Logo

Lindersvold

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lindersvold

 

Lindersvold var mellem 1680 og 1724 år ejet af Merete Sophie Urne, som blev landskendt, da egnens bønder skrev en smædesang om hendes ondskab.

I knap 150 år lå Lindersvold under Gavnø gods.

I 1808 nedbrændte Lindersvolds hovedbygning, hvorefter en ny blev opført i 1830

Da Lindersvold i 1927 overgik til Julemærkekomiteen, gennemgik hovedbygningen en stor renovering, hvor den bl.a. fik en ny tilbygning

 

Lindersvold / Heldagsskolen Lindersvold

Lindersvoldvej 5

4640 Faxe

lindersvold.dk - heldagsskolen-lindersvold.dk - 30 54 20 04

Region Sjælland - Faxe kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Selvejende institution

Hovedgårdens størrelse: Ingen oplysninger

Funktion: Skole og uddannelsesinstitution

Forbindelser: Gavnø, Strandegaard

 


 

Lindersvold

 

Lindersvold

 

Hovedbygning

Lindersvolds hovedbygning blev under Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660) ødelagt. Daværende ejer Christoffer Lindenov opførte herefter i 1671 et bindingsværkshus i to fløje med tegltag som hovedbygning.

 

I 1777 valgte Lindersvolds nye ejer, Otto Thott, at nedrive den gamle hovedbygning. Han opførte i stedet en toetagers hovedbygning med to fremspringende fløje i rokokostil ved arkitekt J. Suhr.

I 1808 brændte hovedbygningen, og først i 1830 blev en ny opført i to etager i gulpudset grundmur med midtrisalit og tegltag.

 

Da Lindersvold i 1927 overgik til Julemærkekomiteen, gennemgik hovedbygningen en stor renovering, hvor den bl.a. fik en ny tilbygning. Endvidere blev nye bygninger til undervisning og beboelse tilføjet i 1966.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Lindersvold

 

Lindersvold

 

Andre bygninger

I 1923 valgte John Petersen at rive de gamle avlsbygninger ned.

Udhuse med skifertag blev opført i 1980.

 

Omgivelser

Til Lindersvold hører en have.

 

Lindersvold

 

Ejerhistorie

Lindersvold nævnes første gang i 1580, hvor gården var ejet af Christopher Lindenov. Han opholdt sig dog sjældent på gården, da han besad vigtige len som Koldinghus og Hindsgavl, hvor han brugte sin tid og energi. Han døde i 1593, hvorefter Lindersvolds ejerforhold står usikre hen indtil 1606, hvor gården blev overtaget af Godske Lindenov. Han udvidede i sin ejertid godset med bl.a. landsbyen Axelhoved, som bestod af otte gårde og otte huse.

 

Under Første-og Anden Karl Gustav-krig (1658-1660) blev Lindersvold ødelagt. Bygningerne blev dog genopført i 1671 af Godske Lindenovs søn, Christoffer Lindenov, der havde overtaget gården. Christoffer Lindenov var en meget velhavende mand. Han havde udlånt penge til Kronen i første halvdel af 1600-tallet mod at få pant i en stor mængde jord i Vordingborg amt, som han bl.a. lagde ind under Lindersvold. Ligesom sin fader var han admiral og Holmens chef, men da han i 1657 stærkt frarådede krigen mod Sverige, faldt han i unåde ved hoffet og blev i samme ombæring afskediget fra alle sine embeder.

 

I 1672 solgte Christoffer Lindenov Lindersvold til sin svigersøn, Axel Urne. Allerede året efter videresolgte han imidlertid gården til svoger, Rabe von Schildern, der var gift Merete Sophie Urne. Hun styrede efter sin mands død i 1680 Lindersvold med stor dygtighed i 44 år og udvidede godsets størrelse betydeligt gennem bytte- og købshandler. Dog blev hendes arbejde ikke lige værdsat af bønderne på Lindersvold. I den folkelige overlevering er hun i en smædesang skildret af egnens bønder som en streng bondeplager. Andre kilder tyder på, at dette næppe var tilfældet, da hun bl.a. støttede fæstegårdene og hjalp bønderne med at søge om skattelempelser efter en dårlig høst.

 

I 1724 arvede datteren Hedvig Sophie von Schildern Lindersvold. I 1728 solgte hun gården til Kirstine Marie Krabbe, der var enke efter Ulrik Kruse. Deres datter blev gift med Otto Thott, der var en af de mest betroede embedsmand i 1700-tallet. Med Otto Thotts overtagelse af Lindersvold kom gården ind under det store Gavnø gods, hvilket det forblev frem til 1923.

 

I 1923 købte John Petersen Lindersvold, hvorefter han udstykkede jorden til husmandsbrug. Efter hans død solgte hans enke i 1927 hovedbygningen og det resterende jordtilliggende til Julemærkekomiteen.

Lindersvold er i 2013 en selvejende institution ved navn Fællesej. Bygningerne benyttes til skolebrug.

 

Lindersvold

 

Ejerrække

( -1593) Christoffer Lindenov

(1593-1606) Forskellige ejere

(1606- ) Godske Lindenov

( - ) Karen Henriksdatter Gyldenstierne, gift Lindenov

( -1672) Christoffer Lindenov

(1672-1673) Axel Urne

(1673-1680) Rabe von Schildern

(1680-1724) Merete Sophie Urne, gift von Schildern

(1724-1728) Hedevig Sophie von Schildern, gift Kalckreut

(1728-1732) Kirstine Marie Krabbe, gift Kruse

(1732-1785) Otto Thott

(1785-1797) Holger Reedtz-Thott

(1797-1862) Otto Reedtz-Thott

(1862-1923) Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott

(1923- ) John Petersen

( -1927) Enke efter John Petersen

(1927- ) Julemærkekomiteen

(1994- ) Den selvejende institution Fællesej

 

Lindersvold

Lindersvolds hovedbygning er afbildet på julemærket fra 1934.

 

Lindersvold

 

Velkommen til Opholdsstedet Lindersvold - YouTube youtube.com

 

Lindersvold er en herregård i Roholte Sogn (Fakse Herred).

Godset er oprettet af to nedlagte landsbyer, Akselhoved og Hyllingeskov, af Christoffer Clausen Lindenov (død 1593) og hans enke Sophie Hartvigsdatter Pless (død 1602).

 

Godset blev herefter ejet af sønnen Godske Christoffersen Lindenov, siden hans enke Karen Henriksdatter Gyldenstierne (død 1654) og deres søn admiral Christoffer Godskesen Lindenov (død 1679). Han genopbyggede hovedgården efter ødelæggelser under svenskekrigene, men solgte det i 1672 til svigersønnen Axel Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg), der var gift med datteren Anna Elisabeth Lindenov.

 

Axel Urne solgte godset allerede i 1673 til oberstløjtnant Rabe von Schildern (død 1680), der var gift med hans søster Merete Sophie Urne. Hun styrede godset efter mandens død helt frem til 1704 og udvidede det betydeligt. Efter folkelig overlevering var hun bondeplager. Trap citerer en vise: "Gud fri os for den onde trold – hør det som vi bede. Og fra fru Merthe på Lindersvold – hør os alle Gud med glæde".

 

Hendes datter Hedevig Sophie von Schildern, der var gift med oberst Georg von Kalckreuth (død 1702), arvede godset, men solgte det i 1728 til Kirstine Marie Krabbe (død 1736), enke efter generalmajor Ulrik Christian Kruse (død 1727). Deres datter Birgitte Charlotte Kruse blev i 1732 gift med etatsråd Otto Thott. Han ejede fra 1731 tillige Strandegård og fra 1737 Gavnø (først som medejer). De tre godser var herefter forenede i næsten 200 år under Gavnø.

 

I 1921 blev jorden udstykket til husmandsbrug. Hovedbygningen, parken og avlsbygninger blev solgt til grosserer John Petersen. Efter hans død solgte hans enke i 1927 Lindersvold til Julemærkekomiteen, der drev stedet som julemærkehjem. I 1971 blev det overdraget til børne- og ungdomsforsorgen. Stedet ejes og drives i dag af Den rejsende Højskole.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.804 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her