Nørgaard ligger i Grinderslev sogn, der bl.a. er kendt som
Jeppe Aakjærs hjemstavn, og egnen er beskrevet i mange af hans værker.
Ifølge Jeppe Aakjær var Nørgaard i middelalderen en avlsgård
under hovedgården Filshauge.
Gården brændte sandsynligvis omkring 1570, men derefter er
bygningshistorien uklar.
Den nu stående hovedbygning minder meget om Grinderslev
Kloster, der er bygget i 1886-87.
Nørgaard (Midtjylland)
Nørgårds Allé 2
7870 Roslev
Salling, Region Midtjylland - Skive kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Bøje Hansen, Thomas Hansen
Telefon 97 59 37 23 (Ingers Museum)
Godsets størrelse: 216 ha
Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug
Salling er en halvø i Limfjorden nord for Skive. Mod syd er
Salling landfast med resten af Jylland. Rent geologisk kan Salling opfattes som
en holm snarere end en halvø, da undergrunden adskiller sig fra områderne mod
syd. I det sydlige Salling findes middelalderborgen Spøttrup Borg.
Gennem Salling løber hovedvej 26 som ved Glyngøre krydser Sallingsund
på Sallingsundbroen. Fra 1884 til 1977 fandtes mellem byerne Skive og Glyngøre Sallingbanen.
Nørgaards beliggenhed
Fra 1970 til 2006 bestod Salling af kommunerne Sallingsund, Sundsøre
og Spøttrup samt en del af den hidtidige Skive Kommune. Hele området hørte til Viborg
Amt.
De tre hidtidige kommuner udgør stadig Salling Provsti.
Sognene omkring Skive hører til Skive Provsti. Begge hører til Viborg Stift.
Fra 2007 ligger hele Salling i den nye Skive Kommune, der
hører til Region Midtjylland.
Historisk er Salling sammenfaldende med de fire herreder Harre
Herred, Nørre Herred, Rødding Herred og Hindborg Herred. I sidstnævnte indgår Skive
købstad. I middelalderen udgjorde Salling den centrale del af Sallingsyssel.
Øen Fur administreres
sammen med Salling. Den hørte tidligere til Sundsøre Kommune, nu Skive Kommune.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført omkring 1860. Bygningen
er grundmuret i en etage og med to sidefløje, der åbner sig mod nord. En
gennemgående frontspids i hovedfløjen rummer bygningens indgangsparti.
Sydsiden vender mod haven.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne ligger nord for hovedbygningen og er
genopført året efter en brand i 1922. To vinkelbyggede længer afgrænser
gårdspladsen mod nordøst, mens en nyere enkeltstående længe er opført i 1986.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne ikke er fredede.
Omgivelser
Til Nørgaard har hørt en del fæstegårde i de omkringliggende
sogne, og på den måde har gården spillet en stor rolle på egnen.
Et af de gårdbrug, der blev oprettet af Nørgaards jorde
omkring 1904, var forfatteren Jeppe Aakjærs gård Jenle. I en årrække afholdt
han hver sommer et folkemøde på denne gård, og i et krat på ejendommen ligger
hans grav.
Ejerhistorie
Stig Munk er den første navngivne ejer af Nørgaard og
optræder i skriftlige kilder omkring 1420. På denne tid synes gården at have
været en selvstændig herregård. Munks efterkommere ejede gården i flere
generationer, men kom - via arv og ægteskab - til Valdemar Lykke i 1633.
Valdemar Lykke var søn af den store jordejer Iver Lykke og
havde arvet sin fars sans for godsdrift og -handel. Lykke tjente både ved
hoffet og i hæren, men i 1657 døde han i en af de første måneder af den
svenskekrig, der bl.a. kostede Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Digteren
Jeppe Aakjær beskrev, hvordan folk troede, at Valdemar Lykke ikke kunne finde
hvile i sin grav på grund af sin umættelige higen efter mere jord. Lykkes enke,
Sophie Reedtz, sad på gården i en årrække, men skilte sig til sidst af med den
og flyttede til Grinderslev Kloster med sine voksne døtre.
Det er bemærkelsesværdigt, at den næste ejer også var en
kvinde. Hun hed Anne Jensdatter, var 60 år gammel og ikke adelig. Hun havde
modtaget Nørgaard som en slags kærlighedsgave af Erik Grubbe. Grubbe er mest
kendt for at være far til Marie Grubbe, der var gift med Christian Gyldenløve
og senere blev berygtet for sine mange elskere og sin triste skæbne.
Efter at have skiftet hænder nogle gange kom Nørgaard i 1745
til Claus Vadum fra Aalborg. Han købte gården for 5.000 rigsdaler, men allerede
to år senere måtte hans enke sælge den på auktion for blot 3.500 rigsdaler.
Prisfaldet afspejler, at landbruget var i en dyb økonomisk krise; priserne på
landbrugsprodukter var forfærdeligt lave, og kvægpest tog store dele af landets
kvægbestand. Efter 1750 gik det dog atter bedre, og den nye ejer af Nørgaard
Peder Damgaard og hans hustru, Maren Andersdatter Qvistgaard, fik gården på
fode igen og mere til. Der blev eksempelvis lagt en del fæstegårde ind under
Nørgaard, så godsets udbytte mere end fordobledes. Da sønnen, Søren Christen
Damgaard, solgte Nørgaard i 1779, havde den fået en værdi af hele 25.000
rigsdaler.
Under den næste ejer, Damsgaards svoger, Mads Iversen
Qvistgaard, blev en lille del af jorderne solgt fra til selveje, som det var
almindeligt i slutningen af 1700-tallet. Under de efterfølgende ejere tog denne
udvikling fart, indtil der omkring midten af 1800-tallet ikke hørte mere
fæstejord til hovedgården. I 1904 blev Nørgaard og hovedgårdens egen jord
opkøbt og udstykket yderligere: Jorderne blev delt i to cirka lige store dele, hvoraf
den ene hørte til gården, mens den anden halvdel blev delt op i mindre
gårdbrug.
Nørgaard blev ved med jævnligt at få nye ejere, men i 1924
købte Jens Andersen gården. Hans søn Anders Chr. Andersen overtog den i 1960
efter først at have forpagtet den i seks år.
Nørgaard var i 2013 ejet af Boje og Thomas Hansen
Ejerrække
(1420- ) Stig
Munk
(1468- ) Bertel Kaas
( -1517) Iver Kaas
(1517- ) Edel
Kaas, gift Harbou
( -1549) Jens Mogensen Hvide Harbou
(1549-1592) Mogens Spend
(1592- ) Inger Spend, gift Pors Skadeland
(1599 ) Anne
Pors
(1622- ) Hans Pors
(1638-1640) Anne Florisdatter Rønnow, gift Pors
(1640-1645) Erik Pors
( -1654) Frederik Skade
(1645- ) Anne Skade, gift 1) Pors og 2) Rosenkrantz
(1645-1655) Folmer Rosenkrantz
(1655-1657) Valdemar Lykke
(1657-1683) Sophie Reedtz, gift Lykke
(1683-1685) Anne Jensdatter
(1685-1687) Frederik Ulrik Ulfeldt
(1687-1702) Erik Lauridsen Sterch
(1702-1703) Christen Eriksen Sterch
(1702-1730) Laurids Eriksen Sterch
(1731- ) Anne
Eriksdatter Sterch, gift 1) Brunow, 2) Brøndum
( -1745) Mads Jensen Brøndum
(1745-1747) Claus Vadum
(1747-1747) Mette Hansdatter Winde, gift Vadum
(1747-1767) Peder Damgaard
(1767-1779) Maren Andersdatter Qvistgaard, gift Damgaard
(1779-1783) Søren Christen Damgaard
(1783-1803) Mads Iversen Qvistgaard
(1803-1804) Mette Damgaard, gift Qvistgaard
(1804-1830) Iver Qvistgaard
(1830-1830)
Mads Qvistgaard
(1830-1855)
C.G.C.O. Eckermann
(1855- ) Peter Michael Stilling
( -1868) Hein
(1868-1874) N. Nyholm
(1874-1875) H. C. Nyholm
(1875-1879) L. Jensen
(1879-1904) E. H. Beyer
(1904-1904) Bikuben
(1904-1906)
Konsortium
(1906- )
Johannes Johnsen
( - )
Bækgaard
( -1917) Chr. Lauritzen
(1917- ) C. Nymann
( - )
Jens Pedersen
( -1922) Søren Sørensen
(1922-1924)
Chr. Lauritzen
(1924-1960)
Jens Andersen
(1960- )
Anders Christian Andersen
(1982- ) Bøje
Hansen