Logo

Ullerupgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ullerupgaard

 

Ullerupgaard var i 1500-tallet en af de største gårde på Thy.

Niels Arenfeldt, som blev landsforvist i 1642, ejede Ullerupgaard i første halvdel af 1600-tallet.

Ullerupgaards nuværende hovedbygning stammer fra 2000, hvor den tidligere hovedbygning fra 1700-tallet blev revet ned.

Også avlsbygningerne er af nyere dato, da de gamle nedbrændte i 1930.

 

Ullerupgaard

Aalborgvej 120

7700 Thisted

Region Nordjylland - Thisted kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Gunnar Nielsen

www.ullerupgaard.dk

Gunnar.Nielsen@ullerupgaard.dk

Godsets størrelse: 50 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Ullerup  

 

 

Hovedbygning

Ullerupgaards historiske hovedbygning fra 1787-tallet blev revet ned, hvorefter ejerne Gunnar og Britta Nielsen opførte en ny i år 2000.

Den tidligere hovedbygning havde en enkelt fløj i én etage og lå mod vest ned mod haven. Hele bygningen var grundmuret, tækket med tegl og havde en gennemgående frontspids. Mod øst havde den en lille sidefløj, der indeholdt garage og tørvehus.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

De tidligere avlsbygninger nedbrændte alle i 1905, hvorefter der opførtes en ny avlsgård. Den nye gård brændte igen i 1930, hvorefter den eksisterende avlsgård opførtes i 1931. Dengang rummede den nordlige sidelænge hestestald, den sydlige svinestald, mens den østlige var kostald. Mod syd havde kostalden en forlængelse, hvor endnu en svinestald lå. Den var mod nord bygget sammen med laden.

I hjørnet mod øst-vest blev der i 1931 bygget et to etagers magasin. Nordlængens loft blev opført af slaggebeton, mens sydlængens loft var af lægter, dækket med ler. Alle bygninger blev tækket med pandeplader.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Til den gamle Ullerupgaard hører en stor have, der er omgivet af stendiger. Terrænet omkring gården er ret jævnt. Jorderne omkring gården består af god muldjord på lerunderlag.

Ullerupgaard deltes i 1694 i Nørre Ullerupgaard og Sønder Ullerupgaard. Gårdene blev siden atter samlet (1756), men deltes sidst i 1800-tallet igen mellem brødrene Nis Hagensen (Sønder) og Martin Hagensen (Nørre) efter deres fars død.

Ullerupgård kendes i 2013 også som Sønder Ullerupgård eller Gammel Ullerupgård.

Nørre Ullerupgaard frasolgte en del jord i løbet af 1900-tallet.

I flere perioder igennem historien hørte Momtoft også under Ullerupgaard.


Ullerupgaard 

Billede af Ullerupgård fra ca. 1952

 

Ejerhistorie

Ullerupgaard hed oprindeligt Vollerupgaard (Woldorp). Den rige Niels Eskesen, der var tæt knyttet til Thy, ejede formentlig gården i 1354. Han stammede fra den gamle adelige slægt Lange, der netop kan føres tilbage til begyndelsen af 1300-tallet.

 

I årene efter Eskesens død var Ullerupgaard igennem tre generationer ejet af slægten Kirt. De måtte dog afhænde gården i starten af 1500-tallet, da Henning Kirts eneste søn druknede i Skjern Å.

Fra ca. 1526 var Ullerupgaard ejet af Niels Skeel fra den adelige slægt Skeel. Ved hans død i 1561 overtog enken, Karen Krabbe Glob, gården. På dette tidspunkt var Ullerupgaard en af de største gårde på Thy. Karen Krabbe ejede samtidig også Ullerup på Mors, samt Hillerslev. Hun døde i 1586, hvorefter datteren, den mægtige Ingeborg Skeel på Voergaard, overtog ansvaret for det store gods. Hun var kendt som en hårdhændet godsejer, men stod også for opførelsen af hovedbygningen på Voergaard Slot, hvor hun også holdt til det meste af tiden.

 

Efter Skeels død i 1604 kom Ullerupgaard i hænderne på en anden stor adelsslægt, Arenfeldt. Skeels fætter, Hans Axelsen Arenfeldt, overtog den, og efter hans død i 1611 gik den i arv til sønnen Niels Arenfeldt. Han var gift med Karen Dyre, hvilket skulle blive et kostbart ægteskab. I 1642 blev Niels Arenfeldt nemlig landsforvist i 20 år af landstinget i Viborg, da Karen Dyre havde anklaget ham for forsøg på giftmord. Han fik dog lov til at komme tilbage til Danmark i 1648, hvor Karen Dyre sad alene på ejerskabet over bl.a. Ullerupgaard. I 1668 solgte hun gården videre til datteren Anne Arenfeldt.

 

Indtil 1600-tallet var Ullerupgaard én af Thy's største herregårde, men 1700-tallet betød en nedgangsperiode for det store gods. I 1688 var gården kommet i hænderne på to kompagnoner, Enevold Berregaard og Christen Mortensen Lelius, der havde overtaget gården som pant efter de tidligere ejeres gæld. I 1694 delte de gården i Søndre og Nørre Ullerupgaard, hvor sidstnævnte bestod af udstykkede jorder, hvor der opførtes nye gårdbygninger.

 

Efter flere forskellige ejere blev gårdene atter lagt sammen 1756. Nicolaj Toft arvede Ullerupgaard i 1774 og begyndte omkring år 1800 at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje. Gården blev herefter solgt til Poul Marcussen, som fortsatte med at bortsælge fæstegårdene. Herregårdens egne jorder, hovedgårdsjorden, blev herefter udstykket i mindre parceller. Hovedparcellen på ca. 2/3 af den oprindelige hovedgårdsjord blev solgt til Jens Wad i 1811. I løbet af blot 10 år blev den store herregård med mange, mange fæstegårde under sig reduceret til en større gård i Thy.

 

P.K. Hagensen ejede i 1800-tallet gården i næsten 50 år. Han delte endnu engang Ullerupgaard i to gårde, som gik til hver af hans sønner. Sønder Ullerupgaard gik til Nis Hagensen, der 1913 solgte gården. Få år efter overgik den til Thylands Udstykningsforening, der udstykkede 7 statshusmandsbrug, for derefter at sælge hovedparcellen til Viggo Oddershede. Fra 1919 blev gården brugt som avlscenter for svin af dansk landrace.

I 1995 blev gården overtaget af Gunnar og Britta Nielsen, som i 2000 opførte en ny hovedbygning.


Ullerupgaard 

 

Ejerrække

(1354-1365) Niels Esgesen (Eisen) Frost

(1365-       ) Palne Kirt

(1458-       ) Niels Pallesen Kirt

(1492-       ) Henneke Kirt

(       -       ) Karen Eriksdatter Løvenbalk, gift Kirt

(       -       ) Ellen Pedersdatter Løvenbalk

(1515-1561) Niels Skeel

(1561-1586) Karen Krabbe Glob, gift Skeel

(1586-1604) Ingeborg Skeel

(1604-1611) Hans Axelsen Arenfeldt

(1611-1642) Niels Arenfeldt

(1642-1668) Karen Dyre, gift Arenfeldt

(1668-1676) Anne Arenfeldt, gift Pors

(1676-1684) Hans Axel Pors

(1676-1684) Claus Herluf Pors

(1681-1694) Enevold Berregaard

(1684-1688) Kronen

(1688-1694) Christen Mortensen Lelius

 

Nørre Ullerupgaard

(1688-1713) Enevold Berregaard

(1731-1733) Anne Elisabeth Hofgaard, gift 1) Lelius, 2) Thomsen

(1733-1749) Thomas Thomsen

(1749-1755) Anne Elisabeth Hofgaard, gift 1) Lelius, 2) Thomsen

(1755-1756) Jørgen Thomsen

 

Sønder Ullerupgaard

(1688-1699) Christen Mortensen Lelius

(1699-1712) Kirsten Lauridsdatter, gift Lelius

(1712-1740) Morten Lelius

(1740-1750) Lars Andersen Hviid

(1750-1756) Lars Pedersen Toft

 

Ullerupgaard

(1756-1773) Lars Pedersen Toft

(1773-1774) Enke efter Lars Pedersen Toft

(1774-1802) Nikolaj Toft

(1802-1811) Poul Marcussen

(1811-1837) Jens Wad

(1837-1838) Boet efter Jens Wad

(1838-1887) P.K. Hagensen

(1887-1912) Nis Nissen Hagensen

(1912-1913) N. Johansen

(1913-1916) P.C. Knudsen

(1916-1916) Thylands Udstykningsforening

(1916-1966) Viggo Oddershede

(1966-1995) Holger Krog

(1995-20??) Gunnar Nielsen

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.973 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her