• Region Midtjylland, Århus Kommune, 11 km vest for Århus
• Lyngbygårdsvej 25, 8220 Brabrand. Tlf: 20 28 58 85. E-mail: pjb@lyngbygaard.dk
• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej
• Godsejer Niels Jørgen Bønløkke
• 279 ha
• Opført 1755-75 over kældre fra omkring 1590. I 1876
tilføjes det nuværende tårn i bindingsværk i to stokværk med spir på bygningens
haveside. Hovedbygningen er fredet og gennemgik en større udvendig restaurering
i 2005
Lyngbygård set fra haven
Ved et mageskifte med den »byttelystne« Fr. 2. i 1579 kom
Anne Skram Fasti i besiddelse af det tidligere kirkegods vest for Århus. Den
driftige kvinde giftede sig året efter med Christen Munk, og ægteparret opførte
i 1590'erne hovedgården Lyngbygård. Af denne gård er alene de høje, hvælvede
kældre under det nuværende hus bevaret.
I 1755 opførtes den østre længe i bindingsværk på en høj
sokkel, ni stolpefag langt under et rødt halvvalmet tegltag. Den noget bredere
17 stolpefag lange forlængelse mod vest blev opført omkring 1775 Den udkragede
bindingsværksbygning med tegltag og trekantfronton afløste Anne Skrams gamle
hovedbygning, hvorfra alene kældrene er bevarede.
Den nuværende hovedbygning er ren øjenfryd en
bindingsværkskonstruktion i bedste danske købstadstradition med fine detaljer
omkring hovedindgangens trappeparti og pilasteromgivne portal.
Lyngbygård set fra oven
Det menes, at godset allerede i 1300-tallet har tilhørt
nonneklosteret Ring ved Skanderborg Sø, og er så efter reformationen overgået
til Kronen. I kælderen kan ses rester af et byggeri fra 1596, der har været med
svære stenmure.
Gårdens østlige del af den nuværende hovedbygning er fra
1755, og har først tjent som køkkenfløj for den oprindelige hovedbygning. Den
vestre del er så bygget i forlængelse i 1775.
Efter en brand byggede man i 1828 nogle nye avlsbygninger. I
1876 er der tilføjet et lavt tårn på havesiden af hovedbygningen.
Lyngbygård er i dag familieejet. Store dele af jorden er
(2008) under landskabelig omformning til golfbane.
Lige vest for hovedbygningen, løber Lyngbygård Å på sin vej
mod Årslev Engsø og danner både sogne- og herreds-skel til Framlev Sogn og
Framlev Herred.
Ejere af Lyngbygård
(1500-1536) Ring Kloster
(1536-1579) Kronen
(1579-1612) Anne Skram
(1612-1647) Marie Henriksdatter Below
(1647-1655) Ida Daa
(1655-1681) Anshelm von Podewils
(1681-1686) Hans Mogensen Arenfeldt
(1686-1728)
Johan Arentsen Althalt
(1728-1734)
Christian Johansen Althalt
(1734-1766)
Johan Christiansen Althalt
(1766-1808)
Anne Elisabeth Lassen
(1808-1826) Thøger Lassen Johansen Althalt
(1826-1877) Johannes Friis
(1877-1903) Johannes Friis
(1903-1911) Frederik Lagoni
(1911-1917) N.A. Høgdall
(1917-1921) H.R. Angelo
(1921-1932) P. Nymann
(1932-1933) Jysk Landhypotekforening
(1933-1945) Aage Søborg
(1945-1967) Enkefru Marie Bønløkke
(1967-1990) Hans Bønløkke
(1990-) Niels Jørgen Bønløkke
Tilknyttede bygninger
Lyngbygård har haft en række tilknyttede bygninger gennem
tiden, blandt andet en smedje og en vandmølle.
Smedjen ved Lyngbygård. Smedjen
stammer fra ca. 1840 og har været i brug frem til 1970.
Vandmøllen. Vandmøllen ligger lidt
syd for selve godset, langs Lyngbygårds Å ved Labing Møllevej og kaldes også
Labing Vandmølle. Den står i dag som en industribygning fra 1907, men der har
været vandmølle på stedet siden ca. 1290. Labing Mølle er indrettet som en
traditionel kornmølle, hvor man førhen malede mel, men den drev også et savværk
og en turbine, som producerede elektricitet til godset. Der opkrævedes
tidligere bropenge ved møllen og her findes en gammel vildtbanesten, som nu er
fredet.
Vildtbanestenen