Gjorslev

• Østsjælland, Stevns, Stevns Kommune, 6 km nord for Store Heddinge

• Adresse: 4660 Store Heddinge. Telefon: 23 23 58 81

• Adgang for grupper efter forudgående aftale. Adgang til dele af park

• Ejer: Jens Tesdorpf

• 1.668 ha.

• Opført omkring 1400. Nordfløj tilføjet 1638. Ændringer og istandsættelser 1666, 1713, 1748, 1820. Sydfløj opført 1843

VIGTIGE ÅRSTAL

1286 Kongens kammermester Rane Jonsen erklæres fredløs efter mordet på Erik Klipping og mister sit gods på Stevns.

1370 Gjorslev under Roskilde bispestol.

1400 Biskop Peder Jensen Lodehat opfører den nuværende hovedbygning.

1536 Godset inddrages af kronen, men afhændes allerede i 1 540.

1793 Handelsmanden Jacob Brønnum Scavenius fra Skagen køber Gjorslev for penge tjent i Ostindien.

1925 Scaveniusslægten sælger godset til kammerherre Ad. Tesdorpf.

Gjorslev er en af Danmarks bedst bevarede og mest imposante middelalderborge. Den korsformede hovedbygning er opført omkring 1400 af Roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Der er foretaget forskellige ændringer i baroktiden og senere, men generelt er Gjorslevs hovedbygning et smukt eksempel på middelalderens bygningskunst i Danmark. Et i Europa enestående anlæg, der på alle måder bør værnes om.

• Bygningen

Omgivet af voldgrave på alle fire sider rejser den majestætiske hovedbygning sig i et fladt østsjællandsk landskab. Gjorslev fremstår som et trefløjet anlæg samlet omkring den vestvendte, korsformede middelalderlige hovedbygning med to østvendte udløberfløje fra henholdsvis 1638 (nordfløjen) og 1843 (sydfløjen). Hovedindgangen er fra øst, hvor »Bredgade« flankeret af avlsgårdens stald- og ladebygninger i rødt bindingsværk leder frem til broen over voldgraven. Den murede bro har engang i 1700-tallet afløst den ældgamle vindebro.

Hovedhuset er opført omkring år 1400. Byggematerialet er fortrinsvis det stevnske kridt, blandet med munkesten. Den gotiske bygning har oprindelig været forsynet med kamtakkede blændingsgavle og tårn med skydeskår. Det mægtige centraltårn er ikke mindre end syv etager højt. Gjorslevs udformning er unik i den europæiske arkitektur. Kun i Kalundborgs femtårnede kirke finder man samme grundplan. Basis er formet som et latinsk kors med det kraftige tårn i korsskæringen og tre korte arme mod nord, øst og vest og en lidt længere sydfløj. Gjorslev demonstrerer som vort kirkebyggeri en overordentlig selvstændig og selvbevidst bygningskultur i Danmark i middelalderen.

Ved ombygninger i 1600-1700-tallet mistede Gjorslev noget af sit middelalderpræg. Den dygtige hollandske barokarkitekt Ewert Janssen ombyggede i 1666 østfløjen til et trappetårn i tidlig barokstil. I 1748 blev de kamtakkede gavle erstattet af de nuværende tegltage og tårnets pyramideformede tag. Den langstrakte nordfløj i kridtsten blev tilføjet allerede i 1638 og er langt bedre tilpasset anlægget end G.F. Hetschs uskønne sydfløj fra 1843.

Gjorslev

Gjorslev er med sine store gotiske spidsbuede vinduer den bedst bevarede danske herregård fra højmiddelalderen. Her vestsidens korsarme.

• Interiør

Gjorslevs indre er selvsagt endnu mere end det ydre præget af tidernes skiftende smag. Alligevel er det dejligt overraskende, at mange middelalderlige levn trods alt er bevaret. Det gælder kældrene, hvor især søndre korsarms hvælvede kælder er et stykke gedigent gotisk arkitektur. Hertil kommer flere af korsarmenes sale, hvor især pillesalen i nordre korsarm udmærker sig med sine hvælvinger båret af slanke granitsøjler. Ewert Janssens trappetårn forbinder bygningens enkelte etager og leder op til kuppelsalen i centraltårnet. Fra den mægtige overhvælvede sal fører velbevarede døre ud til rum og sale i korsarmene.

Ved arkitekten JA Meyer blev dele af hovedbygningens interiør ændret omkring 1820 til empirestil med klassiske døre, profilerede paneler og loftsstukkatur.

Gjorslev

• Omgivelser

Parken, der breder sig sydvest for borgholmen, er anlagt som et såkaldt engelsk haveanlæg i midten af 1800-tallet. Blandt havens fritstående store træer fremhæves sædvanligvis Danmarks ældste eksemplar af et af de enorme californiske nåletræer, indført hertil i 1850'erne.

Øst for hovedbygningen ligger det driftige avlsgårdsanlæg. De smukke langstrakte avlsbygninger langs Bredgade, der fremtræder i rødt bejdset bindingsværk, stammer fra 1713 og er i al væsentlighed opført af arkitekten J.C. Ernst.

Gjorslev

Gjorslev i slutningen af 1800 -tallet

• Historie

Ifølge den folkelige overlevering tilhørte hovedgården Gjorslev i slutningen af 1200-tallet væbneren Rane Jonsen. Og det er jo en smuk tanke, at en af hovedmændene bag Danmarks sidste kongemord på Erik Klipping i 1286 mistede sin borg til kirken. Rane Jonsen blev lagt på hjul og stejle i Roskilde i 1294, og i 1300-tallet tilhørte Gjorslev Roskildebispen. Den tidligere kannik i Roskilde, Peder Jensen Lodehat, blev i 1395 udnævnt til biskop i Roskilde. To år senere var han en af hovedpersonerne i formuleringen af den nordiske unionstraktat i Kalmar i 1397.

Det var således som en af dronning Margrethes mest betroede mænd, at Lodehat kort før år 1400 igangsatte byggeriet af den stærke borg på Nordstevns. Lodehat benævnes som fundator castri Giordsleff. Formentlig skulle borgen tjene som et brohoved for Roskildekirkens besiddelser ved Østersøen, på Bornholm og Rugen især. Blandt Lodehats Danmarkshistoriske indsatser må fremhæves flytningen af den i 1412 afdøde dronning Margrethes lig fra Sorø til den fornemme gravsætning ved højalteret i Roskilde. Selv døde den magtfulde biskop i 1416.

Ved reformationen 1536 overgik kirkegodset til kronen. Allerede i 1540 skødede Chr. 3. godset til en trofast luthersk støtte, den pommerske diplomat Peter Svave. Hans efterkommere ejede det gamle bispegods indtil begyndelsen af 1600-tallet. Herefter tilhørte Gjorslev forskellige adelige slægter, før det efter statsomvæltningen i 1660 som et af de første danske godser kom i borgerligt eje i 1664. Kun fire år efter enevældens borgerliggørelse af Danmark blev Gjorslev overtaget af købmanden Joachim Irgens. Irgens' efterlevende enke måtte efter hans død i 1675 atter afstå godset til kongehuset.

Først i 1743 afhændede Chr. 6. Gjorslev til handelsmanden Christen Lintrup, der havde tjent sig op i Asiatisk Kompagni og i 1756 blevadlet som de Lindencrone. Hans efterkommere solgte i 1793 godset til Jacob Brønnum Scavenius, der havde grundlagt sin formue i den florissante handelsperiode fortrinsvis ved Ostindienshandelen. Scaveniusslægten ejede Gjorslev igennem hele 1800-tallet. Først i 1925 afhændede Else Scavenius Gjorslev til kammerherre Adolph Tesdorpf, hvis slægt stadig ejer det unikke hus.

Ejere af Gjorslev

(2. halvdel af 1200-tallet) Rane Jonsen

(1370 eller tidligere-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1540) Christian III

(1540-1552) Peder Svave

(1552-ca.1571) Else Mouritzsdatter Skave

(1571-1630) Familien Svave

(1630-1646) Just Høg

(1646-1664) Stygge Høg

(1664-1674) Joachim Irgens

(1675-1678) Joachim Irgens' dødsbo

(1678-1743) Kronen