Logo

Strandet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Strandet


• Midtjylland, Skive Kommune, 16 km nordøst for Skive

• Ses fra vej. Ingen adgang.

• Danske Naturgårde A/S

• 90 ha

• Opført 1798

 

Strandet er en hovedgård i Ørum Sogn, idet tidligere Fjends Herred, Viborg Amt, nu Skive Kommune Region Midtjylland.

 

Gården ligger ved Jordbro Å ikke langt fra hvor den løber ud i den vestlige side af Hjarbæk Fjord cirka en kilometer nord for Nørre Ørum. Det samlede jordtilliggende var i 2001 på 88 hektar, hvoraf en stor del er skov.

 

Den er nævnt første gang i 1493, og i 1503 hvor det tilhørte Esben Juel. Den oprindelige gård brændte i 1775 og den nuværende er fra 1790'erne; Over indgangen står der 1794, og i 1798 blev den toetages hovedbygning ombygget i klassisk stil, omtrent som den nuværende bygning der er 7 x 21 meter; På 1. sal findes blandt andet en riddersal, og tidligere har der også været to sidefløje.

 

Hovedbygningen, der blev restaureret i 1917 har været fredet siden 1918 (opr. i klasse B; klasserne bortfaldt i 1980). I 1998 blev der tinglyst en bevaringsdeklaration på ejendommen, der blev restaureret i perioden 1998-2000.

 

Hovedgården Strandet ligger betagende smukt på et bakkedrag på vestsiden af Hjarbæk Fjord få km syd for Virksund. Strandet tilhørte i 1400-1500-tallet sidegrene af den magtfulde lokale adelsslægt Kaas, hvis kendteste medlem var kansler Niels Kaas, leder af formynderstyret for den unge Chr. 4. 1588-1594.

I vejgaflen vest fra hovedbygningen, ved vejen mod Ørslev Kloster, er opsat en stor mindesten for slægten la Cours tilknytning til Danmark. Slægtens franske stamfader Pierre la Cour indvandrede 16 år gammel til Danmark i 1732. Efter at have tjent som fransklærer i danske adelskredse blev han i 1751 ridefoged på Strandet og Ørslev Kloster. I 1759 forpagtede han Strandet. 1775 år døde Pierre la Cour. Mindestenen er opsat i 1932.

 

Strandet blev ifølge et indhugget årstal over den nordvendte indgang genopført i 1798. Bygningen er udformet i en enkel klassicistisk stil med hvid pudsede mure dækket af et helvalmet teglhængt tag. Mod nord er hovedbygningen omkranset af et større avlsgårdskompleks fra 1800-tallet.

 

Strandet har som få herregårde været genstand for en uendelig række af godstransaktioner. I dag (1997) er landbruget nedlagt, avlsbygningerne er i fremskredent forfald og den endnu pæne hovedbygning står tom, ribbet for alt nagelfast indbo. Den er blevet restaureret flere gange, senest for en halv snes år siden.

En dansk herregårds endeligt ved udgangen af det 20. århundrede?

 

Strandet

 

Strandet

 

Strandet

Herregården Strandet ligger betagende smukt i det kuperede terræn på vestsiden af Hjarbæk Fjord.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.230 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her