(betegnelserne s. og et tal virker ikke)
- Midtjylland
Det her beskrevne Midtjylland dækker et varieret landskab
mellem Gudenå en i nord og Kongeåen i syd, samt det vidtstrakte Vestjylland med
få herregårdsanlæg. De midtjyske herregårdsanlæg ligger overordentlig tæt på
Djurslands fede jorder. Omvendt findes kun få, ret beskedne herregårde i
Vestjylland, mens Østjylland mellem Randers og Kolding kan fremvise en række
store herresæder.
I vikingetiden blev Danmark samlet med udgangspunkt i det
sydøst jyske Jellingdynasti. Tvangsborge som Aggersborg og Fyrkat i Nordjylland
blev opført med henblik på underlæggeisen af lokale vikingefyrsters domæner.
Siden fulgte højmiddelalderens borganlæg, hvor Kalø står som et majestætisk
symbol på kongedømmets storhed under Erik Menved og fald under broderen
Christoffers regeringstid i begyndelsen af 1300-tallet
I løbet af 1400-tallet fik herremændene langt om længe
tilkæmpet sig retten til at bygge befæstede privatborge. Østjyske Gl. Estrup
med sine rester af Brokslægtens gotiske vandborg og vestjyske Nørre Vosborg er
markante eksempler på senmiddelalderens stenbyggede herregårde. Med lidt god
vilje kan man også føje nyrestaurerede Sønderskov i det nørrejyske grænseland
ved Kongeåen til som eksempel på de få bevarede midtjyske gotiske stenhuse fra
før 1550.
Som i Nordjylland er renæssancen rigt repræsenteret i det
midtjyske herregårdsbyggeri med et klart tyngdepunkt på Djursland, hvor man
finder en perlerække af store renæssancegårde: Sostrup. Skaføgård, Rugård,
Rosenholm, Løvenholm, Katholm og GI. Ryomgård alle opført mellem midten af
1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet Dertil kommer GI. Estrup, der
repræsenterer den specielle danske arkitekturstil gotisk renæssance. Rosenholm
er nok Jyllands mest gennemførte renæssanceanlæg. Uden for Djursland finder man
gode renæssancegårde omkring Vejle og Horsens: Engelsholm, Tirsbæk, Rosenvold,
Boller og Urup. Endelig skal Ulstrup med sin storslåede portal og Steen
Steensens Blichers Aunsbjerg nævnes. Helt alene står i denne sammenhæng den
skønne vestjyske renæssancegård Brejninggård, hvis terracotta-dekoration ikke
har sin lige i Danmark.
To af landets tidligste barokanlæg findes i Østjylland,
nemlig Clausholm og Stensballegård. Begge herregårde er bygget op fra grunden i
1690'erne af murermester Ernst Brandenburger for nyadelige herremænd, der med
enevælden havde opnået fremtrædende positioner i det danske kongerige. Til
1700-tallets senbarok hører Bidstrup, et festligt anlæg der peger frem mod
rokokoen. Et af Jyllands mest gennemførte rokokoanlæg er Nørholm nord for
Varde. Herningsholms hyggelige 1700-tals hovedbygning er sværere at rubricere
nærmere end til overgangstiden mellem rokoko og klassicisme.
Jylland kan kun fremvise ganske få rendyrkede klassicistiske
herregårde. De mest interessante ligger i Midtjylland: Serridslevgård fra 1777,
Lyngsbækgård opført i 1784, og især Fussingø opført få år senere for grev Cl.
Scheel von Plessen.
Den vidtløftige holstensk-fødte arkitekt C.J. Zuber byggede
Moesgård syd for Århus i begyndelsen af 1780'erne. Zuber, der var elev af
franske N.H. Jardin, udviklede sin egen Amalienborg-stil, som ud over Moesgård
især genkendes fra avlsgårdsanlægget fra 1777 på Rosenfeldt i Sydsjælland.
Den borgerlige fremgang i begyndelsen af 1800-tallet
markerer sig i en række midtjyske herregårde. Constantinsborg ved Århus er et
tidligt eksempel på senklassicismens empirestil. Et andet midtjysk eksempel er
Palsgård ved Juelsminde opført 1805 af den entreprenante Niels Juel Reedtz.
Midtjylland kan fremvise en række fornemme eksempler på den
historiske stils gennembrud efter 1850. Meilgård på Djursland fremtræder trods
sine rødder i renæssancetiden som en nygotisk herreborg anno 1889. Vellykket er
sydjyske Estrup mellem Kolding og Esbjerg. Her er et beskedent 1700-tals hus
blevet ombygget til et charmerende nyrenæssanceanlæg med vælske gavle. H.B.
Storcks Sophiendal sydvest for Århus er et rendyrket eksempel på historicismen,
et nygotisk borganlæg i tre fløje opført omkring 1880. Over dem alle rangerer
dog Frijsenborg, Ferd. Meldahls mesterværk opført 1862-67 i en gennemført
fransk slotsstil.
Sammenlignet især med Sjælland er herregårdenes
jordtilliggende i Jylland relativt begrænset. Frijsenborg skiller sig dog også
her klart ud med et areal på ikke mindre end 6.174 ha. Men der er langt ned til
nr. 2 i rækken, Løvenholm med 3.261 ha. Med undtagelse af Meilgård (2.073 ha)
og Palsgård (1.012 ha) er de øvrige her beskrevne godser på under 1.000 ha.
Tilgængelige parkanlæg finder man ved over halvdelen af de
her beskrevne herregårde, og lægger man skov- og åbne naturområder i
herregårdsbygningernes umiddelbare nærhed til, nærmer tallet sig 30 af de 36
beskrevne lokaliteter. Blandt de mange smukke herregårdsparker skal særlig
fremhæves anlæggene ved Clausholm, Løvenholm, Rosenholm og Serridslevgård Skal
man pege på nogle særligt smukt beliggende midtjyske herregårde må det blive de
følgende: Engelsholm øst for Vejle, GI. Estrup i Alling Ådal, Hald i det
kuperede sølandskab syd for Viborg, Lyngsbækgård ved foden af Mols Bjerge, Nr.
Vosborg i det flade vestjyske marsklandskab, Rugård ved Nørresø på Djursland,
Skaføgård i hjertet af Djurslands store skove og endelig Tirsbæk i en skovklædt
ådal ved Vejle Fjord.