Bosse, (fransk 'bule, ujævnt fremspring'), mindre,
dekorativt fremspring på sten-, træ- og metalarbejder, fx den råt tilhugne,
pudeformede eller facetslebne flade af kvadersten, der anvendes i den nederste
del af en bygnings murværk (se rustika). Fremspringets form giver
betegnelser som diamantbosse eller pyramidebosse; en cabochonbosse har et
ovalt, hvælvet fremspring.
Bosse, at bosse; presse en (underordnet) person til at gøre
noget bestemt, gennemtvinge en beslutning til sin egen fordel ved at udnytte
sin magtposition som chef eller overordnet (at bosse noget igennem..)