• Region Syddanmark. Sydfyn, Svendborg Kommune, 4 km vest
for Svendborg
• Adresse: Fåborgvej 260, 5700 Svendborg. Telefon: 62 21 05
45
• Ingen offentlig adgang. Dog særarrangementer via Hotel
Svendborg. Ses fra Svendborg-Fåborg-landevejen. I.P.A. -vandrerhjem i
nærliggende møllebygning
• Grev
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
• Hvidkilde Gods er på 2272 hektar med Lehnshøj,
Heldagergaard, Edelsminde, Brændeskovgård og Telværksgården
• Opført 1742 på fundamenter af et renæssanceanlæg.
Restaureret 1919, 1960 og 1997
Hvidkildes tunge og imposante barokbygning bøjer man gerne
og nødvendigvis af for: Svendborg-Fåborgvejen slår en smuk bue omkring den
meget synlige hovedbygning, som knejser ved bredden af den 60 ha store
Hvidkilde Sø. Hvidkildes hovedbygning er opført i midten af 1500-tallet, men
blev fuldstændig ombygget i 1140'erne.
VIGTIGE ÅRSTAL
ca. 1480 Rigsmarsk Claus Rønnow skriver sig til Hvidkilde.
1535 Hvidkilde ødelægges under grevens fejde.
1565 Rønnowslægtens mandslinie uddør med Eiler Rønnow til
Hvidkilde.
1781 Baroniet Lehn oprettes med Hvidkilde som hovedsæde.
1925 Baroniet overgår til fri ejendom i henhold til
lensloven af 1919.
• Bygningen
Hvidkildes hovedbygning er rejst på et middelalderligt
voldsted ved bredden af Hvidkilde Sø. Sit nuværende udseende fik Hvidkilde i
1742 ved bygherren Johan Lehn.
Grundplanen er et trefløjet vinkelanlæg.
Den to etager høje hovedbygning er hvidkalket med mansardtag
belagt med glaserede sorte tegl. Det sydvendte svagt fremspringende
indgangsparti er forsynet med en trekantet frontispice: Et slags indgangstårn
med havetrappe skyder frem på nordsiden af huset i form af en tværstillet
udbygning. Formentlig stammer denne del af hovedbygningen fra det ældre
renæssanceanlæg. Hvidkildes nuværende barokudformning tilskrives arkitekten
Philip de Lange. Den dygtige arkitekt virkede året efter, 1743, med heldig hånd
på Glorup, der ligesom Hvidkilde blev fuldstændig ombygget fra en
renæssanceborg til et elegant barokt rokokoanlæg.
Hvidkildes hovedbygning blev nænsomt restaureret i 1919 ved
Jens Ingwersen.
• Interiør
I hovedbygningen, hvortil der kun er adgang for selskaber,
er hovedattraktionen den berømte riddersal med sit oprindelige gulv, barokke
stukloft og vægfelter iklædt sjældne flanderske 1700-tals gobeliner.
Riddersalen
Avlsgården
ved Hvidkilde
• Omgivelser
På nordsiden af Hvidkildes hovedbygning og voldgrav spores
endnu rester af det interessante senbarokke haveanlæg, som billedhuggeren Johs.
Wiedewelt tegnede i 1768. Til Hvidkildes smukke omgivelser hører også de
velholdte, store avlsbygninger øst for hovedbygningen. Ved landevejen mod vest ligger
Hvidkildes mølle ud mod den idylliske Hvidkilde Sø.
Hvidkilde omkring 1870
• Historie
I senmiddelalderen tilhørte herreborgen den magtfulde
Rønnowslægt. Den blev imidlertid ødelagt under grevens fejde i 1535. Rigsråd
Eiler Rønnow genopbyggede Hvidkilde som et renæssanceanlæg omkring 1550. Den
katolske Rønnowslægt havde dog snart udspillet sin rolle i Danmarkshistorien.
Ved giftermål kom Hvidkilde i begyndelsen af 1600-tallet i
adelsmand en Falk Gøjes besiddelse. Falk Gøje, der var en uhyre indflydelsesrig
herremand på Fyn, døde i 1653. Få år senere blev hans enke, Karen Bille,
ruineret efter svenskernes hærgen på Fyn. I 1661 måtte hun bede om det
enevældige kongehus' hjælp til at udrede sine gældsforpligtelser. Ved hendes
død i 1679 afhændede arvingerne de sørgelige rester af det tidligere så rige
gods, der nu kun bestod af ødelagte bøndergårde og en forfalden hovedgård.
Fra kongehuset passerede Hvidkilde over i borgerlige hænder
i 1725, da den succesrige købmand Johan Lehn købte den da forfaldne
renæssanceborg af Fr. 4. Lehn, der blevadlet i 1731, lod Hvidkilde fuldstændigt
ombygge i 1742. Hans slægt, der i 1781 oprettede baroniet Lehn og i slutningen
af 1800-tallet ved giftermål blev forenet med den livskraftige
Ahlefeldt-Laurvig-familie, ejer stadig Hvidkilde.
Hvidkilde kan (dog på noget usikkert grundlag om oprindelse)
henføres til borgen Kildeborg fra ca. 1230, men med rigsmarsken Claus Rønnow
(død 1486) får vi historiens faste grund under fødderne. Gården ligger i Egense
Sogn, Sunds Herred, Svendborg Kommune. Hovedbygningen er opført i 1550 og
tilbygget i 1742 ved Philip de Lange. Hvidkilde var fra 1780 hoverdsæde for Baroniet
Lehn.
Hovedbygningen blev opmålt i 1907 under ledelse af arkitekt
Anton Rosen.
Nogle indendørsscener fra tv-serien 1864 blev filmet på
Hvidkilde.
Det var omkring Hvidkilde at den syv-årige Mona Rasmussen
forsvandt den 20. august 1964 i den såkaldte Mona-sag. Hun boede nord for
godset. Hendes cykel blev fundet i udkanten af Amalielyst-skoven syd for
godset.
Ejere af Hvidkilde
(1230-1370) Ukendt Ejere
(1370-1410) Anders Pedersen Panter
(1410-1450) Johan Wittekop Krummedige
(1450-1486) Claus Rønnow
(1486-1506) Markvard Clausen Rønnow
(1506-1565) Eiler Markvardsen Rønnow
(1565) Karen Eilersdatter Rønnow gift Bille
(1565-1575) Jens Bille
(1575-1592) Anne Eilersdatter Rønnow gift Hardenberg / Karen
Eilersdatter Rønnow gift Bille
(1592-1631) Markvard Jensen Bille
(1631-1633) Eiler Markvardsen Bille
(1633) Karen Markvardsdatter Bille gift Gjøe
(1633-1653) Falk Gjøe
(1653-1679) Karen Markvardsdatter Bille gift Gjøe
(1679-1724) Valdemar Gabel
(1724-1725) Kronen
(1725-1760) Johan Lehn
(1760-1804) Poul Abraham Lehn
(1804-1804) Sophie Amalie Poulsdatter Lehn gift Rantzau
(1804-1806) Hans Rantzau-Lehn
(1806-1834) Sophie Amalie Poulsdatter Lehn gift Rantzau
(1834-1834) Pauline Christiane Hansdatter Rantzau-Lehn gift
Holsten
(1834-1860) Frederik Christian Holsten-Lehn-Charisius
(1860-1860) Christiane Henriette Barner-Kaas-Lehn gift
Rosenørn
(1860-1892) Otto Ditlev Rosenørn-Lehn
(1892-1904) Erik Christian Hartvig Rosenørn-Lehn
(1904-1904) Anna Christiane Adelheid Eriksdatter
Rosenørn-Lehn gift Ahlefeldt-Laurvig
(1904-1909) Frederik Ludvig Vilhelm greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
(1909-1910) Anna Christiane Adelheid Eriksdatter
Rosenørn-Lehn gift Ahlefeldt-Laurvig
(1910-1951) Christian Erik Julius greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
(1951-1981) Axel greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
(1981-20xx)
Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn