• Region Syddanmark, Haderslev Kommune, 20 km øst for Ribe
• Adresse: Slotsvej 54, 6510 Gram. Tlf: 74 82 00 40. www.gramslot.dk Mail: Booking@gramslot.dk
• Offentlig adgang til park. Gram
Slotskro
• Sanne og Svend Brodersen / Rema 1000 (47%)
• 643 ha
• Østfløj opført ca. 1500. Sydfløj ca. 1670. Vestfløj ca.
1750. Ombygninger og restaurering 1810, 1905, 1959 og 1978-79. Fredet 1924
Det smukke sted ligger på en holm i den såkaldte slotssø.
Hovedbygningens tre længer er opført i tidsrummet 1500-1750. På trods af
slotstilnavnet repræsenterer Gram den sønderjyske landsdels omtrent eneste
herresæde, som det er lykkedes at holde fri af kongemagten i nyere tid.
• Bygningen
Grams trefløjede anlæg ligger på en rund borgholm i den
opstemmede Slotssø. De tre fløje er opført af røde sten under røde halvvalmede
tegltage. Ældst er den lave østfløj i et plan, der er opført i
Reventlowslægtens ejertid omkring 1500. Den nuværende hovedfløi, sydfløjen,
skyldes Hans Schack omkring 1670. Endelig er vestfløjen rejst omkring 1750 over
høje ældre kældre. Ved samme lejlighed blev de ældre fløje ombygget, således at
det trefløjede anlæg fremstår som et relativt helstøbt værk fra senbarokkken.
Ved ombygningen i midten af 1700-tallet blev sydfløjens
indgangstårn erstattet med det fremspringende midterparti mod gården. Den to
fag brede risalit markeres med de såkaldte ørelisener, der bærer en profileret
trekantfronton. Alle tre fløje prydes med rigt profilerede nu opmalede
gesimser. Karnapudbygningerne på den sydvendte facade markerer resterne af
fløjens to hemmeligheder. Østfløjens senmiddelalderlige murværk skiller sig ud
med rige blændingsdekorationer på nordgavlen. Disse fremtræder som cirkulære
blændinger, et tandsnitsmønstret murbånd og en rundbuefrise.
• Interiør
Fløjen mod vest blev gennemgribende restaureret i 1978-79. Sydfløjen med den tilstødende østfløj blev efter at have
stået tom siden 1820'erne istandsat i 1959-60 ved arkitekt Aage 5. Jensen.
Fløjene bebos nu af greve, kammerherre Jens K. B. Brockenhuus-Schack, hvis
slægt har ejet Gram siden 1664.
• Omgivelser
Den fire ha store såkaldte Slotshave breder sig på sydsiden
af Grams borgholm. Haven, der er udformet som et barokanlæg omkring 1700, er
anlagt omkring to på hinanden vinkelrette akser. Hovedaksen løber fra
hovedbygningens midtpunkt mod syd. Her finder man kunstige damme omgivet af
tulipanbede, rhododendron og en afdeling med lægeog krydderurter. Tværaksen mod
øst flankeres af gamle lindealleer og et terrasseanlæg mod syd. Her findes også
Brockenhuus-Schacks familiebegravelse. Parken løber over i lystskoven »Lunden«
mod sydøst med store gamle bøgetræer, idylliske damme og søblik.
Gram Slotssø er et fredet naturområde.
På nordsiden af søen, forbundet med borgholmen ved en
dæmning, ligger det store avlsgårdskompleks. Anlægget er en blanding af gamle
bindingsværkslænger med senere fornyede tage og murværk og et mægtigt moderne
aluminiumsstaldanlæg med det poetiske navn »Gram Kotel«. Vest for borgholmen
finder man endvidere Gram Slotskro fra 1714.
VIGTIGE ÅRSTAL
1231 Gram optræder som privat herresæde i Valdemar (Sejrs)
Jordebog.
1314 Hertug Erik opfører borgen i Gram.
1467 Den holstenske Reventlowslægt kommer i besiddelse af
Gram.
1664 Hans Schack til Schackenborg køber Gram.
1940 Grev Knud Henrik Otto BrockenhuusSchack overtager Gram.
1961 Gram Kotel oprettes som løsdriftsstald.
• Historie
Grams oprindelse som krongods under Valdemarernes stærke kongedømme
i 1200-tallet har betydet, at man har betegnet denne unikke sønderjyske
herregård som et slot. Allerede i 1317 faldt borgen i hænderne på den
sønderjyske hertugslægt. Til Valdemar Atterdags genrejsning af riget hørte også
opgøret med hertugerne, den såkaldte Abelslægt. Gram kom for en kort bemærkning
tilbage til den stærke kongemagt i midten af 1300-tallet.
I forbindelse med Gram hører vi for første gang i
Danmarkshistorien om tilstedeværelsen af krudt. I 1372 forsøgte en i Ribe bosat
tysk handelsmand, Claus von Rihne, at smugle bøssekrudt til Gram. Han blev
imidlertid afsløret og henrettet foran Riberhus, hvis borg på det tidspunkt var
i holstenernes hænder.
Efter Valdemars død i 1375 var det slut med Gram som slot.
Først kom borgen i den holstenske Limbækslægts besiddelse, og i 1467 overtog en
anden familie af nordtysk oprindelse Gram, nemlig Reventlowerne, der siden blev
en meget dansk adelsslægt. Den sidste Reventlow på Gram, Johan Reventlow, døde
i 1563. Godset arvedes af datteren Anna gift med Ditlev Buchwald. Buchwald
modstod Fr. 2.'s vedholdende pres i 1570'erne og 80'erne. Kongen ønskede et
samlet kongeligt godsdomæne i grænseegnene mod Holsten og tilbød mageskifte med
de fede jorder nord for Kongeåen.
Det blev i stedet 1600-tallets krigshandlinger i
grænselandet, der lammede den stærke borg. Sønnesønnen Ditlev Buchwald overtog
Gram i 1614, og på den driftige herregård eksperimenteredes med moderne hol,
landsk inspireret landbrug. Chr. 4.'s indtræden i 30-årskrigen bragte dog
hurtigt ulykkerne til Holsten og Slesvig. Gram blev ødelagt under kejserkrigen
i 1627, og i 1638 måtte Buchwald afhænde det fædrende gods.
Med kongen, Chr. 4., som mellemmand blev Gram overtaget af
hofmarskal Dionysius von Pudewils. Et renæssancemenneske efter kongens smag, på
en gang kriger og intellektuel med Nordeuropas største bogsamling. Svenskerne
var kun krigere. Under den ulykkelige Torstenson-krig blev Gram hærget, og
bogsamlingen blev til stor moro for de kolde svenskere brændt i 1644. Den
uheldige bogsamlende marskal døde, formentlig af sorg, i 1647.
Gram kom på tvangsauktion i 1664. Her blev godset købt af en
repræsentant for den dygtige holstenske Rantzauslægt, som straks videresolgte
til feltherren Hans Schack.
Anna Sophie Schack (f. Rantzau), berygtet som »den onde
grevinde«, besad Gram som enke fra 1719 til 1760. Hun så ikke med milde øjne på
reform bevægelsen i midten af 1700-tallet og førte proces mod fæstebønderne om
hoveriet på Gram. Stamhuset blev i 1771 overtaget af grev Fr. Chr. Schack, hvis
efterkommere stadig ejer den gamle sønderjyske hovedgård.
Gram, der oprindelige var et slot, men er opført som en
herregård, er omgivet af et smukt lille parkanlæg, der løber over i lystskoven
»lunden«.
Ejerliste (ikke
komplet)
Henneke Limbek
Ditlev Reventlow
Christoffer Detlevsen von Buchwald
Detlev Christophersen von Buchwald
(1638) Kongen
Dines von Podewils
(1623-1696) Christoffer Henriksen Rantzau
(1661-1676) Hans lensgreve Schack
(1676-1683) Otto Diderik lensgreve Schack
(1683-1719) Hans lensgreve Schack
(1719-1741) Otto Diderik lensgreve Schack
(1741-1760)
Hans lensgreve Schack
(1760-1790)
Frederik Christian greve Schack
(1790-1821)
Knud Bille greve Schack
(1821-1847)
Henrik Adolf greve Brockenhuus-Schack
(1847-1892)
Knud greve Brockenhuus-Schack
(1892-1938)
Adolph greve Brockenhuus-Schack
(1938-1964)
Kjeld greve Brockenhuus-Schack
(1964-2007)
Jens greve Brockenhuus-Schack
(2007-2010) Sanne og Svend Brodersen
(2010-20xx) Sanne og Svend Brodersen / Rema 1000 (47%)