Logo

Aggersvold

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Aggersvold


● Region Sjælland og Holbæk kommune

● Aggersvoldvej 21, 4450 Jyderup

● Ny ejer er Jørgen Torrey Troelsfeldt via De Forenede Ejendomsselskaber

● Pris omkring 150 millioner kroner.

● 344 ha skov


Aggersvold lå i middelalderen i Marke by og kaldtes Markegaard. Gården nævnes første gang i 1581. Gården ligger i Hjembæk Sogn, lidt uden for Jyderup, Holbæk Kommune.

Hovedbygningen er opført i 1833-1835 af Harald Rothe og den sidst ankomne ejer, Johan Schrøder, har renoveret hovedbygningen, der er fredet. Avlsbygningerne er for størstedelen også renoveret, med en nyindrettet hestepension på godset.

 

 

Aggersvold var ligesom en stor del af de danske herregårde oprindeligt den største gård i en landsby, som den tog navn efter.

Fra 1926 til 1930 blev avlsgårdene Skyttehaven og Fruensfold oprettet på Aggersvolds jorder af ejeren S. A. Timm, som selv var arkitekt ved bygningernes opførelse.

Daværende ejer, Lars Benzon, opførte omkring 1735 en ny hovedbygning, som mellem 1833 og 1835 blev erstattet af den hovedbygning, der stadig står i 2013.

Aggersvolds hovedbygning er en tidstypisk repræsentant for den overgang fra empirestil til senklassicisme, der tog fart i første halvdel af 1800-tallet.

 

Aggersvold

 

Hovedbygning

Lars Benzon lod en ny hovedbygning opføre på Aggersvold omkring 1735. I en beretning om gårdens landbrug fra 1801 beskriver J. Fr. van Deurs hovedbygningen som et bindingsværkshus med murede tavl og tegltag.

 

Harald Rothe nedrev i første del af 1800-tallet den gamle hovedbygning og opførte mellem 1833 og 1835 den bygning, der stadig findes på Aggersvold i 2013. Denne er opført i klassicistisk stil og har simpel rektangulær form. Den er i to stokværk over høj kælder og har lavt helvalmet tag af skifer. Store linjer præger de næsten identiske facader til gård- og haveside, hvis midtpartier er tydeligt markeret ved kolossalpilastre kronet af en lav frontspids over kraftig arkitrav og frise.

 

Mens murene er lyst gulkalkede, står den arkitektoniske detaljering i hvidt. Sokkelen står let kvaderfuget i pudsen, og over denne findes en retkantet sandstensgesims. Såvel mod gården som mod haven ses monumentale trappepartier af bornholmsk sandsten, som fører op til de klassicistiske fløjdøre i midtaksen. På havesiden fører trappen først til en stor hævet terrasse i midtpartiets fulde bredde.

 

Mellem 1917 og 1919 gennemførte Thor Timm en gennemgribende istandsættelse af hovedbygningen, hvor enkelte ændringer blev foretaget, dog i nøje overensstemmelse med den oprindelige stil.

Hovedbygningen er fredet.


Aggersvold


Aggersvold 


Aggersvold


Andre bygninger

Beretningen fra 1801 om Aggersvolds landbrug beskriver udover hovedbygningen også gårdens avlsbygninger. De var af bindingsværk og havde dels tegltag, dels stråtag. Yderligere fandtes et hollænderi, dvs. et mejeri, ved Aggersvold.

 

Aggersvolds nuværende (2013) avlsgård er fra 1873 og opført i grundmur. Størstedelen af avlsbygningerne er renoverede, bl.a. med en nyere indrettet hestepension på godset.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Aggersvold

 

Ejere af Aggersvold:

(1581-       ) Frederik Lange

(       -1630) Gunde Lange

(1630-1633) Henrik Vind

(1633-1640) Margrethe Pedersdatter Laxmand, gift 1) Vind 2) von Bredow

(1640-1660) Joachim von Bredow

(1660-1681) Margrethe Pedersdatter Laxmand, gift 1) Vind 2) von Bredow

(1681-1691) Marie Margrethe Joachimsdatter von Bredow

(1691-1708) Niels Benzon

(1708-1720) Jacob Benzon

(1720-1733) Peder Benzon

(1733-1737) Lars Benzon

(1737-1750) Herman Leopoldus Løvenskiold

(1750-1750) Severin Leopoldus Løvenskiold

(1750-1753) Christian Lautrup

(1753-1760) Peder Juel

(1760-1777) Laurits Switzer

(1777-1791) C.A. Frost

(1791-1805) J. Fr. van Deurs

(1805-1806) Otto Joachim Moltke

(1806-1806) Otto Lerche

(1806-1848) Harald Rothe

(1848-1865) Carl Peter Rothe

(1865-1885) Christian Albrecht lensgreve Lerche

(1885-1898) Cornelia lensgrevinde Tillisch gift Lerche

(1898-1915) Villars Knudsen Lunn

(1915-1916) Konsortium

(1916-       ) Thor Timm

(      -1970) Svend Aage Timm

(1970-2007) Aksel Tving

(2007-2021) Aggersvold ApS v/ Johan Schrøder

(2021-20xx) Jørgen Torrey Troelsfeldt via De Forenede Ejendomsselskaber 


Aggersvold

Foto: Claus Bech


Voldgrav, savværk og en skov

Aggersvold Gods har en hovedbygning på 1152 kvadratmeter med voldgrav, diverse bygninger, 12 udlejningsejendomme, et savværk og en skov. Det samlede areal er på 373 hektar.


Aggersvold Gods stammer fra år 1630 og har haft en stribe forskellige ejere som adelige, officerer og forretningsmænd. I en periode hørte godset sågar under kirken. 

 

Aggersvold

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 10.921 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her