tønde:
1) gammelt dansk volumenmål anvendt i middelalderen og frem
til metersystemets indførelse i 1907 til afmåling af handelsvarer. Tøndemålets
størrelse afhang af varens art. Mest almindelige var korntønden til afmåling af
korn, malt, gryn, ærter, frugt samt kalk og trækul, øltønden til øl, mjød, mel,
smør, talg, sæbe, kød, fisk og tran og salttønden til salt, stenkul og bark.
I Christian 5.s lov om mål og vægt fra 1683 blev tøndemålene
fastlagt i forhold til den danske pot: 1 korntønde = 144 potter (139 l); 1
salttønde = 176 potter (170 l); og 1 øltønde = 136 potter (131,5 l). I samme
lov blev det fastslået, at korntønden opdeltes i 8 skæpper a 4 fjerdingkar a 2
ottingkar.
2) tønde land, gammelt dansk arealmål anvendt til udmåling
af marker i middelalderen og frem til indførelsen af metersystemet i 1907. En
tønde land svarede oprindelig til det markareal, der kunne tilsås med 1 tønde
korn, men har siden indførelsen af lov om mål og vægt i 1683 været lig med
14.000 kvadratalen svarende til 5516 m2.