Ølufgaard

Ølufgaard er en af de få bevarede herregårde i Sydvestjylland. Store dele af gården blev udstykket i slutningen af 1700-tallet.

Ølufgaard bestod i 1600-tallet af en trefløjet hovedbygning, der i 1805 blev erstattet af en ny hovedbygning.

Ølufgaards hovedbygning blev revet ned i 1950'erne, hvor der blev opført en moderne rødstensvilla på gården.

Ølufgaard - Øllufgård

Ølufgårdsvej 33

6715 Esbjerg N

Region Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Esbjerg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Graves Lauridsen

Godsets størrelse: 280 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Maleri af Ølufgård ca. 1915.

Hovedbygning

I 1600-tallet bestod Ølufgaard af en trefløjet hovedbygning. Bygningen forfaldt i løbet af 1700-tallet, og i 1805 valgte man derfor at opbygge en ny enkeltfløjet hovedbygning.

I 1950'erne blev Ølufgaards hovedbygning atter revet ned, og der blev i stedet opført en villa i røde mursten.   

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Nord for hovedbygningen ligger en stor trelænget avlsgård opført i grundmur. De ældste bygninger er opført i 1919, men anlægget er løbende blevet udvidet og moderniseret.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

250 m sydvest for gården lå tidligere en vandmølle, Ølufgårds Mølle. Selve mølledammen lå ved sydkanten af Ølufgårds have. Denne vandmølle var en ganske lille vandmølle, som sandsynligvis blev oprettet enten ved frasalget af Øluf Mølle i 1791 eller måske efter næringsfrihedsloven 1857.

Møllen tilhørte Ølufgård og blev kun anvendt meget lokalt. Møllen blev nedlagt 1912, og de sidste rester blev fjernet 1937 - 38.

Omgivelser

Til Ølufgaard hører en stor have samt en bæk, hvor der tidligere har stået en mølle. Landskabet består både af ager og eng.

Ølufgårds stuehus ca. 1900.

Ejerhistorie

I 1583 fik Niels Pedersen Glambek gennem et mageskifte med Kronen tre bøndergårde i landsbyen. Glambek forenede de tre gårde og oprettede på deres jorder hovedgården Ølufgaard.

Efter hans død i 1593 overgik gården til hans nevø Fasti Staverskov, der døde allerede i 1607. Hans enke Christence Krag arvede Ølufgaard, som hun efterlod til parrets datter Sophie Staverskov. Staverskov mistede sin formue under Karl Gustav-krigene (1657-1660), hvor store dele af Ølufgaard og det tilhørende fæstegods blev ødelagt. I 1664 måtte hun derfor sælge gården til Margrete Reedtz, der var en af hendes kreditorer.

Margrethe Reedtz' datter Birgitte Sophie Sehested bragte gården med ind i ægteskabet med Jørgen Grubbe Kaas. Parrets søn Ulrik Kaas overtog i 1719 gården, som han ejede frem til 1741, hvor den måtte gå på tvangsauktion.

Auktionen blev startskuddet til en periode med hyppige ejerskifter og mange handler op igennem 1700-tallet. I slutningen af 1700-tallet blev hovedgårdsjorden udparcelleret og solgt fra.

I 1800 blev hovedparcellen imidlertid købt af Hans Ibsen Windfeldt, hvis efterkommere ejede gården frem til 1910. I denne periode blev jordtilliggendet udvidet og gården konsolideret.

I 1910 blev gården solgt til et konsortium, der gik i gang med at udstykke jorden. Som konsekvens heraf blev gården Ny Ølufgaard oprettet, ligesom en del husmandsbrug og mindre parceller blev solgt til gårdens naboer.

Hovedparcellen blev i 1912 købt af Laust Hansen. Gennem en byttehandel i 1929 blev N. Chr. Th. Nielsen en kort tid ejer af gården, indtil den i 1931 blev solgt til H. Nissen Bennetsen. I 1936 blev Ølufgaard solgt til Chr. Christensen, som drev gården til 1992, hvor den blev solgt til nuværende ejer Graves Lauridsen.

Parti fra Ølufgårds stuehus ca. 1940. De flotte indgangsdøre ses. Person: Henny Kristensen.

Ejerrrække

(1583-1593) Niels Pedersen Glambek

(1593-1607) Fasti Staverskov

(1607-1637) Christence Krag, gift Staverskov

(1637-1664) Sophie Staverskov

(1664-1697) Margrethe Reedtz, gift Sehested

(1697-1711) Jørgen Grubbe Kaas

(1711-1719) Birgitte Sophie Sehested, gift Kaas

(1719-1741) Ulrik Kaas

(1741-1742) Søren Kristensen Rygaard

(1742-1755) Jens Nielsen Windfeldt

(1755-1789) Henrik Ernst Bjerrum

(1789-1794) Peder Jacob Hygom

(1794-1797) C. Christian Vilhelm Irminger

(1797-1799) Cathrina Velleja Hygom, gift Irminger

(1799-1800) Christen Fabricius

(1800-1807) Hans Ibsen Windfeldt

(1807-1825) Hans Windfeldt

(1825-1873) Hans Windfeldt

(1873-1878) Sidsel Marie Møller, gift Windfeldt

(1878-1910) Christen Windfeldt

(1910-1912) Konsortium

(1912-1929) Laust Hansen

(1929-1931) N.C. Th. Nielsen

(1931-1936) H. Nissen Bennetsen

(1936-1992) Henny og Kristen Kristensen

(1992-20xx) Birthe og Gravers Lauridsen

Ølufgård. Ølufgårdsvej 33. Matr 1a Ølufgård m. fl., Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård, Ølluf Hovedgård, som blev oprettet 1583. Gården mistede sin status som hovedgård 1791.

Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 4/6 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by samt et øde byggested på Ølluf Mark. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag. Ved mageskiftet medfulgte 1 fæstegård i Hygum samt 3 gårde i Nebel.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).

Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere.

1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette.
1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn).
1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående).

1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664.

1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl.a. til Niels Nielsen, Enderupholm).

1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den. Omkr. 1707 var den bortforpagtet til Mogens Christensen (senere bosat på Sønderriis). I perioden 1713 - 21 var Ølufgård bortforpagtet til provstiskriver ved Varde Syssel Niels Jacobsen.

I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Samme år som han overtog Ølufgård, blev der holdt auktion over Kronens gods i Ribe amt. Ved den lejlighed købte Ulrik Kaas alle Kronens tidligere ryttergårde i Bryndum sogn (en meget stor del af gårdene i Gjesing, Bryndum, Forum samt hele Forumlund og Fuglbæk) samt mange af de tidligere ryttergårde i Jerne sogn, men også fra resten af Skads herred. Fæstegårde med tilsammen over 200 tdr. hartkorn for 8.175 rigsdalere samt Bryndum kirke med kirkegods for 1.199 rigsdalere, som han fik skøde på 10/2 1721. Så han var næppe en forsigtig mand. Hensigten var nok at få Ølufgård til at være af en størrelse, så han havde indtægter nok fra denne hovedgård alene, hvor hans forgængere jo blot havde haft Ølufgård som et anneks til deres andre hovedgårde. Han var da også bosat på Ølufgård sammen med sin første kone Sofie Rubring (død 1724). Men efter giftermålet med sin anden kone Mette Sørensdatter Mathiesen flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. 1/5 1731 bortforpagtes den til hans svoger Christen Linde på Aaberg.

I Ulrik Kaas' tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold - i sig selv krævede det mange penge at overtage hovedgården, og når Ulrik Kaas så samtidigt købte de mange tidligere krongårde, var det mange penge, der skulle rejses. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne svare sine terminer. Gælden var 1741 på 9.555 Rd. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var meget fæstegods (stort set alle de tidligere krongårde) samt kirkerne frasolgt. En stor del af fæstegårdene blev købt af magister Maturin Castensen, sognepræsten i Jerne sogn.

1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed.

1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736).

1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum fra Bryndumdam i Bryndum sogn. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld. Han var herredsfoged i Skast herred. I deres tid blev sognets (sandsynligvis) sidste ulv skudt af tjenestekarl Niels Nielsen natten mellem 5 og 6/2 1757 på Ølufgårds mark.

De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer, kancelliråd Peder Jakob Hygom, fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt.

Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.

1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde siden faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne.
1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående).
1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående).

Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. Chr. Windfeld var en meget afholdt mand i sognet, da han var en meget hyggelig mand og god at snakke med. Landbrugsmæssig var han dog meget konservativ og drev gården med studedrift.

I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug, udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.

1911 - 1912 blev Ølufgård drevet ved bestyrer, Engeline og Simon Kristian Nielsen.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine.
1929 - 1931 Niels Christian Thue Nielsen.
1931 - 1936 Maren Jenny og H. Nissen Bennetsen.

1936 blev Ølufgård overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejere Birthe og Gravers Lauridsen.