Vindue på Læssøesgades Skole med refendfugning
Refendfugning (af fransk refend 'spaltning', og refendre
'kløve igen, save på langs'): Murbehandling med puds, der med dybe fuger
opdeler muren i vandrette og lodrette kvaderagtige bælter.
Refendfugning er rendelignende indskæringer i blank eller
pudset mur, i reglen med flere skifters mellemrum. Over muråbninger er de gerne
knækket nedad for at illudere kilesten.
Enkelt historicistisk etagehus med refendfuget underetage og trukket overgangsgesims. Overetagen er
prydet af mønstermurværk i brystningerne under vinduerne og gesimsbånd i
glaserede tegl. Bygningen har mansardtag, der formentlig oprindelig har været
beklædt med skifer. Det er typisk for perioden, at kviste opsættes uafhængigt
af facadevinduernes placering og rytme.