Sødringholm

Sødringholm tilhørte før Reformationen Aarhus bispestol.

Sødringholm har flere gange været en del af et større godskompleks, hvilket bl.a. har haft den betydning, at der kun i perioder har boet herskab på gården.

Sødringholms oprindelige udseende kendes ikke, men i kilderne er det muligt at spore detaljerede beskrivelser af gården helt tilbage fra 1667.

Den nuværende hovedbygning, som består af tre fløje i én etage, blev opført i 1757 af ejeren Niels Secher.

Sødringholm

Sødringholmvej 10

8970 Havndal

Region Midtjylland - Randers kommune

Offentlig adgang

Ingen oplysninger

Ejer: Leif Skov, Anders Skov

Godsets størrelse: 852 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Demstrup, Løvenholm

Hovedbygning

Hvordan Sødringholm så ud, da gården endnu blot var en af Aarhus bispestols ladegårde, vides ikke. Der kendes først beskrivelser af gården fra 1667, som blev nedskrevet efter, at gården var blevet hårdt medtaget under svenskekrigene. I beskrivelsen fra 1667 lyder det, at Sødringholm bestod af en fløj mod øst i bindingsværk, som udgjorde hovedbygningen. Mod syd var der en økonomibygning med vognport, som rummede køkken og bryggerum og bagerum. Derudover var der to små huse, hvoraf det ene lå ud mod haven. Gårdspladsen var omgivet af plankeværk, og mod vest lå en æblehave.

I 1757 opførte daværende ejer Niels Secher den nuværende hovedbygning. Den består af tre fløje i én etage. Hovedbygningen blev oprindeligt opført i bindingsværk, men er løbende blevet omdannet til grundmur og fremstår i 2013 med hvidkalkede vægge og halvvalmede tegltage. Den midterste fløj har en gavlkvist midt på.

Hovedbygningen blev restaureret mellem 1954 og 1955 ved arkitekt E. Draiby.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

De første kendte beskrivelser af avlsbygningerne er fra 1667, hvor de bestod af en stor lade og en stald med plads til 48 okser samt nogle forskellige småhuse.

Gårdens avlsbygninger brændte i 1936, hvorefter nye blev opført. Disse blev moderniserede mellem 1954 og 1955 ved Ejvind Draiby og udvidet mellem 1958 og 1960 ved B. Christensen. Efter endnu en brand, som gik ud over svinestalden, roehuset og ungkreaturstalden, blev avlsbygningerne ombygget i 1965 ved B. Christensen. De fremstår i 2013 i grundmur med skifertag.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Omgivelser

Sødringholm har en stor have med alléer af lindetræer. I haven findes rester af vandfyldte voldgrave.

Ejerhistorie

Allerede i 1200-tallet beretter de skriftlige kilder om godsarealer i Sødring sogn. På denne tid tilhørte jorden Aarhus Bispestol. Omkring 1240 overdrog biskop Peder Elafsen jorden i Sødring sogn til Øm Kloster ved Ry, men kun otte år senere leveres jorden atter tilbage til bispestolen, og den forblev herefter i bispernes eje helt frem til Reformationen i 1536. I denne periode var der endnu ingen hovedgård på Sødringholm. I stedet fungerede gården som ladegård, hvilket betød, at den var placeret lokalt ude på den jord, som lå langt væk fra bispestolens andre gårde. Det var lettere at administrere jorden og drive det daglige landbrug, hvis man havde arbejdskraften forankret tæt på jorden, og derfor etablerede man ladegårdene og drev landbruget fra dem.

Da Danmark overgik fra katolicismen til protestantismen ved Reformationen i 1536, overgik bispedømmernes jord til Kronen. Det inkluderede også Sødringholm. I 1544 købte Hans Stygge så denne jord, og det var formentlig ham der omdannede Sødringholm fra ladegård til hovedgård.

I 1592 købte Peder Munk Sødringholm. Peder Munk ejede også en række andre gårde, bl.a. nabogården Demstrup, og Sødringholm blev derfor en del af et større godskompleks og fulgte med i købe og salg af Demstrup helt frem til 1744. Ejerne i den mellemliggende periode havde ikke selv meget med Sødringholm at gøre, men det var naturligvis alligevel i deres interesse, at gården var et velfungerende landbrug, der gav overskud.

Særligt efter svenskekrigene i midten af 1600-tallet fik gårdens forpagtere store problemer med at få gården til at give udbytte. I 1660 stod det så slemt til med de manglende betalinger, at fogeden på Demstrup havde fundet det nødvendigt at spærre Sødringholms forpagter inde i et halvt år. Det lykkedes dem dog at flygte, men de dårlige tider havde sat deres spor på Sødringholms bygninger, som var ganske ødelagte. I 1697 arvede Christian Ditlev Rantzau en række besiddelser, deriblandt Sødringholm. Christian Rantzau lå i lange konflikter med sine medarvinger og var kendt for at behandle sine undersåtter hårdt og uretfærdigt. I Holsten ledte hans bønder et oprør mod ham, og i 1721 blev han snigmyrdet.

I 1744 købte præsten Niels Secher Sødringholm. Niels Secher og hans kone, Johanne Anchersen, boede muligvis selv på gården og i deres tid blev den nuværende hovedbygning opført. Niels Secher var en driftig mand og det siges, at han var den rigeste præst i Danmark på denne tid. Sødringholm blev i familien Sechers eje, indtil Hans Ammitzbøl købte gården i 1800.

I starten af 1800-tallet blev en del af godsets fæstegårde frasolgt, men Sødringholm kom helskindet gennem landbrugskrisens svære år i 1820'erne. I anden halvdel af 1800-tallet forbedrede C.F.H. Holsten Sødringholms landbrug og opdyrkede arealer, der indtil da havde ligget brak.

C.F.H. Holsten overdrog i 1906 Sødringholm til sin svigersøn, Valdemar v. Buchwald, der herefter sad på gården frem til sin død i 1924.

Sødringholm tilhører i 2013 Leif Skov og Anders Skov, som driver landbrug på gården.  

Ejerrække

(       -1240) Peder Elafsen

(       -1240) Jens Judesen

(1240-1248) Øm Kloster

(1248-       ) Jens Judesen

(       -1536) Aarhus bispestol

(1536-1544) Kronen

(1544-1568) Hans Stygge

(1568-1569) Lage Brockenhuus

(1568-1592) Anne Stygge, gift Brockenhuus

(1592-1623) Peder Munk

(1623-1625) Sophie Brahe

(1625-1627) Gert Rantzau

(1627-1663) Christian Rantzau

(1663-1697) Ditlev Rantzau

(1697-1721) Christian Ditlev Rantzau

(1721-1726) Wilhelm Adolph Rantzau

(1726-1732) Kronen

(1732-1742) Frederik Christian Danneskiold-Samsøe

(1742-1744) Hans Ejlersen Steenfeldt

(1744-1768) Niels Secher

(1768-1775) Johanne Marie Anchersen, gift Secher

(1775-1794) Mathias Poulsen Secher

(1794-1800) Adolfine Sophie Müller, gift Secher

(1800-1802) Hans Ammitzbøll

(1802-1807) Anders Mogensen Berg

(1807-1831) Marcus Peter Secher

(1831-1855) Mathilde Sophie Secher

(1831-1855) Jens Rahbek

(1831-1855) F. G. Müller

(1855-1906) C. F. H. Holsten

(1906-1924) Valdemar v. Buchwald

(1924-1925) Enke efter Valdemar v. Buchwald

(1925-1946) C. C. Branth

(1946-1954) Lauritz Sørensen

(1954-1985) Tage H. Carstensen

(1985-1991) Ulf Hjerl Carstensen

(1995-1999) Leif Skov

(1999-20xx) Anders Skov

Sødringholm er en hovedgård i Sødring Sogn i Randers Kommune. Den ligger lige ved siden af Sødring Kirke. Sødringholm har måske tidligere heddet Sødringborg, og den blev erhvervet af Øm Kloster i 1240 fra biskop Peder Elafsen og Johannes Jude, men klosteret overdrog det allerede i 1248 til Johannes Jude igen.

Den nuværende hovedgård er formentlig oprettet af Hans Stygge (død 1568) fra Holbækgård, som i 1544 overtog 21 gårde i Sødring Sogn fra Kronen. Sødringholm indgik, sammen med Demstrup og Gesingholm (Løvenholm), fra 1674 til 1742 i Grevskabet Løvenholm. Sødringholm havde birkeret indtil 1637, hvor det kom under Løvenholm Birk.

Hovedbygningen er opført af Niels Secher efter en brand i 1752 og består af en hovedfløj med kvistgavl og to sidefløje, hvoraf den ene er i bindingsværk.

Sødringholm Gods er (med Brandstrupgård) på 852 hektar.

Sødringholm Gods med den hvidkalkede, tre-fløjede hovedbygning, blev opført efter en brand i 1752. Haven står i åben forbindelse med et stort og varieret plantage- og engområde, som kan besøges til fods eller på cykel.