Stræbebue: En udvendig murbue, der især ses i gotiske kirker. Stræbebuen
aflaster en del af vægten fra en loftshvælving og giver trykket videre til en
stræbepille, som fører hvælvingens vægt ned til jorden. Stræbebuer og
stræbepiller var tekniske opfindelser, der gjorde det muligt at opføre
gotikkens høje, smalle kirkerum.
Stræbebuer er de fritsvævende buer (sprængbuer, murbuer),
som i de gotiske kirkebygninger spændtes fra midtskibets mure over til
sideskibenes ydermure for at skaffe større modstandskraft til veje for midtskibets
hvælvinger og lede sidetrykket fra disse over på de massive stræbepiller.