tårn er opført omkring 1560 af en bror til bygherren på Hesselagergård. Ligheden mellem de to fornemme bygningsværker er iøjnefaldende. Den mere beskedne sidefløj med halvvalmet tag blev tilføjet omkring 1640.

Ørbæklunde

Våbentavlen over tårnindgangen med Fnisslægtens våben (tre sorte egern) og Gyldenstjernernes våben (den forgyldte stjerne). Tavlen er opsat i 1593.

Ørbæklunde

Ørbæklunde omkring 1870

VIGTIGE ÅRSTAL

ca. 1490 Hovedgård kaldet Lundsgård tilhørende rigshofmester Poul Laxmand.

1537 Kansler Johan Friis overtager Ørbæk Lundsgård.

1689 Major Niels Friis dør i yderste armod som den sidste mand af slægten.

1781 Kancelliråd Lauritz Rasmussen Lange køber Ørbæklunde.

 Historie

0rbæklundes oprindelse er som de fleste andre danske herregårdes uklar Men allerede i 1300-tallet ejede Friis-slægten gods på egnen under gården Lundbygård. Måske det samme gods som omkring 1500, da under navnet Lundsgård, var ejet af den velstående rigshofmester Poul Laxmand. Poul Laxmand, der lå i strid med rigets ærkebisp Birger Gunnersen, blev myrdet på Langebro i København i 1502, hvorefter kong Hans konfiskerede den afdødes gods. Lundsgård blev overdraget til Odense bispesæde. 0rbæk Lundsgård blev det nu kaldt, for at skille det ud fra andet fynsk kirkegods. Reformationen i 1536 bragte kirken

som godsejer til fald og Johan Friis til magtens tinde. Han erhvervede 0rbæklunde i

1537 og overdrog den, uden at vi kender de nærmere omstændigheder, til broderen Henrik Friis. Friis-slægten besad 0rbæklunde til 1689. I de følgende 100 år fulgte en række skiftende ejere. Men fra 1781 har denne, en af Fyns herligste renæssancegårde, tilhørt den borgerlige slægt Lange.

Ørbæklunde er grundlagt ca. år 1500 af Poul Laxmand under navnet Lundsgaard. Det var derefter en befæstet borg, betegnet Ørbæklundsgaard fra 1502 og kendt under sit nuværende navn Ørbæklunde fra omkring 1528. Gården ligger i Ørbæk Sogn, Vindinge Herred, Ørbæk Kommune. Hovedbygningen er opført omkring 1593 og ombygget i 1750.

Ørbæklunde Gods er på 639 hektar med Æblegården, Brenderupgård og Egemosegården. Deraf blev 42 hektar fredet i 1971.

Ørbæklunde har været brugt som lokalitet i to danske film: I Historien om Hjortholm (1950) som Hjortholm Gods og i Greven på Liljenborg (1964) som Liljenborg Slot.

Ejere af Ørbæklunde

(1500-1502) Poul Laxmand

(1502-1528) Jens Andersen Beldenak

(1528-1537) Christen Pedersen

(1537-1537) Johan Friis

(1537-1571) Henrik Friis

(1571-1585) Frederik Friis

(1585-1610) Niels Friis

(1610-1612) Henrik Friis

(1612-1613) Vibeke Gyldenstierne gift Friis

(1613-1629) Slægten Friis

(1629-1643) Jesper Friis