Lindersvold var mellem 1680 og 1724 år ejet af Merete Sophie
Urne, som blev landskendt, da egnens bønder skrev en smædesang om hendes
ondskab.
I knap 150 år lå Lindersvold under Gavnø gods.
I 1808 nedbrændte Lindersvolds hovedbygning, hvorefter en ny
blev opført i 1830
Da Lindersvold i 1927 overgik til Julemærkekomiteen,
gennemgik hovedbygningen en stor renovering, hvor den bl.a. fik en ny
tilbygning
Lindersvold / Heldagsskolen
Lindersvold
Lindersvoldvej 5
4640 Faxe
lindersvold.dk - heldagsskolen-lindersvold.dk - 30 54 20 04
Region Sjælland - Faxe kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Selvejende institution
Hovedgårdens størrelse: Ingen oplysninger
Funktion: Skole og uddannelsesinstitution
Forbindelser: Gavnø, Strandegaard
Hovedbygning
Lindersvolds hovedbygning blev under Første og Anden Karl
Gustav-krig (1657-1660) ødelagt. Daværende ejer Christoffer Lindenov opførte
herefter i 1671 et bindingsværkshus i to fløje med tegltag som hovedbygning.
I 1777 valgte Lindersvolds nye ejer, Otto Thott, at nedrive
den gamle hovedbygning. Han opførte i stedet en toetagers hovedbygning med to
fremspringende fløje i rokokostil ved arkitekt J. Suhr.
I 1808 brændte hovedbygningen, og først i 1830 blev en ny
opført i to etager i gulpudset grundmur med midtrisalit og tegltag.
Da Lindersvold i 1927 overgik til Julemærkekomiteen, gennemgik
hovedbygningen en stor renovering, hvor den bl.a. fik en ny tilbygning.
Endvidere blev nye bygninger til undervisning og beboelse tilføjet i 1966.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1923 valgte John Petersen at rive de gamle avlsbygninger
ned.
Udhuse med skifertag blev opført i 1980.
Omgivelser
Til Lindersvold hører en have.
Ejerhistorie
Lindersvold nævnes første gang i 1580, hvor gården var ejet
af Christopher Lindenov. Han opholdt sig dog sjældent på gården, da han besad
vigtige len som Koldinghus og Hindsgavl, hvor han brugte sin tid og energi. Han
døde i 1593, hvorefter Lindersvolds ejerforhold står usikre hen indtil 1606,
hvor gården blev overtaget af Godske Lindenov. Han udvidede i sin ejertid
godset med bl.a. landsbyen Axelhoved, som bestod af otte gårde og otte huse.
Under Første-og Anden Karl Gustav-krig (1658-1660) blev
Lindersvold ødelagt. Bygningerne blev dog genopført i 1671 af Godske Lindenovs
søn, Christoffer Lindenov, der havde overtaget gården. Christoffer Lindenov var
en meget velhavende mand. Han havde udlånt penge til Kronen i første halvdel af
1600-tallet mod at få pant i en stor mængde jord i Vordingborg amt, som han
bl.a. lagde ind under Lindersvold. Ligesom sin fader var han admiral og Holmens
chef, men da han i 1657 stærkt frarådede krigen mod Sverige, faldt han i unåde
ved hoffet og blev i samme ombæring afskediget fra alle sine embeder.
I 1672 solgte Christoffer Lindenov Lindersvold til sin
svigersøn, Axel Urne. Allerede året efter videresolgte han imidlertid gården
til svoger, Rabe von Schildern, der var gift Merete Sophie Urne. Hun styrede
efter sin mands død i 1680 Lindersvold med stor dygtighed i 44 år og udvidede
godsets størrelse betydeligt gennem bytte- og købshandler. Dog blev hendes
arbejde ikke lige værdsat af bønderne på Lindersvold. I den folkelige
overlevering er hun i en smædesang skildret af egnens bønder som en streng
bondeplager. Andre kilder tyder på, at dette næppe var tilfældet, da hun bl.a.
støttede fæstegårdene og hjalp bønderne med at søge om skattelempelser efter en
dårlig høst.
I 1724 arvede datteren Hedvig Sophie von Schildern
Lindersvold. I 1728 solgte hun gården til Kirstine Marie Krabbe, der var enke
efter Ulrik Kruse. Deres datter blev gift med Otto Thott, der var en af de mest
betroede embedsmand i 1700-tallet. Med Otto Thotts overtagelse af Lindersvold
kom gården ind under det store Gavnø gods, hvilket det forblev frem til 1923.
I 1923 købte John Petersen Lindersvold, hvorefter han
udstykkede jorden til husmandsbrug. Efter hans død solgte hans enke i 1927
hovedbygningen og det resterende jordtilliggende til Julemærkekomiteen.
Lindersvold er i 2013 en selvejende institution ved navn
Fællesej. Bygningerne benyttes til skolebrug.
Ejerrække
( -1593) Christoffer Lindenov
(1593-1606) Forskellige ejere
(1606- ) Godske Lindenov
( - ) Karen Henriksdatter Gyldenstierne, gift Lindenov
( -1672) Christoffer Lindenov
(1672-1673)
Axel Urne
(1673-1680)
Rabe von Schildern
(1680-1724)
Merete Sophie Urne, gift von Schildern
(1724-1728)
Hedevig Sophie von Schildern, gift Kalckreut
(1728-1732)
Kirstine Marie Krabbe, gift Kruse
(1732-1785)
Otto Thott
(1785-1797)
Holger Reedtz-Thott
(1797-1862)
Otto Reedtz-Thott
(1862-1923)
Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott
(1923- ) John Petersen
( -1927) Enke efter John Petersen
(1927- ) Julemærkekomiteen
(1994- ) Den selvejende institution Fællesej
Lindersvolds hovedbygning er afbildet på julemærket fra 1934.
Velkommen til Opholdsstedet Lindersvold - YouTube youtube.com
Lindersvold er en herregård i Roholte Sogn (Fakse Herred).
Godset er oprettet af to nedlagte landsbyer, Akselhoved og Hyllingeskov,
af Christoffer Clausen Lindenov (død 1593) og hans enke Sophie Hartvigsdatter
Pless (død 1602).
Godset blev herefter ejet af sønnen Godske Christoffersen
Lindenov, siden hans enke Karen Henriksdatter Gyldenstierne (død 1654) og deres
søn admiral Christoffer Godskesen Lindenov (død 1679). Han genopbyggede
hovedgården efter ødelæggelser under svenskekrigene, men solgte det i 1672 til
svigersønnen Axel Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg), der var gift med datteren
Anna Elisabeth Lindenov.
Axel Urne solgte godset allerede i 1673 til oberstløjtnant Rabe
von Schildern (død 1680), der var gift med hans søster Merete Sophie Urne. Hun
styrede godset efter mandens død helt frem til 1704 og udvidede det betydeligt.
Efter folkelig overlevering var hun bondeplager. Trap citerer en vise: "Gud
fri os for den onde trold – hør det som vi bede. Og fra fru Merthe på
Lindersvold – hør os alle Gud med glæde".
Hendes datter Hedevig Sophie von Schildern, der var gift med
oberst Georg von Kalckreuth (død 1702), arvede godset, men solgte det i 1728
til Kirstine Marie Krabbe (død 1736), enke efter generalmajor Ulrik Christian
Kruse (død 1727). Deres datter Birgitte Charlotte Kruse blev i 1732 gift med etatsråd
Otto Thott. Han ejede fra 1731 tillige Strandegård og fra 1737 Gavnø (først som
medejer). De tre godser var herefter forenede i næsten 200 år under Gavnø.
I 1921 blev jorden udstykket til husmandsbrug.
Hovedbygningen, parken og avlsbygninger blev solgt til grosserer John Petersen.
Efter hans død solgte hans enke i 1927 Lindersvold til Julemærkekomiteen, der
drev stedet som julemærkehjem. I 1971 blev det overdraget til børne- og
ungdomsforsorgen. Stedet ejes og drives i dag af Den rejsende Højskole.