● Region Midtjylland - Samsø
● Bisgaard Forte 14, 8305 Samsø
● Ejer: Anders Aage Schau Danneskiold Lassen
● 153 ha
● Hovedbygningen er opført 1640
Bisgaard var indtil Reformationen i 1536 underlagt Aarhus
bispestol.
Mellem 1688 og 1921 fungerede gården som avlsgård under
grevskabet Samsøe, men blev opretholdt som herregård på grund af skattefrihed
på herregårdsjord.
Bisgaards hovedbygning blev opført i 1640.
Det er et bindingsværkshus i en etage med tegltag.
Hovedbygning
Bisgaards hovedbygning blev opført i 1640 og er et
bindingsværkshus i en etage med grundmuret gavl og tegltag. Bygningen blev
restaureret i 1954. Man har endvidere fundet fundamenter fra en tidligere
hovedbygning under den nuværende. Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Bisgaard hører et avlsanlæg, der består af tre
bygninger, som dels er i bindingsværk, dels i grundmur. Den tidligere
hestestald er blevet ombygget til et maskinhus.
Endvidere hører to arbejderhuse til gården. Avlsbygningerne
er ikke fredede.
Omgivelser
Bisgaard var tidligere omgivet af grave, hvilke endnu kan
spores i haven syd for hovedbygningen. Øst for graven ligger en lille rundagtig
forhøjning, som formodentlig er resterne af voldstedet for den ældste
middelaldergård.
Undersøgelserne i forbindelse med
udgravningsprojektet ”Borgene på Samsø” i sommeren 2010 bød på store
overraskelser.
Det var planlagt, at vi skulle udgrave bygningsdetaljer af et stenhus på den
beskedne voldstedbanke tilhørende Biskop Bo af Århus.
Biskop Bo havde i 1390’erne fået Samsø i pant mod at skulle
betale Dronning Margrethe I. fem tusinde mark. Dronningen indløste allerede
1407 pantet, men stedet har beholdt navnet Bisgård, som betyder bispens gård og
man har tidligere anset den lille borgbanke som værende bispens forsvarsværk.
Ejere af Bisgaard
(1400-1536) Aarhus bispestol
(1536-1681) Kronen
(1681-1688) Peder Krog
(1676-1719) Sophie Amalie Moth Samsøe
(1719-1728) Christian Danneskiold-Samsøe
(1728-1778) Frederik Christian Danneskiold-Samsøe
(1778-1823) Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
(1823-1869) Frederik Christian Danneskiold-Samsøe
(1869-1886) Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe
(1886-1914) Christian Frederik Danneskiold-Samsøe
(1914-1945) Aage Conrad Danneskiold-Samsøe
(1945-1985) Elisabeth Danneskiold-Samsøe, gift Lassen
(1985-20xx) Anders Aage Schau Danneskiold Lassen
Bisgård er en gammel hovedgård, som nu er avlsgård under Brattingsborg
Gods. Den ligger ca. 700 meter øst for landevejen Nordby–Tranebjerg.
Gården ligger i Onsbjerg Sogn, Samsø Herred, Samsø Kommune og
er på 153 hektar agerjord.
Ved Bisgård er fundet rester af en kongeborg fra Erik
Menveds tid.