En lav mur over en bygnings hovedgesims, som dækkker
tagskægget (fx Amalienborg, Kbh. Juelsberg, Fyn).
Attik eller attika er den ugennembrudte, leddelte
overbygning, som ofte findes over hovedgesimsen og af og til helt kan skjule
flade tage. Den krones af en svagt fremspringende gesims og kan inddeles i
felter ved hjælp af pilastre; i felterne er der ofte fyldinger, inskriptioner eller
relieffer, over pilastrene statuer eller vaser. Attikas vekslende højde er
mindst en tredjedel af hovedgesimsen. Glosen tyder på, at attika stammer fra
Athen; tidligst bruges de på triumfbuer som fodstykker for statuerne, der
kronede disse æresporte, og derfra overførtes de også til andre bygninger. I
senrenæssancen og barokken blev attika atter yndede, og det kunne da ske, at de
indrettedes som et øverste lavt stokværk over facadens hovedgesims.