Lykkesholm var i perioder en almindelig fæstegård under
Holmegaard
Lykkesholm var 1765-1928 lagt ind under stamhuset Ahlefeldt
med centrum i Broløkke.
Til Lykkesholm gods hører der en mølle.
Lykkesholm (Langeland)
Slåvænget 1
5932 Humble
Region Syddanmark - Fyn og øer - Langeland kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Carl Chr. Larsen
Gårdens størrelse: 123.4 ha med Mejerigården
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser: Holmegaard (Langeland), Faarevejle
Lykkesholm er en lille sædegård, som nævnes første gang i
1457. Gården ligger i Tryggelev Sogn, Langelands Sønder Herred, Langeland
Kommune. Hovedbygningen er opført i 1800.
Hovedbygning
Hovedbygningen består af en enkeltfløjet bygning i gule
mursten og med tegltag. Bygningen er opført 1867.
Bygningen har høj sokkel og trapper i granitsten.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi
Andre bygninger
Af den tidligere avlsgård resterer i 2013 blot en stor lade,
opført år 1900. Laden er opført i gule mursten og havde oprindeligt stråtag,
men fremstår i 2013 med tegltag. Bygningen rummer rester af kampestensmur.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygning fra 1900 udpeget som
bevaringsværdig.
Omgivelser
Nord for Lykkesholm ligger en banke, som formodes at være et
gammelt voldsted med tilhørende gård. Her er der tidligere fundet gamle
munkesten, men i dag ses kun enkelte store kampesten. Tæt ved banken er der
rester efter en gammel stenvej. Langs randen af banken vokser der gamle
bøgetræer.
Ejerhistorie
Lykkesholm ligger i landsbyen Tryggelev, hvor der i
middelalderen fandtes en væbnergård. Den først kendte ejer af Lykkesholm var
Peder Mødeskal, hvis svigersøn, Hans Kortsen, skrev sig til godset og den
nærliggende mølle i 1478. Efter Hans Kortsen fulgte sønnen Mikkel Hansen
Kortsen. Men efter disse simple overtagelser fra far til søn begyndte en
periode med omfattende arvedelinger.
Lykkesholm blev fra 1547 ramt af en række arvestridigheder,
der handlede om rettighederne til de mange arvelodder, som enten var nedarvet i
flere generationer, eller var blevet handlet som partshavere af mange
efterfølgere.
Jens Hvas blev i 1553 og igen i 1558 fradømt sin del af
Lykkesholm gods, da slægten Kortsen kunne bevise, at de ejede 23 ud af de 24
dele, som gården efterhånden var blevet opdelt i. Derpå var Lykkesholm tilbage
i slægten Kortsens eje. Frands Brockenhuus købte dele af gården i 1555, men
solgte igen disse til Mads Olsen Kortsen. Med ham blev herregården samlet under
én ejer, men meget vides ikke om den følgende periode.
Gennem 1600-tallet var Lykkesholm ejet af slægten Pors og
senere slægten Kaas ved ægteskabet mellem Anne Rudbeksdatter Pors og Mogens
Eriksen Kaas. Deres søn arvede Lykkesholm og søgte i 1689 at få tilladelse til
at lægge Lykkesholm under Holmegaard som bøndergods, hvilket ville betyde, at
Lykkesholm skulle regnes som en almindelig, men ret stor, fæstegård. Det synes
dog ikke at være blevet realiseret.
Efter en årrække med slægten Kaas som ejere, erhvervede
Frederik Ahlefeldt halvdelen af herregårdene Lykkesholm og Holmegaard i 1749.
Efter seks år med retslige processer mod arvingerne til den anden halvdel,
købte Frederik Ahlefeldt denne halvdel af godset i 1755.
I 1765 oprettede Frederik Ahlefeldt stamhuset Ahlefeldt.
Frem til 1928 lå Lykkesholm gods under stamhuset, som havde sit hovedsæde på
Broløkke. Ved oprettelse af stamhuset Ahlefeldt sikrede Frederik Ahlefeldt sig,
at godset i fremtiden ikke blev delt mellem mange arvinger eller forsvandt ud
af slægtens eje. Ahlefeldt'erne besad desuden grevskabet Langeland med centrum
i Tranekær.
Med lensafløsningen 1919 bestemtes det, at alle stamhuse
skulle ophæves og en del af besiddelserne udlægges til statshusmandsbrug. Det
skete i 1928 på stamhuset Ahlefeldt, hvor den daværende ejer - lensgreve
Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig - besluttede at bortsælge en del af
Lykkesholm i forbindelse med overgangen til fri ejendom.
Lykkesholm solgtes 1960 til Carl Christian Larsen, som ejer
gården i 2013.
Ejerrække
(1457-1476) Hans Kortsen / Niels Mogensen
(1476-1478) Mogens Nielsen Mogensen
(1478-1500) Mikkel Hansen Kortsen
(1500-1536) Hans Mikkelsen Kortsen
(1536-1540) Hans Hansen Kortsen
(1540-1540) Mikkel Hansen Kortsen / Hans Hansen Kortsen
(1540-1555) Mikkel Hansen Kortsen / Hans Hansen Kortsen /
Jep Hansen Kortsen
(1555-1558) Frands Brockenhuus
(1558-1570) Mads Olsen Kortsen
(1570-1600) Slægten Kortsen / Jens Hvas
(1600-1609) Rudbek Pors
(1609-1620) Kirsten Eriksdatter Norby gift Pors
(1620-1620) Karen Rudbeksdatter Pors gift von Deden
(1620-1641) Bendt Petersen von Deden
(1641-1647) Karen Rudbeksdatter Pors gift von Deden
(1647-1648) Anne Rudbeksdatter Pors gift Kaas
(1648-1655) Mogens Eriksen Kaas
(1655-1664) Anne Rudbeksdatter Pors gift Kaas
(1664-1716) Otto Mogensen Kaas
(1716-1748) Hans Ditlev Ottosen Kaas
(1748-1749) Sophie Dorothea Hansdatter Kaas gift von
Offenberg / Hilleborg Sophie Hansdatter Kaas gift Steensen
(1749-1773) Frederik von Ahlefeldt
(1773-1826) Christian von Ahlefeldt-Laurvig
(1826-1866) Frederik von Ahlefeldt-Laurvig
(1866-1917) Christian Johan Frederik von Ahlefeldt-Laurvig
(1917-1947) Frederik Ludvig Vilhelm von Ahlefeldt-Laurvig
(1947-1960) Kai Benedict von Ahlefeldt-Laurvig
(1960-20xx)
Carl Christian Larsen