● Adresse: Nybrovej 401, 2800 Kongens Lyngby. 45 88 40 07. sophienholm@ltk.dk
/ www.sophienholm.dk/
● Ejer: Lyngby-Taarbæk Kommune
● Bygget i 1768-69. Ombygget 1805
Sophienholm er et gammelt landsted ved Bagsværd Sø, som blev
bygget i 1768-69. I dag huser bygningerne kunstmuseet Sophienholm. Sophienholm
er fredet.
Ejendommen er opkaldt efter Sophie Holmskjold, gift med
bygherren generalpostamtdirektør Theodor Holmskjold. I 1790 overtaget af agent
og storkøbmand Constantin Brun (1746-1836), der 1800-1805 fik ombygget
bygningen i streng fransk klassicistisk stil af Joseph-Jacques Ramée.
Sophienholm er et af arkitektens hovedværker. Ramée omlagde også parken i engelsk
landskabsstil, og der opførtes et norsk hus, en kinesisk pavillon samt et schweizerhus
og en portnerbolig. Senere blev to sidebygninger tilføjet hovedbygningen.
Constantin Brun og hans hustru, digterinden Friederike Brun,
samlede om sommeren datidens forfattere på Sophienholm, hvilket har sat spor i
digtningen. Se fx Oehlenschlägers digt "Til Frøken Ida Brun"
("Sophienholm! hvi mørkner du din Himmel?") i Kalliope.
Blev i 1882 overtaget af bladudgiver Carl Aller.
Bro i parken.
Sophienholm blev i 1963 overtaget af Lyngby-Taarbæk Kommune
og er i dag et kunstmuseum, dets hovedbygning benyttes til kunstudstillinger
året rundt.
Ejere af Sophienholm
(1767-1790)
Johan Theodor Holm de Holmskiold
(1790-1820)
Constantin Brun
(1820-1835) Friederike Brun født Münter
(1835-1836) Adelaide Caroline Johanne Brun
(1836-1842) Ph. Jul. Knudsen
(1842-1853) greve Siegfred Raben
(1853-1863) Claus Moltzen
(1863-1882) Rogert Fønss
(1882-1926) Carl Aller
(1926-1943) Axel Aller / Valdemar Aller / Rigmor Aller gift
Rand / Ragna Aller
(1943-1953) Valdemar Aller / Rigmor Aller gift Rand / Ragna
Aller
(1953-1963) Rigmor Aller gift Rand / Ragna Aller
(1963-20xx) Lyngby-Taarbæk Kommune