Før landboreformerne havde bønderne været pålagt forskellige
pligter såsom landgilde og hoveriarbejde på hovedgården. Langt de fleste af
landsbyernes gårde tilhørte nemlig godsejerne, så bønderne fik brugsret til
gårdene ved at fæste dem. Til gengæld skulle de så betale landgilde og udføre
hoveri på godset. Det daglige opsyn med bøndernes hoveriarbejde m.m. blev
varetaget af ridefogeden, og det skete ofte med stor nidkærhed.
landboreformer:
Sammenfattende betegnelse for de omfattende forordninger og
lovgivningsinitiativer i anden halvdel af 1700-tallet, som på afgørende vis
nyordnede og regulerede det danske hovederhverv. Mest kendt er forordningen om
stevnsbåndets ophævelse i 1788. Mindst lige så vigtig er ophævelsen af landsby-
og dyrkningsfællesskabet, udskiftningen, og forordningen om arvefæste, der
reelt gav de berørte bønder selveje. Fæstevæsenet blev dog først helt opgivet
ved lov i 1919.