- Sydjylland
Region Syddanmark
Sønderjylland, eller Nordslesvig om man vil, indtager en
særstatus i kongeriget, hvad angår herregårde. Med lidt god vilje tæller man 33
herregårde mellem Kongeåen og den nuværende grænse, men hovedparten er som
store landbrugsbedrifter opstået i vort århundrede efter genforeningen i 1920.
Historisk set indtager landsdelen rollen som grænseland, hvor middelalderens
hertugdømme kun gav plads til få herremænd. I storhedstiden for dansk
herregårdsbyggeri, renæssancen, bestræbte den dygtige Fr. 2. sig på at
koncentrere kongehusets besiddelser i grænselandet syd for Kongeåen, hvor han i
lighed med Nordsjælland tilbyttede sig herregårdene ved mageskifte og her
koncentrerede de kongelige slotte. Dermed var der liden plads til private herremænd,
og man kan tilmed konstatere, at vort nuværende kongehus har fortsat linien med
overtagelsen af Gråsten i 1930' erne og senest overdragelsen af Schackenborg
til prins Joachim i 1978, hvor Sønderjyllands sidste historiske gods overgik
til kongehuset, som nu har solgt det videre.
Man kan måske hævde, at ruinen Trøjborg nord for Tønder står
som et monument over de sønderjyske herregårdes skæbne. I den tilstundende
konflikt om Sønderjylland blev godset i 1850'erne tilbudt den danske stat.
Regeringen takkede nej, og i 1854 blev det meste nedrevet. Den stemningsfulde
ruin nær den driftige avlsgård er nu en af de sønderjyske turistattraktioner.
Lignende skæbne har grænsefæstningerne nord for Kongeåen
haft. Fæstningen Riberhus blev nedrevet i slutningen af 1600-tallet, da landet mere
end nogen sinde efter de ulykkelige svenskekrige manglede genbrugssten, og den
vældige kongeborg Koldinghus gik sin skæbne i møde, da Danmark med Napoleonskrigene
for sidste gang rodede sig ind i en stormagtskonflikt. I 1808 nedbrændte det
meste af slottet. Til gengæld er museumsbygningen Koldinghus genopstået som
fugl Phønix ved den fornemme restaurering fra 1976 og frem.
Sønderjylland besidder otte historiske »slotte«. Tre af
disse fungerer nu som museer:
Sønderborg, Gram og Brundlund Slot. Fælles for de tre er
deres rødder i middelalderen, men de er alle ombygget i nyere tid.
Nordborg er indrettet til efterskole og repræsenterer en
blanding af de historiske stilarter, som de er blevet opfattet i grænselandet
mellem tysk og dansk. Augustenborg, opført i en sen rokokostil, er som Nordborg
blevet »ofret« i den tyske periode og fungerer nu som hospital.
Tilbage er de tre mest stilrene bygningskomplekser: Det
vidunderligt beliggende Sandbjerg er en herlig klassicistisk bygning, som nu
med et beskedent jordtilliggende drives som kursusejendom under Arhus Universitet.
Gråsten, dronning Ingrids yndlingsslot, fremtræder i dag med en skøn park og et
bygningskompleks fra overgangstiden mellem barok og rokoko.
Og endelig Schackenborg, der med et jordtilliggende på over
1.000 ha er en betydelig landbrugsbedrift. Den trefløjede hovedbygning fra
1662-66 er et af Danmarks første barokanlæg, anlagt af en af de få herremænd,
der slap fra svenskekrigene med ære, formue og byggeinitiativer i behold,
feltherren Hans Schack. 300 år senere har Schack-slægten indset historiens
uomgængelighed og overdraget deres slægtsgods til kongehuset. Sønderjylland er
sammen med Nordsjælland kongehusets land.
Til Sønderjyllands historie hører også landsdelene syd for
den nuværende 1920grænse. Sydslesvigs herregårde og slotte er ikke medtaget, og
de fleste større gårde i Sydslesvig er da også af tysk oprindelse. Den mægtige
vandborg Lyksborg ved Flensborg
Fjord nordøst for Flensborg blev opført i 1587. Bygherren
var Fr. 2.'s bror hertug Hans, der i 1564 fik overladt det østlige Sønderjylland
som hertugdømme. Hertugen nedrev det ærværdige middelalderkloster Ryd, der blev
erstattet med det nuværende tredobbelte hus, hvis struktur med dobbelthuse minder
om Egeskov og Fraugdegård på Fyn. Glucksborq tilhører i dag hertugfamilien zu
Sehleswig-Holstein, men væsentlige dele af slottet er indrettet som offentligt
tilgængeligt museum.
Bispeborgen Guttrup blev i 1300-tallet overtaget af den
forsmåede Abelsslægt, der gjorde krav på tronen. Middelalderborgen nedbrændte i
1492, men blev genopført af den daværende hertug Fr. 1. Slottet blev til
stadighed udbygget i løbet af 1500-tallet. Slottet fik sin endelige form i
begyndelsen af 1700-tallet, hvor den kolossale fire etager høje sydfløj
opførtes. I forbindelse med hertugslægtens forræderi under den store nordiske
krig overtog Fr. 4. Gottorp Slot i 1713. 1768 blev Gottorp overladt
til landgreven Carl af Hessen-Cassel, hvis barnebarn i 1863 besteg den danske
trone som Chr. 9. Gottorp blev i den tyske tid ombygget og indrettet til
kaserne og først i 1947 forlod den sidste soldat stedet, der herefter blev
indrettet til landsdelsmuseum for Slesvig-Holsten.