Endrupholm

● Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Esbjerg Kommune

● Adresse: Hovedvej A1 28, 6740 Bramming

● Ejere: Jytte og Johan Hoffmann

● Forbindelser til Kærgaard og Lunderup

● 27.581 ha

● Hovedbygningens opførelse afsluttet 1805.

Endrupholm blev oprettet på gamle landsbyjorde i middelalderen. Jorden blev i løbet af 1500-tallet overtaget af Kronen. 

Endrupholms første ejer, Claus Skeel, boede, da han ejede Endrupholm, på en af de gårde, der lå i landsbyen Endrup. Jørgen Krag lod formodentligt opføre Endrupholms første hovedbygning mellem 1618 og 1622.

Hovedbygning

Jørgen Krag, der overtog Endrupholm i forbindelse med sit ægteskab med Anne Vind, lod omkring 1620 opføre en hovedbygning på herregården. Krags hovedbygning bestod af en toetagers hovedfløj og to sidefløje.

Anlægget lå formodentlig på samme sted som den nuværende hovedbygning og var omgivet af et nu helt udslettet dobbelt voldsted.

Den nuværende hovedbygning blev opført i årene omkring 1770 af Tøger Reenberg Teilmann. Det er et trefløjet anlæg i grundmur. Hovedfløjen er i to etager, mens de to sidefløje begge er i én etage. Den østlige fløj blev fornyet i 1915.

Sidefløjene er forbundet med hovedbygningen af krumme mellembygninger, og tilsammen danner anlægget en helstøbt ramme om gårdspladsen. Bygningerne står i blank mur af rødviolette sten.

Hele hovedbygningen, såvel som de nærliggende omgivelser, dvs. bro, belægning på gårdspladsen, forbindelsesmure og allé, er fredede.

Andre bygninger

Claus Skeel lod ved oprettelsen af Endrupholm i 1580 formodentlig anlægge et avlsanlæg. Heraf findes der dog i dag ingen spor.

Som led i sine forbedringer af driften lod Tøger Reenberg Teilmann i slutningen af 1700-tallet avlsgården ombygge. Reenberg Teilmanns anlæg er forsvundet, og avlsanlægget består i dag af en række bygninger opført i det 20. århundrede. Avlsanlægget er ikke fredet.

Omgivelser

Gården ligger i meget naturskønne omgivelser indesluttet af skovklædte skrænter i bunden af den brede Sneum Ådal. 

Gårdspladsen er brolagt og afgrænses i den ene ende af store, gamle lindetræer. Gårdspladsen, broen, vestfløjens forbindelsesmur til broen samt brostensbelægningen på gårdspladsen og foran hovedbebyggelsens haveside er fredede.

Der er i haven rejst en mindesten for historikeren Oluf Nielsen, der blev født på Endrupholm.

Historie

I begyndelse af 1600-tallet ejede Kronen 44 % af alle landets bøndergårde. Krongodset lå spredt over store dele af Danmark, og efter sin tronbestigelse i 1559 tog Frederik II (1534-1588) initiativ til en række mageskifter, hvis formål var at samle krongodset til større sammenhængende områder.

I forlængelse af disse mageskifter oprettede Claus Skeel herregården Endrupholm i slutningen af 1500-tallet, da han i 1580 modtog byen Endrup af Frederik II i forbindelse med et mageskifte.

Efter Skeels død i 1590 blev gården i 1593 overdraget til Skeels slægtning, Christen Vind, der var lensmand på Københavns Slot. I 1609 overtog adelsmanden Jørgen Krag Endrupholm, da han giftede sig med Christen Vinds datter, Anne Vind.

Anne Vind overtog Endrupholm efter Jørgen Krags død i 1643, men de gentagne svenske besættelser af Jylland i midten af 1600-tallet belastede gårdens økonomi. I 1663 måtte Vind derfor overdrage Endrupholm til Jørgen Krags nevø, Erik Krag. Erik Krag var en af tidens største jordbesiddere, men landbruget havde i slutningen af 1600-tallet særdeles vanskelige vilkår, og hans mange investeringer kunne ikke forrente sig. I 1686 blev Endrupholm derfor solgt til Niels Nielsen.

Niels Nielsen, der var bondesøn fra Mors, havde klaret sig godt i enevældens første år. Som mange andre borgerlige med en stor formue, udnyttede han de nye muligheder for at investere i jord og købte Endrupholm. Niels Nielsen ejede Endrupholm frem til sin død i 1710 og forøgede jordtilliggendet ganske betragteligt.

Niels Nielsens søn, Stefan Nielsen, overtog Endrupholm ved morens død i 1717. Stefan Nielsen blev senere adlet under navnet Ehrenfeld. Hans enke overtog gården i 1741 og ægtede året efter amtmand Christian Teilmann.

Ved ægteparrets død overtog Teilmanns søn, Tøger Reenberg Teilmann, gården. Han var kendt som en dygtig landmand, der afvandede store arealer til landbrug.

De næste to generationer på gården, der begge hed Tøger Teilmann, frasolgte som mange andre godsejere i perioden en stor del af fæstegodset. I 1833 solgte Tøger Reenberg Teilmanns barnebarn også selve hovedparcellen - netop som konjunkturerne for landbruget lysnede.

Den nye ejer var amtsrådsmedlem og senere landstingsmand August Carl Nicolai Nielsen, hvis slægt ejede gården frem til 1863. Endrupholm blev i 1863 købt af folketingskandidat H.J. Jespersen, der frasolgte det sidste fæstegods.

I 1914 blev Endruphom solgt til Ribe Amts Udstykningsforening, som solgte hovedparcellen til Christian Oxenvad.

Endrupholm har i løbet af det 20. århundrede haft en række hyppigt skiftende ejere.

Ejere af Endrupholm

(       -1580) Kronen

(1580-1590) Claus Skeel

(1590-1593) Mette Vonsfelt, gift Skeel

(1593-1605) Christen Vind

(1605-1609) Margrethe Rantzau, gift Vind

(1609-1643) Jørgen Krag

(1643-1663) Anna Vind, gift Krag

(1663-1672) Erik Krag

(1672-1686) Vibeke Rosenkrantz.

(1686-1708) Niels Nielsen

(1708-1717) Anna Stefansdatter, gift Nielsen

(1717-1741) Stefan Nielsen Ehrenfeld

(1751-1742) Maren Schultz gift 1) Ehrenfeld og 2) Teilmann

(1742-1749) Christian Hansen Teilmann

(1749-1788) Thøger Reenberg Teilmann

(1788-1801) Sophie Amalie von Gersdorff, gift Teilmann

(1801-1827) Thøger Teilmann

(1827-1833) Thøger Reenberg Teilmann

(1833-1862) August Carl Nicolai Nielsen

(1862-1863) Skifteretten

(1863-1882) J.H. Jespersen

(1882-1912) H.J. Jespersen

(1912-1914) Hans Adolf Jensen

(1914-1914) Ribe Amts Udstykningsforening

(1914-1916) Christian Oxenvad

(1916-1917) Andersen

(1917-1922) Jens Jessen Lund

(1917-1944) Jens Iversen Lund

(1944-1963) Magnus Madsen

(1963-1965) Tage Berntsen

(1965-1969) Axel Haahr Nielsen

(1969-1972) Anders Durup.

(1972-1979) Bent Thomsen Pedersen

(1979-1986) Knud Svarrer

(1986-1986) Merete Rasmussen.

(1986-1991) Kreditforeningen Danmark

(1991-2001) Lars Hansen

(2001-20xx) Johan Preben Hoffmann

Udvidet historie

Endrupholm opstod ved, at kong Frederik 2. ønskede at samle sit krongods i Østjylland. Han byttede sig derfor til jorden ved at overdrage Endrupholms jord til adelsmanden Claus Skeel. Parret efterlader sig ingen børn, og Christen Vind køber gården i 1593 af Claus Skeels enke, Mette Vonsfeldt. Under krigene i 1600-tallet undgår Endrupholm at blive afbrændt. Alligevel bliver deres datter, Anne Vind, der har overtaget gården i 1609 sammen med sin mand, Jørgen Krag, nødsaget til at sælge gården til sin søstersøn Erik Krag i 1663 pga. økonomisk nød. Udover mange andre gårde ejer han også Bramming Hovedgård og Kjærgaard. Han efterlader dog en stor gæld til sin enke Vibeke Rosenkrantz. Efter en tur i gældsfængsel, ser hun sig nødsaget til at sælge det sidste af parrets godser – Endrupholm – til forpagteren på Endrupholm, Niels Nielsen, i 1686. Hans søn Stefan Nielsen bliver adlet med navnet Ehrenfeldt. Hans enke, Maren Schultz, anden mand hedder Christian Hansen Teilman. I 1770-1804 bygges den nuværende hovedbygning.

Endrupholm forbliver i Teilman slægten frem til 1833. Hvor den sidste Teilman på Endrupholm solgte gården til J. H. Jespersen. Under hans søn, H. J. Jespersen, ved vi, at der har været en meget stor personalestab på Endrupholm.

I 1774 fortælles det, at maleren Jeppe Stavn overnattede en enkelt nat på Endrupholm, og blev så begejstret, at han blev der til sin død i 1846. Dels som ven af huset, dels som underholdning. Han arbejdede både med malerier og sten, jern og rav. Han har kreeret Fanøs Landvåben i 1804.

I slutningen af det 19. århundrede har der været mejeri på gården, inden det gik ind i Endrup Andelsmejeri. Bramming Egnsmuseum er i besiddelse af et stempel fra dette mejeri.
Efter skiftende ejere, bliver den i 1912, ligesom Bramming Hovedgård, solgt til Ribe Amts Udstykningsforening. Ud af de 550 tdr. Land forblev de 150 i hovedparcellen, som Christian Oxenvad overtager i 1912.

I 1919 indretter brødrene J. Lund afholdsrestaurant i hovedbygningen, som drives frem til 1956. Det bliver et populært udflugtssted, og der er et rigt folke- og foreningsliv der. Især skal nævnes Ribe Amts Gymnastiksforenings årlige stævne, hvor der kom mere end 3.000 gymnaster. Årlig ringridning, spejdernes sommerlejre; men også folkedans, dilettant, skydning, danseskole og grundlovsfester. Restaurationen lukkedes efter nægtet spiritusbevilling for tredje gang. Frem til 1963 bliver der drevet landbrug på gården. Hvorefter man udstykkede yderligere, så der kun er 50 tdr. land tilbage. Mellem 1965 og 1969 drives der også hotel på gården. Herefter går gården mellem skiftende ejere. I 1987 er der store planer om et kongrescenter, men de går i sig igen.

Lars Hansen (1991-2001) ejer gennem anpartsselskabet Endrupholm Aps. Havde bolig på Endrupholm og indrettede gennem en omfattende restaurering administration, showroom, lager og gæsteboliger for sine 6 skobutikker kaldet 'Ørnen' og 'Venini' i bl.a. Esbjerg. Købte ved salget af Endrupholm et stort sommerhus på Rømø

På trods af fredning har Endrupholm været i stort forfald i det tyvende århundrede; men i starten af 1990’erne overtager Lars Hansen Endrupholm, og laver en omfattende renovering, som bliver præmieret af Bramming Bevaringsfond.