Sostrup Slot

• Midtjylland, Djursland, Norddjurs Kommune, 12 km nord far Grenå

• Adresse: Marie Hjerte Engen 2, Gjerrild, 8500 Grenaa. Telefon 20 43 91 55. info@sostrup.org

• Hotel, kursus- og feriecenter Restaurant og cafe. Offentlig adgang til park og kirke i ladegården

• Sankt Bernhards Stiftelse (Cistercienserordenen i Danmark)

• 19 ha

• Opført 1599-1606. Dele af ladegård fra 1300-tallet. Restaureret 1975-17

Sostrup i det nordøstlige hjørne af Djursland er især kendt for sin storslåede renæssanceportal fra begyndelsen af 1600-tallet. Men det store herregårdsanlæg har andre kvaliteter. Hovedbygningen, der er opført omkring 1600, er omgivet af vandfyldte grave på alle sider. Sostrup er et ypperligt eksempel på Djurslands overraskende mange herregårde fra renæssancetiden.

Slottet blev bygget færdigt i 1606 af Jakob Seefelds enke, Sophie Bille. Siden har slottet huset forskellige adelige familier, østeuropæiske flygtninge fra Anden Verdenskrig, kostskoleelever og cisterciensernonner. I 2014 blev det købt af danskamerikaneren Kirsten Bundgaard Swift, der har forvandlet dele af slotsbygningen, de omkringliggende gårde og Maria Hjerte Kloster til en blanding af pensionat, hotel, ferielejligheder og konferencecenter.

Som besøgende kan du overnatte i en af klostercellerne eller i en af ferielejlighederne i de gamle avlsbygninger, som er indrettet af nonnerne. Klostercellerne koster fra 750 kroner per overnatning og ferielejlighederne fra 1.500 kroner.

I slottets Jagtstue ligger restauranten, som har åbent på forskellige ugedage i løbet af året alt efter sæson. Det er også i Jagtstuen, du kan nyde din morgenmad.

I løbet af året bliver der afholdt en række forskellige events på Sostrup Slot, herunder mindfulnesskurser, stilhedsretræter, forelæsninger, vinsmagninger, koncerter, temamiddage.

Slottet fra syd.

• Bygningen

Sostrup er i henhold til en inskriptionstavle på gårdsiden opført 1599-1606. Den fornemme sandstenstavle med bygherrens og hans to hustruers våbner er flankeret af hermer. Inskriptionen oplyser, at Jacob Seefeld til Visborggård i 1599 begyndte opførelsen af Sostrup, og at hans enke, Sofie Bille, havde færdiggjort byggeriet og ladet tavlen opsætte. Måske har den sørgende enke blandet mandens død sammen med opførelsesåret, da hun lod teksten indhugge på tavlen. Rigsråd Jacob Seefeld døde i 1599.

Det høje trefløjede anlæg står på et kvadratisk voldsted. Bygningen er opført af røde munkesten på en kampestenssokkel, tre etager med kurvehanksbuede vinduer og teglhængte tage, der på sidefløjene fremtræder halwalmede. Hovedfløjen er under et sadeltag med gavle udsmykket med vandrette profilbånd. Hovedfløjen ligger solvendt med portgennemkørsel fra sydvest. Gårdspladsen åbner sig mod parken mod nordøst. I de to hjørner, hvor sidefløjene løber ud fra hovedfløjen, står to ottekantede trappetårne. Det vestre tårn med tegltag følger hovedbygningens højde, mens østtårnet er forhøjet og prydet med spir i anden halvdel af 1800-tallet. De to udløberfløje, der flankerer gårdspladsen, afsluttes med en usædvanlig bindingsværkskonstruktion. Det antyder muligvis, at renæssanceanlægget var planlagt større med en østfløj, der ville skjule det »simple« tømmerværk.

Sostrups største enkeltstående seværdighed er den sydvestvendte indgangsportal. Den er opsat omkring 1620 af Jørgen Skeel til Ulstrup, der i 1612 erhvervede Sostrup. Den prægtige sandstensportal er udført af stenhuggeren Henrik Hentiksen. Portalen er en ret tæt efterligning af hans læremester Claus Lauritzens tilsvarende portal fra 1617 på Jørgen Skeeis anden herregård, Ulstrup mellem Randers og Viborg. Portalen er flankeret af to krigere, der formentlig skal være de romerske helte Horatius Coeles og Titus Manlius. Den højre kriger, Titus, har kastet skjoldet og er ved at drage sit sværd med begge hænder. Horatius holder skjoldet beskyttende for sig, hvad der sådan set er god grund til, eftersom han i tidens løb har mistet sit dragne sværd eller spyd. Ud over Ulstrup kendes motivet også fra portalen på den vestsjællandske Løvenborg. Bemærkelsesværdige er de to figurer oven på arkitraven, der holder Jørgen Skeeis to hustruers våbenskjolde, Kirsten Lunges og Jytte Broeks. Derimod er Skeeis egen våbentavle over portalen gået tabt omkring 1829, da den daværende ejer Jacob Benzon med en malet inskriptionstavle ønskede at sætte sig og hustruen Albertine Flint et varigt minde.

Sostrup Slot, hovedbygningen set forfra.

Bagsiden - midlertidig bindingsværksgavl, der blev permanent, da en 4. længe aldrig blev opført.

Detalje fra Sostrups fornemme sandstensportal fra omkring 1620. Den romerske krigshelt Horatius beskytter med sit skjold og mistede sværd indgangen til herregården.

• Interiør

Sostrups indre er præget af skiftende tiders anvendelse. Efter krigen husede Sostrup således tyske flygtninge og var derefter en kort tid udlejet til idealisten Torben Brixs kostskole. Nu er hovedbygningen indrettet til hotelpension og kursuscenter efter en gennemgribende istandsættelse i midten af 1970'erne ved arkitekt Jan Reiter Ved restaureringen er bl.a. afdækket velbevarede malede bjælkelofter. De tre mest interessante rum finder man på første sal: den gule salon med malet loft og smukke gule tapeter fra omkring 1800, den franske salon med tapeter med romantiske parkscener og endelig dagligstuen med imiterede gyldenlædertapeter fra 1700-tallet. De 400 år gamle spindeltrapper i svært egetømmer minder om de tilsvarende trapper på GI. Estrup og vidner om sammenfaldet, hvad angår bygmester og til dels bygherre. Endelig er de hvælvede kældre bevaret under det meste af hovedbygningen.

• Omgivelser

Fra Sostrups voldsted fører en stenlagt muret bro med tre tøndehvælv over til den store avlsgård. Den tidligere forvalterbolig med renæssancekviste er indrettet til klosterformål, men nonnerne har nu fået mere tidsvarende klosterbygninger uden for det egentlige avls. gårdskompleks. I den tilstødende kampestensbygning med middelalderligt murværk findes klosterkirken, mens den store agerumslade nu huser landbrugsmaskiner.

I parken nordøst for hovedbygningen ses en stor iskælderbakke samt en smuk landskabelig have med flere katolske monumenter.

VIGTIGE ÅRSTAL

1388 Sostrup nævnes første gang i de skriftlige kilder.

1534 Jens Hvas til Sostrup slutter sig til Skipper Clements oprørshær.

1536 Jens Hvas henrettes i Viborg.

1586 Rigsråd Jacob Seefeld køber Sostrup og begynder opførelsen af den nuværende bygning.

1612 Jørgen Skeel til Ulstrup køber Sostrup.

1823 Jørgen Scheel går fallit og må afhænde slægtsgården.

1945 Staten konfiskerer godset, der har tilhørt Benzon-familien fra 1829.

1960 Cistercienserordenen køber Sostrup gods.

• Historie

Sostrup tilhørte tidligere oprørske adelsslægter. I 1300-1400-tallet den jyske Hvideslægt, der ikke brød sig om Valdemar Atterdags indhug i godsbedriftens afkast på Djursland. I 1500-tallet adelsfamilien Hvass, hvis kendteste medlem Jens Hvass blev henrettet i 1536 for sin deltagelse i Skipper Clements opstand i 1534. Sostrup blev da også inddraget af kronen, men tilbagegivet i 1572, hvorefter Jens Hvass d.y. med sine søstre afhændede det fædrene gods til rigsråd Jacob Seefeld i 1586.

Sønnen Hans Seefeld måtte dog i 1612 afstå den af faderen opførte herregård til medlem af rigsrådet, rigsmarsk Jørgen Skeel ifølge traditionen på grund af spillegæld. Herefter tilhørte Sostrup Skeel/Scheel-slægten i over 200 år frem til 1823. Fra 1725 til kammerherre Jørgen Scheels fallit i 1823 var Sostrup hovedsæde i grevskabet Scheel, hvortil også hørte Skjern Hovedgård. 

Ved auktionen i 1823 erhvervede Den kongelige Kasse Sostrup for 80.000 rigsbankdaler sølv, men afhændede allerede i 1829 godset til ritmester Jacob Benzon for 230.000 rbdl. kurant. Der var ikke tale om nogen voldsom prisstigning i 1820'ernes kriseår, men tværtimod om deflation med forringet seddelværdi efter statsbankerotten 1813 og de følgende godt 20 års krise.

Benzon-familien ejede Sostrup frem til 1943, hvor ejendommen omdannedes til aktieselskab. Godset blev konfiskeret i 1945 og frem til 1948 anvendt som flygtningelejr for tyske flygtninge.

Efter en omskiftelig tilværelse i 1950'erne blev Sostrup i 1960 erhvervet af den katolske cistercienserorden og indrettet dels til nonnekloster, dels til refugium og nu hotel i hovedbygningen.

Slottet blev overtaget af søskendeparret Kirsten Bundgaard Swift og Anders Bundgaard 1. juni 2014. De restaurerede slottet og åbnede det med konferencefaciliteter, værelser og restaurant 22. august 2015. Kampestenslængen indeholder tre lokaler til 30, 100 og 140 personer. Kloster og kirke indeholder lokaler til 10-300 personer samt 25 klosterceller til overnatning.

Ejere af Sostrup

(før 1327) Kronen

(1330-1388) Svend Udsen

(1388-1410) Jens Lagesen Udsen

(1410) Gertrud Svendsdatter Udsen gift (1) Kaas (2) Munk

(1410-1430) Jens Ovesen Kaas

(1430) Gertrud Svendsdatter Udsen gift (1) Kaas (2) Munk

(1430-1464) Niels Munk

(1464-1485) Tom Jensen Kaas / Anders Nielsen Munk

(1485-1504) Anders Nielsen Munk

(1504-1530) Gertrud Andersdatter Munk gift Hvas

(1530-1541) Jens Hvas

(1541-1565) Christen Jensen Hvas

(1565-1576) Jørgen Gundesen

(1576-1579) Inger Gundesdatter

(1579-1586) Jens Mikkelsen Hvas

(1586-1599) Jacob Seefeld

(1599-1608) Sophie Bille gift Seefeld

(1608-1612) Hans Jacobsen Seefeld

(1612-1631) Jørgen Christensen Skeel

(1631-1640) Jytte Eskesdatter Brock gift Skeel

(1640-1688) Christen Jørgensen Skeel

(1688-1695) Jørgen Christensen Skeel

(1695-1731) Christen Jørgensen Skeel

(1731-1786) Jørgen Christensen Scheel

(1786-1823) Jørgen Jørgensen Scheel

(1823-1829) Den Danske Stat

(1829-1840) Jacob von Benzon

(1840-1888) Ernst August Pyrmont Jacobsen von Benzon

(1888-1893) Albertine von Benzon

(1893-1901) Anne Marie Elisabeth von Benzon gift de Mylius

(1901-1927) Sigismund Ernst Mylius von Benzon

(1927-1936) Fritze Henny Margrethe von Hedemann gift Mylius von Benzon

(1936-1943) Ib Mylius von Benzon

(1943-1945) Benzon Gods A/S

(1945-1947) Den Danske Stat

(1947-1950) Sostrup Gods A/S (godset)

(1950-1952) Interessentskab (hovedbygningen)

(1952-1995) Sostrup Gods a/s (godset)

(1952-1960) Harald Mark (hovedbygningen)

(1960-1966) Sankt Bernhards Stiftelse (hovedbygningen)

(1966-2014) Sankt Bernhards Stiftelse (hovedbygningen+avlsgården)

(1995-2006) P. Ole Fanger (godset)

(2014-) Kirsten og Anders Bundgaard