Logo

Hersomgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hersomgaard

 

● Region Midtjylland - Viborg Kommune

● Adresse: Teglgårdvej 20, 9500 Hobro

● Ejer: Tina Thorvaldsen Bommer, Sean Thorvaldsen Bommer

● ? ha

● Den nuværende hovedbygning blev opført i 1899.

 

Hersomgaards ejerhistorie er præget af adskillelige ejerskifter, og kun få slægter har ejet gården i mere end én generation. Gården kendes tilbage til 1500-tallet.

 

Hersomgaards bygningshistorie er stort set ukendt indtil 1798, hvor brødrene Tydsch ændrede det eksisterende bygningsanlæg.

 


Hovedbygning

I 1798 rev brødrene Tydsch den eksisterende hovedbygning ned og opførte en ny bindingsværksgård et stykke fra det gamle voldsted. Brødrenes hovedbygning brændte i 1835.

Den nuværende hovedbygning er en enkeltfløjet bygning i én etage, hvor elementer af det tidligere bindingsværk visse steder er bevaret. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

En trelænget avlsgård ligger nord for hovedbygningen og omgiver sammen med denne et stor gårdsplads. Anlæggets ældste dele er opført i 1907, men det er løbende blevet moderniseret og udvidet. Avlsbygninger er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Syd for hovedbygningen ligger en 5000 m2 stor have.

 

Historie

Første gang Hersomgaard omtales i kilderne var i forbindelse med et ejerskifte i 1500-tallet, hvor Stig Vesteni, der også ejede den nærliggende herregård, Holmgaard, solgte Hersomgaard til rigsråd Niels Høeg Banner.

 

Anne Lykke, der var enke efter Ludvig Munk, ejede Hersomgaard i 1598. Hvornår eller hvordan hun havde overtaget gården vides desværre ikke. I 1602 solgte hun Hersomgaard samt seks underliggende gårde til rigsmarsk Peder Munk, men i 1604 blev handlen dømt ugyldig, og i 1605 sikrede Christian IV (1577-1648), at Ludvig Munks bror, Iver Munk, fik part i gården sammen med Anne Lykke.  

 

Iver Munk overlod sin del af Hersomgaard til niecen, Anne Munk, der var gift med Børge Trolle. Ægteparret overtog Anne Lykkes anpart i Hersomgaard i 1609, men allerede året efter døde Trolle. For at dække hans gæld måtte enken Anne Munk sælge Hersomgaard, der blev købt af Johanne Skram, der var enke efter Hans Lange.

 

Johanne Skram efterlod gården til sine to børn i 1620. Datteren Karen Lange købte i 1626 sin bror ud og blev dermed eneejer. Blot seks går senere solgte hun dog Hersomgaard videre til Dorte Juul, enke efter Jørgen Kaas. Dorte Juul overdrog gården til sin kusine Berete Juul, der var gift med Knud Galt.

 

 I 1653 skrev Laurids Friis sig til Hersomgaard. Formodentligt har han dog blot boet på gården, men ikke ejet den. Allerede i 1647 havde Laurids Skinkel således købt gården, som han beholdt frem til 1655. I 1655 blev gården købt af Anders Bille, der havde gjort karriere i militæret og var blevet udnævnt til rigsmarsk, dvs. landets øverste hærfører, i 1642.

 

Bille havde reformeret hæren og ledet forsvaret af Fyn under Torstenssonkrigen i 1643-45. Under Karl-Gustav krigene 1657-60 fik han til opgave at forsvare Jylland mod svenskerne. Opgaven var dog for stor, og han måtte trække sin hær tilbage til fæstningen Frederiksodde, som blev belejret. Forsvaret af fæstningen var ligeledes uden succes, og han blev taget til fange af svenskerne. Få uger efter døde han af sine kvæstelser.

 

Karl Gustav-krigene satte også sine spor på Hersomgaard, hvor skovene blev ødelagt. Billes arvinger ejede Hersomgaard i fællesskab frem til 1663, hvor datteren Mette Bille overtog det fulde ejerskab. Ved skiftet efter hende kom gården i 1667 til datteren Lisbeth Krabbe, der var gift med etatsråd Herluf Trolle. Efter hustruens død solgte Trolle Hersomgaard til Christopher Rosenørn, hvis efterkommere ejede gården i næsten hundrede år.

 

I 1798 overtog landvæsenskommissær Mich. R.Gjørup og herredsfoged Th. Wissing Hersomgaard. De frasolgte store dele af fæstegodset og solgte hovedgården videre til brødrene Søren og Jens Tydsch. De to brødre frasolgte det resterende fæstegods og udstykkede selve hovedgårdsjorden, efter at de i 1810 havde modtaget kongelige bevilling hertil.

 

Efter flere ejerskifter blev Hersomgaard i 1878 solgt til Hans Brockdorff, som få år senere gik konkurs. Derefter kom gården på tvangsauktion, hvor Hans Buch-Jacobsen købte Hersomgaard. Hans enke solgte den til Peter Petersen, som i 1911 afhændede gården til et konsortium, der yderligere udstykkede ejendommen.

 

Gårdens historie er i 1900-tallet præget af korte ejerperioder og hyppige køb og salg. I 2011 var gården ejet af Tina Thorvaldsen Bommer og Sean Thorvaldsen Bommer.

 

Ejere af Hersomgaard

(1496-       )   Stig Vesteni

(       -1524)   Niels Høeg Banner

(1524-       )   Arvinger efter Niels Høeg

(       -       )   Anne Lykke, gift Munk

(1602-1604)   Peder Munk

(1605-1609)   Iver Munk

(1609-1610)   Børge Trolle

(1610-       )   Anne Lykke, gift Trolle

(       -1620)   Johanne Skram, gift Lange

(1620-1626)   Gunde Lange

(1620-1632)   Karen Lange, gift Below

(1632-       )   Dorte Juul

(1632-1629)   Knud Galt

(1647-1655)   Laurids Skinkel

(1655-1657)   Anders Bille

(1657-       )   Arvinger efter Anders Bille

(       -1667)   Mette Bille, gift Krabbe

(1667-       )   Lisbeth Krabbe, gift Trolle

(       -1689)   Herluf Trolle

(1689-1699)   Lisbeth Krabbe, gift Trolle

(1699-1745)   Christopher Rosenørn

(1745-1775)   Peder Rosenørn

(1775-1797)   Christian Rosenørn Teilmann

(1797-1798)   Christian Ditlev Lüttichau

(1798)           Mich. R. Gjørup og Th. Wissing

(1798-       )   Søren og Jens Tydsch

(       -1832)   Christen Høeg

(1832-1833)   Mariane Holst, gift Høeg

(1833-       )   O. M. Hoppe

(       -       )   S. Norss

(       -1840)   Enke efter S. Norss

(1840-       )   Knud Jensen Toft

(       -1878)   Karsten, Sackman og C. F. Schervin

(1878-1880)   Hans Brockdorff

(1880-       )   Hans Buch-Jacobsen

(       -1906)   Enken efter Hans Buch-Jacobsen

(1906-1911)   Peter Petersen

(1911-       )   Konsortium

(2011 -      )   Tina Thorvaldsen Bommer og Sean Thorvaldsen Bommer

 

 

Hersomgaard

Hersomgård er en herregård i Hersom Sogn i det tidligere Rinds Herred, Viborg Amt, nu Viborg Kommune. Den kendes tilbage til slutningen af 1400-tallet, hvor den fra 1496-1504 ejedes af Stig Vesteni der før 1513 solgte den til rigsråd Niels Høeg af Bannerslægten.

Den oprindelige hovedbygning blev nedrevet i 1798, og en ny bindingsværksgård opførtes et stykke fra det oprindelige voldsted, men den brændte i 1835. Den efterfølgende hovedbygning var også i bindingsværk, og er ombygget flere gange.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.234 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her