● Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Kommune
● Adresse: Knubbeløkkevej 19, 4900 Nakskov
● Ejer: Driftsfællesskabet Christianssæde og Gottesgabe
Godser
● Forbindelser til Fredsholm - Rudbjerggaard
● Hovedgård 212,5 ha, gods 552,6 ha landbrugsdrift/skovbrug
● Hovedbygningen er opført 1918-19
I 1725 blev Gottesgabe udloddet som hovedgevinst i et
lotteri arrangeret af kong Frederik IV (1699-1730).
I perioden 1819 til 1912 oplevede Gottesgabe hyppige
ejerskift.
Hovedbygning
I 1728 opførte Gottesgabes første ejer Carl Friderich von
Plötz gårdens første hovedbygning, som bestod af en bindingsværkslænge.
Bindingsværkslængen er senere blevet erstattet med den
nuværende hovedbygning, som er opført i 1918-1919 ved arkitekt C. Andersen
under Carl Olsens ejerskab. Bygningen er opført i én fløj i én etage over en
høj kælder. Den er opført i røde mursten med rødt tegltag.
Hovedbygningen har en gennemgående frontspids, der giver den
et symmetrisk udseende. Hovedbygningen er placeret med haven på den ene side og
en stor, åben gårdsplads på den anden side. Hovedbygningen er ikke fredet.
Avlsbygninger
Gottesgabes nuværende avlsbygning er ligeledes opført i
1918-1919 i grundmur med fast tag. Den symmetriske, trelængede avlsbygning er
placeret mod øst over for hovedbygningen. Avlsbygningens tre længer og
hovedbygning er tilsammen placeret på de fire sider af den åbne gårdsplads, og
de udgør tilsammen et meget symmetrisk anlæg. Avlsbygningerne er ikke fredet.
Omgivelser
Til Gottesgabe hører en have på ca. tre tdr. land.
Haven er placeret vest for hovedbygningen, og den grænser op
til en lund. Landskabet nær Gottesgabe er fladt og i vid udstrækning dækket af
diger mod Østersøen.
Historie
Gottesgabe blev oprettet i 1723, da Frederik IV (1671-1730)
samlede jorden fra ni herregårde i Knubbeløkke til én enkelt gård. Den
nyoprettede gård fik et jordtilliggende på mere end 200 tdr. htk. inden for en
afstand af 15 km fra hovedgården. Derved var den nyoprettede herregård sikret
skattefrihed for selve hovedgårdsjorden, hvilket gjorde den særdeles attraktiv.
Kongen udloddede i 1725 den nyoprettede herregård uden
bygninger som hovedgevinst i et lotteri, hvis formål var at skaffe staten rede
penge. Den heldige vinder var den pommerske adelsmand Carl Friderich von Plötz.
Von Plötz lod i 1728 opføre en hovedbygning og flyttede ind på gården, hvor han
boede indtil sin død i 1749.
Von Plötz' enke, Frederikke Henriette von Küssow, solgte i
1754 Gottesgabe til grevinde Ide Margrethe Knuth. Grevinden var en
handlekraftig kvinde, der samlede sig store godsbesiddelser på Lolland.
I 1755 købte hun Rudbjerggård med Fredsholm, og ved sin død
i 1757 efterlod hun tre godser samt baroniet Conradsborg på Sjælland til sin
søn baron Conrad Ditlev Knuth. De lollandske godser overgik ved Conrad Ditlev
Knuths død i 1805 til hans søn.
Ved Carl Conrad Gustav Knuths død 14 år senere, blev
godserne imidlertid solgt til Simon Andersen Dons og Johan Ferdinand de
Neergaard. Salget blev startskuddet til en periode med hyppige ejerskifter.
Frem til 1912 blev gården købt og solgt mange gange, sådan som det var
tilfældet for mange herregårde i perioden, hvor landbruget havde vanskelige
vilkår.
De mange ejere i første del af 1800-tallet solgte
fæstegodset fra. Frasalget blev tilendebragt af Vilhelm Tesdorpf, der i 1856 -
efter blot at have ejet gården i tre år - solgte Gottesgabe igen. Køberen var
denne gang Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis til baroniet Juellinge.
Han solgte i 1871 gården til Hans Frederik Fenger. Ti år efter sin
overtagelse solgte Hans Frederik Fenger Gottesgabe til Vilhelm Dahlerup.
Vilhelm Dahlerup kæmpede med økonomien på Gottesgabe, og
allerede i 1886 blev gården solgt på tvangsauktion til Sparekassen for
København og Omegn, der samme år solgte gården videre til Oscar Müller. Oscar
Müller afhændede Gottesgabe i 1912 til Carl Olsen til Vintersborg, der fik
opført en ny hovedbygning og store avlsbygninger. I 1936 overdrog Carl Olsen
Gottesgabe til sin søn Richard Olsen.
I 2013 ejedes Gottesgabe af boet efter ejendomsmatadoren
Stig Husted-Andersen.
Ejere af Gottesgabe
(1723-1725) Kronen
(1725-1749) Carl Friderich von Plötz
(1749-1754) Frederikke Henriette von Küssow, gift von Plötz
(1754-1757) Ida Margrethe Reventlow, gift Knuth
(1757-1805) Conrad Ditlev Knuth
(1805-1815) Carl Conrad Gustav Knuth
(1815-1819) Dødsboet efter Carl Conrad Gustav Knuth
(1819-1820) Simon Andersen Dons og Johan Ferdinand de
Neergaard
(1820-1821) Thomas Sørensen
(1821-1826) Enken efter Thomas Sørensen
(1826-1841) Frederik Walmoden
(1841-1853) Rasmus Martin Clausen
(1853-1856) Wilhelm Tesdorpf
(1856-1871) Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Frijs
(1871-1881) Hans Frederik Fenger
(1881-1886) Vilhelm Dahlerup
(1886-1886) Sparekassen for København og Omegn
(1886-1912) Oscar Müller
(1912-1936) Carl Olaf Olsen
(1936-1980) Richard Olsen
(1980-1986) Dora Olsen
(1986-1993) Lis Nielsen
(1993-1996) Niels Iver Vibholm
(1996-2008) Stig Husted-Andersen
(2008-2012) Boet efter Stig Husted-Andersen
(2012-20xx) Gustav Erik von Rosen
Gottesgabe er en landsbyhovedgård, som er oprettet i 1725 af
Carl Friderich von Plötz. Gottesgabe var en tid avlsgård under Christianssæde
Gods. Gården ligger i Kappel Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Rudbjerg
Kommune. Hovedbygningen er opført i 1918-1919.
Gottesgabe Gods er på 526 hektar med Saunsøgård og er nu en
del af Rudbjerggaard og Fredsholm godser