Salsstue/riddersal på Egeskov
Salsstue: Den fornemme stue i »salsetagen«, den »fornemme«
etage. Ofte uden opvarmningsmulighed. Kaldes også storstue i bondegårde og
riddersal i herregårde og slotte.
En riddersal er sædvanligvis betegnelsen for det største og
mest pompøse rum i en herregård, en borg eller et slot. Det er det rum i
bygningen som mere end noget andet er udsmykket med henblik på at imponere
besøgende undersåtter og allierede. Her har herremanden, fyrsten eller kongen kunnet
samle folk til samling, afholde fester og officiel repræsentation.
Begrebet riddersal kom først ind i det danske sprog i 1700-tallet.
Tidligere blev sådanne rum omtalt som "Salsstuen", "Den store
sal" eller "Dansesalen". Ordet kan måske relatere til
ordensriddere, fx riddere af Elefantordenen eller Dannebrogordenen.
Senere blev begrebet dog anvendt generelt også uden for de
kongelige slotte. I Sverige anvendes et tilsvarende ord "Rikssal" nu
også generelt, men var tidligere forbeholdt for salene, hvor der afholdtes
rigsforsamlinger (statsråd). På Amalienborg blev den pragtfulde sal i Christian
VII's Palæ i de første årtier omtalt som "Den Store Sal". Først efter
kongehusets overtagelse af palæet 1794 begyndte man at anvende begrebet "Riddersalen".
Fra 1500-tallet indrettede man ofte en dansesal på slottene
og herregårdene. Disse sale indgik dog sjældent i den daglige beboelse, da de
på grund af de begrænsede opvarmningsmuligheder var umulige at opvarme. Men med
de forbedrede opvarmningsmuligheder i 1700-tallet blev den store sal stadig
mere brugt i en daglig beboelse.
Det er ofte i riddersalene, at de store udsmykninger er
udført. Også lofterne i de normalt højloftede riddersale er mange steder meget
smukt udsmykket.
riddersalen på Ledreborg Slot