Randrup spillede igennem mange år en stor rolle på
Viborg-egnen. Al jorden i Vinkel sogn hørte gennem lange tider under gården.
Gården tilhørte i middelalderen den magtfulde Hvide-slægt.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1847-48 under
Johannes Heinrich Fabers ejerskab.
Randrup (Midtjylland)
Vinkelvej 141
8800 Viborg
Region Midtjylland - Viborg kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Niels Rauff
Telefon 86 63 96 75
Godsets størrelse: 286 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Hovedbygning
Hovedbygningens ældre historie er ikke særlig velkendt. I
1606 er den sandsynligvis brændt ned, hvilket også skete med flere af gårdens
bygninger under Holger Trolles ejerskab i 1730'erne, hvor en lokal bonde blev
anklaget for at have påsat brandene. Han blev senere frikendt og endda tildelt
et større pengebeløb af godsejeren som kompensation for de falske
beskyldninger.
Det var Johannes Heinrich Faber, der opførte den nuværende
hovedbygning i 1847-48. Bygningen er i én etage med én fløj, lavet af grundmur
i gule sten over en høj kælder og med gennemgående frontspids i gårdens
nordlige side. Før denne ombygning har beboelsen angiveligt været i en længe
vest for gården.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsbygningen ligger ved indkørslen til gården fra syd. Den
er bygget i grundmur med cementtag og fremstår helt hvidkalket.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningen er udpeget som
bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.
Omgivelser
Landskabet omkring Randrup er med sin høje beliggenhed meget
kuperet. Der har tidligere været store engarealer, men mange af disse er
igennem tiderne blevet opdyrket. Randrup Skov hører også ind under gårdens
ejerskab; en del af arealet er plantage.
Til gården hører en have, som blev anlagt i 1850'erne efter
Johannes Fabers opførelse af hovedbygningen.
Der findes flere fredede oldtidsminder i Vinkel Sogn,
hvorunder Randrup hører - i alt 9 høje, hvor den ene på Randrup Mark er en
dobbelthøj.
Ejerhistorie
Den første kendte ejer af Randrup var Anders Ovesen Hvide,
der ejede den til midten af 1380'erne. Han overlod gården til sin søn Stig
Andersen Hvide og sin datter, der var gift med Svend Udsen.
I første halvdel af 1500-tallet tilhørte gården Christen
Stygge. Under hans ejerskab steg mængden af Randrups fæstegårde meget. Christen
Stygge indgik en byttehandel med Kronen, som til gengæld fik nogle af Stygges
gårde længere væk fra Randrup. Herigennem fik han ejerskabet over en gård lige
ved Randrup samt to i nabosognet. På denne måde blev Randrups gods bedre samlet
omkring herregården.
Randrups ejerforhold er i den følgende tid meget usikre. Det
skyldes ikke mindst, at gården i mange tilfælde blev delt mellem mange
arvinger. Disse arveparter kunne nedarves gennem generationer eller handles
indbyrdes, hvorfor gården gennem 1500-tallet konstant har haft mange ejere på
samme tid.
Det fik først ende, da Anders Eriksen Bille købte Randrup i
1649. I 1628 havde han giftet sig med Anne Sophie Rosenkrantz, som stammede fra
en meget velhavende familie, hvor faderen, Jacob Eriksen Rosenkrantz, bl.a.
ejede det store fynske gods Arreskov. Det betød, at Anders Eriksen Bille både i
arv fra sine egne forældre, men specielt igennem sit ægteskab med Anne Sophie
Rosenkrantz fik store jordejendomme. I midten af 1600-tallet ejede han
udstrakte godser på Fyn og i Jylland, som gav ham store indtægter.
Anders Bille havde gjort militær karriere og fik en rolle at
spille, da Første Karl Gustav Krig brød ud i 1657. Da den svenske konge Karl
Gustav med sine tropper væltede ind over landet, blev Bille udnævnt til
øverstbefalende over de danske tropper i Holsten. Danskerne blev slået, og
Anders Bille ledede efterfølgende forsvaret af Fredericia. Her blev han så
hårdt såret, at han døde af sine kvæstelser. På Randrup var han igennem sin
ejertid kendt som en hård herre over for specielt de fæstebønder, som hørte
under Randrup Gods. Han rev flere bøndergårde ned, for at han kunne lægge deres
jord ind under selve hovedgården.
I 1672 giftede Herluf Nielsen Trolle sig med arvingen til
Randrup, Elisabeth Krabbe, hvorefter han blev ejer af gården. Parret ejede også
godset Eriksholm i Skåne, hvor de tilbragte langt det meste af deres tid.
Derfor havde ridefogederne på Randrup meget at skulle have sagt i forhold til
drift og fæstebøndernes behandling under Trolles ejerskab. Omkring år 1700 var
Hans Rosborg ridefoged på gården, og han viste sig som en af tidens værste
bondeplagere. Det har langt fra været festlige arbejdsvilkår, fæstebønderne
under Randrup har haft i disse år.
Efter Herluf Trolles død i 1707 overtog sønnen Holger Trolle
Randrup. Lige som sin far brugte han ikke meget tid på gården, og i 1726 solgte
han den videre. Den nye ejer, Holger Clausen, var dog ikke kapitalstærk nok til
at drive et gods, så få år efter købte Holger Trolle gården tilbage og
bortforpagtede den indtil sin død i 1752.
I 1783 købte Niels Schou Randrup, hvilket fik stor betydning
for fæstebønderne. Ejeren inden Schou, Laurids Buch, havde håndhævet kravet om
hoveri i et sådant omfang, at bønderne ikke havde tid til at passe deres egen
jord, men måtte bruge al deres tid på at arbejde for Buch. Det blev nu ændret
med Niels Schous ejerskab. Han var jævn og ligefrem med en helt anden mildhed
over for bønder. Når de fik tid til at passe deres egen jord, havde de også
bedre mulighed for at betale skatter og afgifter og vedligeholde gården.
Efter Laurids Buchs død i 1812 havde flere ejere svært ved
at få pengene til at slå til. Tiderne var hårde, ikke mindst betød
statsbankerotten i 1813, at Danmark i mange år herefter var kastet ud i et
finansielt morads og svære økonomiske problemer. Mange herregårdsejere gik
konkurs mellem 1813 og 1825.
I 1837 købte Johannes Heinrich Faber, en indvandret tysker
fra Lübeck, Randrup. På dette tidspunkt hørte der store hedeområder til
Randrup, som Faber hurtigt sørgede for at opdyrke. Samtidig lavede han store
forbedringer på driften, som havde haft trange kår igennem 1800-tallet. Blandt
andet tilplantede han en stor granplantage. På Randrup er han dog nok mest
kendt for opførelsen af en ny hovedbygning i 1847-48 samt anlæggelsen af et
teglværk. Faber døde i 1869.
I starten af 1900-tallet udstykkede forskellige ejere
gårdens arealer, mens opdyrkningen af heden fortsatte.
Ejerrække
(1524- ) Christen Stygge
(1592- ) Jens Mogensen Harbou
(1592- ) Karen
Mogensen Harbou, gift Kaas
(1592-1610) Knud Daa
(1592- ) Christoffer Lykke
( - ) Hans Stygge
( -1636)
Hans Dyre
( -1636) Iver Dyre
(1636-1636) Albert Rostrup
(1636-1649) Gunde Rostrup
(1649-1657) Anders Bille
(1657-1663) Niels Krabbe
(1663-1667) Boet efter Niels Krabbe
(1667-1672) Elisabeth Krabbe
(1672-1707) Herluf Nielsen Trolle
(1707-1726) Holger Trolle
(1726-1728) Holger Clausen
(1728-1752) Holger Trolle
(1752-1753) Arvinger efter Holger Trolle
(1753-1767)
Christian Lüttichau
(1767-1783)
Laurids Buch
(1783-1812)
Niels Schou
(1812-1822)
Nicolaj Bille
(1822-1822)
Robert Braag
(1822-1837)
B. Chr. Bahnson
(1837-1869)
Johannes Heinrich Faber
(1869-1874)
Enke efter Johannes Heinrich Faber
(1874-1916)
Hans Carl Ludvig Lund
(1916-1926)
Andreas Pape
(1926-1927)
P. Pedersen
(1927-1928)
Hans Fogh
(1928-1938)
S.J. Bech
(1938-1946) N. Madsen
(1946-1956) Herluf Dose
(1956-1969) Ingrid Dose
(1969-1986) Edvin Dybbro Stenild og Bodil Stenild
(1986-2014) Per Nørhaven
(2014- ) Niels Rauff