Skelstofte Herregård

Skelstofte udspringer formentlig af en landsby eller en samling huse af samme navn, der i 1682 måtte vie pladsen for etableringen af herregården, der fra starten blev anlagt som avlsgård under Pederstrup.

Fra 1729 til 1924 hørte Skelstofte under grevskabet Christianssæde, der i perioden 1729-1741 hed Christiansborg.

Hovedbygningen på Skelstofte er opført i 1874 efter gården blev flyttet et par hundrede meter længere mod nord.

Skelstofte Herregård

Pederstrupvej 123

4953 Vesterborg

Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Mogens greve Krag-Juel-Vind-Frijs

www.skelstofte.dk

Hovedgård: 238 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning

Forbindelser: Halsted Kloster, Christianssæde, Pederstrup, Aalstrup

Skelstofte hører under Halsted Kloster Gods. Se dette

Skelstofte Herregård

Hovedbygning

Peter von Brandts Skelstofte lå oprindeligt et par hundrede meter længere mod syd, hvor den slyngede vej løb ind igennem gårdspladsen. I forbindelse med en opkvalificering af grevskabets bygningsmasse i anden halvdel af 1800-tallet blev gården flyttet tættere på skoven Ludvigshave, hvor den nyopførtes ud til vejen.

Frem til en vinterstorm i 1934 stod der endnu rester af den oprindelige Skelstofte tilbage, men dette år blæste de sidste bygninger omkuld.

Skelstoftes nuværende hovedbygning er opført i 1874 efter tegninger af arkitekt Wilhelm Haugsted. Den enkeltfløjede bygning er i én etage over en kælder. I midten af bygningen findes en fremspringende frontspids i to etager, ligesom bygningen afsluttes af tværstillede gavlpartier med højere tagrejsning. Hovedbygningen fremstår meget symmetrisk med indgangen i midten af bygningen.

Hovedbygningen nuværende orange-gule farve er identisk med farven på alle de underliggende huse, der hører under Halsted Kloster.

Hovedbygningen ligger nord for en åben gårdplads der oprindeligt var afgrænset af en trefløjet avlsgård. Nord for hovedbygningen ligger haven, der munder ud i skoven Ludvigshave, der indeholder et stort antal gravhøje.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Syd for hovedbygningen ligger - på gårdspladsens vestlige side - en enkelt avlslænge opført i 1875. Den store ladebygning blev revet ned i 2010 efter at de midterste fag var faldet sammen under en sommerstorm i 2009. Resten af avlsgården er revet ned.

Ved nyopførslen i 1874 bestod avlsgården af et trefløjet avlsanlæg med en stor bindingsværkslade i midten flankeret af henholdsvis en ko- og hestestald. Øst for gården lå tidligere en forvalterbolig og en række mindre byggerier.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Haven på Skelstofte grænser op til et stort skovområde.

I markerne omkring Skelstofte findes endnu en række gravhøje ligesom flere gamle solitære egetræer er bevaret. De mange karakteristiske egetræer blev fredet i 1924 af den sidste lensgreve på Christianssæde.

Ved indgangen til Skelstoftes jorder fra Vesterborg ligger en markant hvid bygning hvori et af Danmarks få landapoteker blev indrettet i 1842 på foranledning af greven på Christianssæde. Bygningen er opført af bygmester Christian Peter Wienberg i 1847.

Ejerhistorie

Skelstofte var oprindeligt en mindre landsby eller en samling gårde, som Peder von Brandt - ejeren af naboherregården Pederstrup - i 1682 opnåede kongelig tilladelse til at nedlægge for sammen med jorden fra Sjørupgaard og den tidligere hovedgård Søgaard samt de sydlige hovedgårdsmarker fra Pederstrup at oprette en avlsgård med hovedgårdsprivilegier.

Brandt var i 1684 blevet eneejer af herregården Pederstrup, da han købte sine medarvinger ud. Han gik derefter i gang med at udvide Pederstrups jordtilliggende betragteligt, bl.a. ved gavebreve fra Christian V (1646-1699) og ved opkøb af en større mængde strøgods i området. Den kongelige bevågenhed, som Brandt nød, medførte sammen med opkøbet, at han kunne sikre gården Skelstofte hovedgårdsprivilegier, hvorefter han gjorde gården til avlsgård under Pederstrup.

I 1725 solgte sønnen Henrik von Brandt både Pederstrup og Skelstofte til greve Christian Ditlev Reventlow, der i de følgende år erhvervede store jordtilliggender på Lolland. I 1729 oprettede han grevskabet Christiansborg, der i 1741 - efter opførelsen af Christiansborg Slot - skiftede navn til Christianssæde. Sammen med nabogodset Pederstrup kom Skelstofte til at udgøre den vestlige del af grevskabet.

Mens Pederstrup fungerede som det vestlige administrationscenter på grevskabet fungerede Skelstofte gennem under hele grevskabets levetid som en forpagtergård. I perioder var stutteriet fra Pederstrup henlagt hertil, ligesom yngre medlemmer af grevefamilien i korte perioder havde gården i forpagtning. Området omkring Skelstofte bevarede ved greve Christian Ditlev Frederik Reventlows gennemførsel af landboreformerne i slutningen af 1700-tallet en række markante træer i markerne, der sammen med gravhøjene bidrog til at give landskabet en særlig landskabelig skønhed.

I 1924 gennemførtes lensafløsningen på grevskabet Christianssæde, der jævnfør lensafløsningslovens bestemmelser fra 1919 overgik til fri ejendom. Fra Skelstofte blev udstykket ca. 8 tdr. land. I 1931 solgte dødsboet efter lensgreve Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow Skelstofte til Ebbe Flach de Neergaard, som allerede i 1939 videresolgte Skelstofte til nabogodsejeren mod syd, greve Niels Krag-Juel-Vind-Frijs. Krag-Juel-Vind-Frijs ejede i forvejen Halsted Kloster, som Skelstofte blev lagt under. Siden da har Skelstofte haft ejerfællesskab med Halsted Kloster.

I 2013 var Skelstofte ejet af greve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs.

Ejerrække

(1684-1701) Peder von Brandt

(1701-1725) Henrik Brandt

(1725-1738) Christian Ditlev Reventlow

(1738-1775) Christian Ditlev Reventlow

(1775-1827) Christian Ditlev Frederik Reventlow

(1827-1851) Christian Ditlev Reventlow

(1851-1875) Ferdinand Carl Otto Reventlow

(1875-1929) Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow

(1929-1931) Boet efter Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow

(1931-1939) Ebbe Flach de Neergaard