I en periode på næsten 200 år var Rønnebæksholm krongods.
Rønnebæksholm har været ejet af N.F.S. Grundtvigs anden
hustru, Ane Marie Elise Carlsen.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1734, men blev
ombygget i 1841 og igen mellem 1889 og 1890.
Til Rønnebæksholm hører en stor, parklignende have.
Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved
Region Sjælland - Næstved kommune
Offentlig adgang: Offentlig adgang mod entré
Ejer: Næstved Kommune
www.roennebaeksholm.dk
Telefon 55 72 47 24
Godsets størrelse: 114.5 ha
Jorden forpagtes af Holmegaard & Juellinge Gods
Funktion: Museum og oplevelsesøkonomi
Forbindelser: Grevensvænge
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning erstattede et tidligere
firefløjet anlæg, hvoraf den nordlige fløj skal have været meget gammel.
Daværende ejer Harald Toft ombyggede gården i 1841, hvor nordfløjen blev revet
ned og sydfløjen fik sit nuværende langstrakte udseende. Ombygningen mellem
1889 og 1890 bevirkede, at de to ældre sidefløje af bindingsværk blev nedrevet
samtidigt med, at der blev opført nye sidefløje i grundmur med takkede gavle.
Rønnebækholms hovedbygning fremstår i 2013 således som et
smukt trefløjet anlæg i en etage med frontspidser. Murene fremstår hvidpudsede
med kamtakkede gavle, mens tagene er belagt med rødt tegl. Hovedbygningen
placerer sig midt i den parklignende have nord for de fleste af Rønnebæksholms
avlsbygninger. I midten af de tre fløje findes en stor gårdsplads.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Rønnebæksholm placerer sig hovedsageligt
et stykke syd for hovedbygningen. Avlsgården er opført i 1889 i grundmur med
tegl- og eternittag. Senere er flere avlsbygninger kommet til.
I haven på Rønnebæksholm findes en tårnpavillon i
renæssancestil fra 1852. Denne blev bygget til N.F.S. Grundtvig som et fristed,
hvor han kunne trække sig tilbage under sine ophold på gården.
Fredningsstatus 2013: Pavillonen fra 1852 er fredet.
Omgivelser
Ved Rønnebæksholm er en mindestøtte rejst i 1855 for Ane
Marie Elise Carlsen, der var gift med N.F.S. Grundtvig.
Tidligere fandtes der flere grave rundt om Rønnebæksholm.
Nogle af disse blev tørlagt under Ditlev de Beringskiolds ejerskab. Endvidere
forsynede Ditlev de Beringskiold Rønnebæksholms store, parklignende have med
talrige frugttræer. Haven rummer herudover flere flotte alléer af både kastanje
og lind.
I Omgivelseret nær Rønnebæksholm findes flere store skove. I
Fruens Plantage er der rejst en mindestøtte til minde om fæsteafløsningen på
Rønnebæksholm. Derudover findes der flere fredede oldtidsminder i
området.
Ejerhistorie
Herregården Rønnebæksholm har eksisteret siden begyndelsen
af 1300-tallet, hvor gården var ejet af lavadelsslægten Due. I 1321 kom
Rønnebæksholm til slægten Moltke, hvor Fikke Moltke i 1399 afstod gården til dronning
Margrethe (1353-1412). I de følgende næsten 200 år var Rønnebæksholm krongods,
der blev forlenet til lensmænd fra Danmarks adelsslægter.
I 1571 skænkede Frederik II (1534-1588) Rønnebæksholm til
diplomaten Caspar Paslick. Adelsmanden Caspar Paslick var født i Pommern, men
efterhånden fik han stor indflydelse i dansk tjeneste som kongelige råd. Han
blev efterfulgt af sin søn, Frederik Paslick, og dennes søn, Knud Paslick, der
lidt efter lidt mistede slægtens gods på egnen. I 1646 solgte Knud Paslick Rønnebæksholm
til Edel Urne, der efterlod gården til sin søn, Niels Mund. Da Niels Mund døde
som en 80-årig olding i 1723, blev Rønnebæksholm overtaget af Niels Vind, der i
1727 solgte gården på auktion til Johan Rantzau Mund. Straks efter blev
Rønnebæksholm overtaget af Christoffer Tage.
Christoffer Tage var Rønnebæksholms første borgerlige ejer.
Det lykkedes ham at forbedre gårdens jorder og istandsætte dele af
hovedbygningen. Derudover udvidede han Rønnebæksholms jordegods ved køb af
spredt liggende fæstegårde, som han lagde ind under godset. I 1750 solgte
Christoffer Tage Rønnebæksholm til Jens Müller, der døde bare tre år efter sin
overtagelse af gården. Enken Barbara Marie Munthe bragte ved nyt ægteskab
Rønnebæksholm til Christian Walterstorff.
Efter at have været ejet af først Carl Juel og dernæst Peder
Collet kom Rønnebæksholm i 1763 til Johan Collet. Han var kendt som en dygtig
godsejer, der tilmed var afholdt af bønderne. I 1777 kom gården til Magnus
Beringskiold, der modsat Johan Collet var kendt som en politisk intrigant og en
bondeplager. Fra 1781 var Magnus Beringskiold tilmed statsfange.
I 1782 solgte Magnus Beringskiolds hustru, Marie Christine
von Cappelen, Rønnebæksholm til sønnen Ditlev de Beringskiold, der året efter
blev adlet under navnet Wedelssparre for tro tjeneste i det enevældige system.
Efter at have været ejet af slægten Moltke kom Rønnebæksholm i 1840 i Harald
Tofts eje. Allerede året efter sin overtagelse af Rønnebæksholm døde Harald
Toft imidlertid, men inden sin død nåede han at udvide gårdens jordbesiddelser
og afskaffe hoveriet. Hoveri var det arbejde, som fæstebønderne var forpligtet
til at udføre som betaling for fæstegården.
Efterfølgende overtog hans enke, Ane Marie Elise Carlsen,
gården. Ti år efter sin første mands død giftede Ane Marie Elise Carlsen sig
med præsten og forfatteren N.F.S. Grundtvig. I samme ombæring overlod Ane Marie
Elise Carlsen Rønnebæksholm til datteren Haralda Toft, der senere blev gift med
Peter Ferdinand Collet, hvorved Rønnebæksholm for anden blev kom i denne slægts
besiddelse.
Peter Ferdinand Collets søn, Holger Peter Harald Collet,
overtog i 1896 gården, som han herefter ejede helt frem til 1942.
Rønnebæksholm er i 2013 ejet af Næstved Kommune og fungerer
som et kunst- og kulturcenter.
Ejerrække
( -1321) Jens Tuesen
(1321- ) Kort
Moltke
( - )
Kort Moltke
( -1399) Fikke Moltke
(1399-1571) Kronen
(1571-1597) Caspar Paslick
(1597-1627) Frederik Paslick
(1627-1646) Knud Paslick
(1646-1653) Edel Urne, gift Mund
(1653-1723) Niels Mund
(1723-1727) Niels Vind
(1727-1727) Johan Rantzau Mund
(1727-1750) Christoffer Tage
(1750-1753) Jens Müller
(1753- )
Barbara Marie Munthe, gift 1) Müller, 2) Walterstorff
( -1755) Christian Walterstorff
(1755-1761)
Carl Juel
(1761-1763)
Peder Collet
(1763-1777)
Johan Collet
(1777-1781) Magnus Beringskjold
(1781-1782) Marie Christine von Cappelen, gift Beringskiold
(1782-1798) Ditlev de Beringskiold Wedelsparre
(1798-1820) Joachim Moltke
(1820-1840) Ellen Cathrine Kirsten Neergaard, gift Moltke
(1840-1841) Harald Toft
(1841-1851) Ane Marie Elise Carlsen, gift 1) Toft, 2)
Grundtvig
(1851- )
Haralda Toft, gift Collet
( -1896) Peter Ferdinand Collet
(1896-1942)
Holger Peter Harald Collet
(1942-1945)
Polly Hegermann-Lindencrone, gift Collet
(1945-1966)
Carl Frederik Collet
(1966-1998)
Keld Riff Andersen
(1966-1975)
Carl Frederik Collet
(1975-1985)
Else Collet
(1985-1998)
Peter Collet
(1998-20xx) Næstved Kommune